Stive plastichåndtag, der er hårde at holde om, og høje kliklyde, når man stavrer sig af sted. Den klassiske hospitalskrykke kan være et blandet bekendtskab og en accessory, de fleste gerne er foruden. Ny ergonomisk og moderigtig trækrykke kan måske ændre det billede.
Produktionsteknologstuderende Jonas Chonnakan Ludvigsen har en onkel, der har fået amputeret et ben, og en dag spurgte Jonas ham ind til livet som gangbesværet. Undervejs i samtalen gik det op for Jonas, at det kunne gøre livet meget lettere for hans onkel, hvis han havde en let transportabel krykke, der også kunne fungere som stol, hvis onklen på en gåtur fik brug for et hvil.
Sammen med to medstuderende videreudviklede Jonas på idéen i et eksamensprojekt på 2. semester og delte herefter deres resultater i et online forum for gangbesværede for at teste idéen af. Deres opslag vakte stor interesse hos blandt andre krykkevirksomheden Vilhelm Hertz, der inviterede de studerende på kaffe i virksomheden til en snak. Virksomhedens krykker er blandt andet blevet brugt i forbindelse med de paralympiske lege og er derfor anerkendte i hele verden, og henvendelsen var derfor et kæmpe skulderklap til de studerende:
"Det var virkelig fedt og spændende, at vi som 2. semesterstuderende havde udviklet noget, en rigtig virksomhed kunne se potentiale i," fortæller Jonas.
Jonas’ gruppe fandt dog hurtigt ud af, at krykken var for urealistisk i sin konstruktion, men Vilhem Hertz var fortsat interesseret i de studerendes idéer og gav dem en udfordring, som gruppen tog på sig: Design og konstruér en moderigtig krykke i træ, som den almindelige gangbesværede forbruger kan betale.
Materialeforståelse, styrkelære og design
I designprocessen har Jonas haft god brug for alt, han har lært på studiet. På produktionsteknologuddannelsen lærer man om såvel produktudvikling som produktionsoptimering, og for at kunne lave en budget-venlig krykke har det nemlig krævet, at Jonas og hans gruppe har haft begge dele for øje.
Den traditionelle Vilhelm Hertz-krykke indeholder kulfiber, som er en dyrere løsning, og derfor har Jonas og hans gruppe valgt at erstatte kulfiberen med metal. For at finde frem til, hvilken form for metal, der ville være den bedste løsning i forhold til, at det skulle være støddæmpende og stærkt nok til at kunne bære et menneske, lavede gruppen en række simuleringer i programmet SolidWorks for at finde frem til den bedste løsning ud fra en lang række kvalitetskrav, de selv havde defineret. Herefter endte de med en aluminiumsløsning.
Derudover har gruppen også rettet et kritisk forretningsmæssigt blik mod produktionen, hvor hver krykke blev skræddersyet til hver enkelt kunde. Hver kunde blev målt op i værkstedet, hvilket var en dyr proces og et sted at spare i målet om den budget-venlige udgave.
"Vi har i stedet lavet en løsning, hvor krykken kan højdejusteres. Ud over at det sparer fitting-tid, så muliggør vi, at krykken kan produceres, så det bliver muligt at bestille i en webshop, ligesom det også er muligt at sælge krykken via distributører i relevante forretninger," fortæller Jonas.
Produktudvikling og teknisk integration
Prototypen på krykken er produceret og testet af og er på sin vis klar til produktion og distribution. Desværre for Jonas og hans gruppe har Vilhelm Hetz i mellemtiden lukket virksomheden, så den budget-venlige krykke skal finde nye ejere, hvis den skal ud til de gangbesværede forbrugere.
Det kan også være, at krykken bliver videreudviklet og optimeret yderligere. Jonas fortsætter nemlig på top-up-uddannelsen Professionsbachelor i Produktudvikling og Teknisk Integration på KEA, hvor han skal dygtiggøre sig yderligere i sine teknologiske færdigheder. Om krykken fanger andre virksomheders interesse og kommer i produktion, eller om Jonas udvikler en mere teknologisk version, vil fremtiden vise.
