Genvækst er hjælp og inspiration til små og mellemstore virksomheder til at komme godt videre efter Corona. Industriens Fond og erhvervsakademierne i Danmark skyder 2 millioner i projektet.

Kriser tvinger os til at tænke. Når vi tænker, opstår der muligheder, og når vi gør det sammen, opstår der flere. Muligheder for at gentænke din forretning, for at genopfinde din forretningsmodel.

Kriser tvinger os til at tænke nyt. Indrømmet - det kan være svært, hvis bundlinjen bløder, og udsigterne er usikre. Men mulighederne er der, og Genvækst er sat i verden for at give dig motivation, inspiration og indsigt til at opdage og udnytte dem.

Industriens Fond og de danske erhvervsakademier, herunder KEA, har valgt at bruge to millioner kroner på en række temakonferencer – både digitalt og fysisk – i de helt konkrete og aktuelle udfordringer som de små og mellemstore virksomheder står i, efter regeringen lukkede landet ned og verden blev forandret af en virus fra Kina.

Det handler simpelthen om at dele rundhåndet ud af håndgribelig viden og værktøjer, som kan styrke og hjælpe virksomhederne. Få dem igennem krisen og måske endda bruge krisen til at skabe ny eller optimeret forretning.

Den første konference ’Gentænk din forretning’ finder sted på 1.oktober på CPH Business og følges op af en række af konferencer. Den 28. januar på KEA, hvor det skal handle om digital ledelseskultur.

Og der bliver løbende uploadet artikler, webinarer, podcasts, redskaber og kurser på genvækst.nu

Skærmbillede 2020 09 03 kl. 21.49.25