Årets forskningsprojekt sætter fokus på styrketræning syd for navlen. Inkontinens er nemlig udbredt blandt kvinder, der lige har født, men også et stigende problem hos både mænd og kvinder generelt, og det kræver nye løsninger.
”Det er lige så spændende som at tømme opvaskemaskinen” lød et af svarene fra de kvinder, der deltog i forskningsprojektet om knibeøvelser – og nærmere bestemt, hvordan man gør det nemt og lidt sjovere at lave dem. De fleste af os ved nemlig godt, at vi skal.
Knibestriben, som lige nu kan ses i Guldbergsstræde i København, ligner en fodgængerovergang, hvor der på hver stribe er en opfordring til at – ja knibe. Indtil den sidste stribe, hvor man får et ’Tak’ for indsatsen.
Knibestriben, som en del af forskningsprojektet Design mod inkontinens/Iot in the health sector, er så godt, at det nu er kåret som vinder af Årets Forskningsprojekt på erhvervsakademierne i 2021.
”Forskning og udvikling på erhvervsakademierne er kendetegnet ved at ske i tæt kontakt til virksomhederne og med fokus på at løse udfordringer i de erhverv, som de også uddanner til. Det er årets forsknings- og udviklingsprojekt, Knibestriben, et virkelig godt eksempel på. Her ser vi netop et innovativt bud på en løsning, som også kan være med til at afhjælpe et samfundsmæssigt problem,” siger Mikkel Leihardt, vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som overrakte prisen til de tre vindere docent Per Liljenberg Halstrøm, adjunkt Mette Laier Henriksen og adjunkt Claus Leth Jeppesen, som har deres daglige gang på KEA Design og KEA Digital.
”Det her er et rigtigt godt eksempel på, hvad forskning og innovation er og kan på et erhvervsakademi: nemlig samarbejde med erhvervslivet og andre vidensinstitutioner, hvilket bidrager til flere perspektiver,” istemmer uddannelsesdirektør på KEA Katja Munch Thorsen og fortsætter:
”Det er også et projekt, som har skabt mange forskellige typer af videnprodukter – både en videreudvikling af en teknisk løsning, en videnskabelig artikel skrevet på tværs af institutioner og ikke mindst en tanke- og handlingsstimulerende knibestribe som helt fysisk formidler og synliggør en samfundsudfordring – og tilbyder en løsning. Det viser, hvad både virksomhederne og andre videninstitutioner kan få ud af at samarbejde med os.”
Flere voksenbleer end babybleer
Der er god grund til at lave knibeøvelser. 36 millioner EU-borgere lider af inkontinens, og man regner med, at salget af voksenbleer vil overstige salget af babybleer i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.
Forskning viser, at regelmæssige knibeøvelser under graviditeten kan halvere risikoen for inkontinens – ufrivillig vandladning – efter fødslen. Men knibeøvelser er faktisk vigtigt at lave for alle – også mænd - hvis man vil være sikker på at kunne holde på vandet, når man bliver gammel.
Forskningsprojektet begyndte, da startup-virksomheden NoviPel holdt oplæg for KEA’s undervisere om IoT-produkter og sundhedsteknologi. NoviPel har nemlig udviklet et redskab til at vurdere biomekaniske ændringer i underlivet og assistere behandlere af inkontinens med et moderne værktøj. Værktøjer hedder VisU og kan visualisere knibeøvelser på en helt ny måde.
Det førte til et undervisningsforløb, og efter undervisningsforløbet designede KEAs undervisere sammen med Marie Mansachs fra jordemoderuddannelsen på KP forskellige workshops, som førte til en samskabende proces med mødregrupper i København.
”Da vi talte med mødregrupperne opdagede vi, at det ikke var mangel på viden om at knibe, der var problemet. De vidste godt, at knibeøvelser er vigtige. Problemet var vedholdenhed og manglende fokus på deres egen krop især efter fødslen. Opmærksomheden går til barnet. Alt føles nyt. Éns liv er fuldstændig forandret, og så må de der knibeøvelser altså lige vente, til det bliver et rigtigt problem,” siger adjunkt Claus Leth Jeppesen og docent Per Halstrøm.
Men det er ikke kun kvinderne selv, der ikke længere fokuserer på deres krop. Det er også omverdenen. Undervejs i graviditeten bliver der fokuseret rigtig meget på moderens krop. Så føder man, og vupti så er alles øjne på barnet.
”Systemet fokuserer på barnet. Ens venner og familie fokuserer på barnet. Og det er let at glemme, at man også skal tage sig af sig selv.”
Flashy produkter er ikke løsningen
Undervejs var Claus Leth Jeppesen og Per Halstrøm nervøse for, om de var i gang med at udvikle et flashy produkt, som kunne give politikere en undskyldning for blot at skære endnu mere ned på området. Det ville de ikke – for dem er pointen det modsatte:
”Hele pointen med det her forskningsprojekt er, at der ikke er én ting eller én dims, der kan løse så stort et samfundsproblem. Det kræver en større indsats. Ellers får problemet en social slagside, hvor dem, der har råd, kan købe sig til hjælp, og dem der ikke har, ja de er i risikozonen,” siger Claus Leth Jeppesen og Per Halstrøm.
”Vi kan se, at offentligt finansierede træningsprogrammer før fødslen virker. Vi kan også se, at produkter som NoviPels virker, og vi kan høre fra mødregrupperne, at det skal ind i deres hverdag. Man skal have hjælp til at huske at knibe. Man skal påvirkes socialt, så man ikke er alene om det, når man samtidig lige er blevet mor og alt andet i verden er helt nyt og overvældende. Og problemet skal afstigmatiseres, så vi kan tale om det.”
Tredje gang årets forskningsprojekt kåres
Det er forsknings- og udviklingscheferne fra de otte erhvervsakademier, der har valgt projektet Knibestriben blandt de indstillede projekter. Hvert erhvervsakademi indstiller et projekt, og der er derefter en hemmelig afstemning. Cheferne kan ikke stemme på projekter fra eget akademi.
Læs om projektet på eaviden.dk
Forsknings- og udviklingsprisen bliver givet til et projekt, der anvender forskning på uddannelserne og også bringer ny viden i spil i virksomhederne. Læs mere om forskningsprisen her.
Se sidste års vinder af forskningsprisen her.
Fotos af Georg Liljenberg Halstrøm
