På papiret har Rasmus Brudsøs vej været snørklet, men i virkeligheden har den givet en rygsæk fuld af erfaringer og forskellige kompetencer. Og han ville ikke være hverken uni eller erhvervsskolen foruden.
Da Rasmus gik på efterskole og fik studievejledning skete det samme for ham, som for så mange andre: Der blev aldrig talt om andre muligheder end gymnasiet.
”Det var aldrig oppe at vende, at jeg skulle gå den håndværksmæssige vej. 95 procent af dem, jeg gik på efterskole med, blev alle anbefalet gym, og der var ikke så meget at rafle om – også for mit vedkommende,” siger Rasmus Brudsø.
STX var ikke lige ham, så han valgte den mere teknisk rettede HTX i Nykøbing. Her fik han på et tidspunkt en ide om, at han skulle være dyrlæge.
”Jeg var meget fascineret af dyr og det at skulle løse en problemstilling med nogen, der ikke kan tale.”
Efter studentereksamenen var Rasmus Brudsø i praktik på flere dyrehospitaler for at prøve det af, og det blev han kun endnu mere hooked af. Så han flyttede på kollegie i Lyngby, tog et suppleringskursus i matematik og søgte ind på biologi, og gik der et år, fordi det er godt at have stående i ansøgningen til optagelse på dyrlægestudiet. Det virkede – i hvert fald kom Rasmus Brudsø ind på det studie, der havde været hans drøm i flere år og som han havde arbejdet målrettet på skulle lykkes.
”Og det var super spændende – specielt de praktiske fag og laboratoriet, men det var også forelæsninger fra 8 til 16 med en gammel mand, der snakkede om hjertesygdomme, og det begyndte at blive dræbende i længden,” siger Rasmus Brudsø, som stoppede efter halvandet år.
Håndværk og autorisation
Inspireret af de andre på kollegiet, søgte han ind som diplomingeniør, kom ind og var der et halvt år. På papiret en fejl, men så overhovedet ikke alligevel. For de havde værkstedskurser, hvor de skulle ud og være være VVS’er og elektriker en uge. Og her gav det hele mening.
”Jeg besluttede at lære et håndværk, som jeg siden kunne bygge ovenpå og få en autorisation,” siger Rasmus Brudsø, som simpelthen startede på en erhvervsskole, fik læreplads og blev VVS’er.
”Man kan roligt sige, at det var et noget andet miljø end det akademiske”.
Ganske som han havde håbet, blev han optaget på VVS-installatør på KEA og kunne bygge ovenpå med en videregående uddannelse.
Ikke to dage er ens
”Der var en væsentlig bedre balance mellem det praktiske og teoretiske. Og jeg er meget glad for mine valg. Nu er der ikke to dage, der ligner hinanden. Jeg har flere forskellige byggepladser med forskellige byggeledelser og svende. Det er en rigtig fed hverdag, jeg er selvkørende og kan lave de ting, jeg selv synes er gode,” siger Rasmus Brudsø, som er ansat i et entreprenørfirma, hvor han styrer VVS-entrepriser.
”Det havde selvfølgelig været lettere, hvis jeg var gået direkte fra folkeskolen og i lære, men nu har jeg til gengæld en masse erfaringer med i rygsækken, og jeg har nogle kompetencer, jeg kan trække på. Og jeg har lært rigtig meget af at omgås både de mennesker, der var på universitetet og dem på erhvervsskolen,” siger Rasmus Brudsø og peger på vigtigheden af forskellighed og værdien af alle former for kompetencer:
”Jeg var stærk boglig og havde en kammerat, der var ord- og talblind, men til blik lavede han en perfekt lodning og foldning i første forsøg, og jeg brugte måske syv eller otte gange, før jeg lykkedes.”
Her kan du læse mere og søge ind på VVS-installatør uddannelsen
