Asta og Julia har købt et af Københavns kun to støberier og åbnet eget guldsmedeværksted. En proces der har krævet alle deres kompetencer fra KEA, budt på et spøgelse i kælderen, uvurderlig støtte og ofringer til guderne.
”Vi lever vores vildeste drøm”
I smørhullet mellem Det Kongelige Teater, Nyhavn og inderhavnen ligger Holbergsgade 19c. Her, på en af Københavns bedste adresser, har Asta og Julia efter et års hårdt arbejde, vedholdenhed og en smule held realiseret drømmen om smykkeværksted og ædelmetalstøberi.
Held i uheld
Det begyndte, da Julias oprindelige praktiksted sprang fra. Men det der først lignede sort uheld, viste sig at være starten på ”den vildeste drøm”. Julia kom nemlig i praktik hos juveler Hans Helverskov - som den første nogensinde - og han viste sig at være en eminent læremester med en dyb tro på Julias evner.
Så da Hans besluttede at trække sig tilbage, turde Julia slå til. Men ikke uden studiekammeraten Asta fra Smykker, Teknologi og Business.
”Vi var faktisk ikke veninder på KEA. Vi så nok hinanden lidt an - vi syntes hinanden var lidt seje. Første gang vi var alene sammen, var faktisk da vi satte os ned og skulle have den her drøm til at ske.”
Men selvom de ikke var veninder, havde de meget tilfælles.
”Jeg synes, Julia var ekstremt dygtig, og vi brugte begge meget af vores fritid på værkstedet, og sad tit på KEA til meget sent. Vi er begge meget hårdtarbejdende, og elsker hvad vi laver,” siger Asta, som er født på Holdbergsgade og derfor havde en tilknytning til gaden.
Samtidig med at de skrev deres afsluttende bacheloropgave, lavede de også forretningsplaner, budgetter og holdt møder med banker.
”Det har været et langt forløb, men Hans har hjulpet os rigtig meget. Da vi endelig havde skrabet nok penge sammen, lavede vi en kontrakt med overtagelse tre måneder senere, og i løbet af de tre måneder lærte Hans os, så meget han kunne, hvilket gav en stor tryghed,” siger Asta og refererer til, at det ikke kun er et smykkeværksted, men også et ædelmetalstøberi de har overtaget.
Støber for de store
Støberiet er ét af kun to i hele København, og det betyder, at de støber for andre designere.
”Det føles ret vildt, at nogle af de største smykkedesignere kommer og får lavet deres ting hos os. De kommer med deres værker i voks eller som 3D-print, og så støber vi dem i guld eller sølv," forklarer Asta. "Det er spændende, men også nervepirrende. Når de giver os deres mesterværker, har vi kun én chance for at få det rigtigt."
Men det er ikke kun smykker, Asta og Julia støber, de har også støbt alt fra et kæmpe klovnehoved til bæltespænder, bestik, små figurer og et Jesus-agtig ansigt. Kun fantasien sætter grænser.
"Vi elsker at støbe. Men udover at det er sjovt, så giver det også en stabil indkomst, så vi ikke behøver bekymre os så meget om det kommercielle i vores egne designs," siger Julia og fortæller, at Asta har en meget særegen identitet i form af Petrea Studio, som kører rigtig godt. Det er et råt, upoleret og organisk univers, som appellerer meget til mænd, og hvor der kun findes ét af hvert smykke.
Julias stil er mere stringent og med stort fokus på det klassiske håndværk fx i form af håndlavede kæder.
Uddannelsens betydning
De to iværksættere tilskriver deres uddannelse på KEA en stor del af æren for at være kommet i mål.
"Vi er meget stolte af at have gået på KEA. Vi har brugt så meget af det, vi lærte, om alt fra forretningsplaner til markedsføring. Det er det fede ved KEA – at du både lærer det kreative og det forretningsmæssige. Vi har også begge været på udveksling, og hele praktikforløbet er jo grunden til, at vi sidder her i dag," siger Asta. "Derudover har vores underviser Lars Sögaard Nielsen lært os om støb og i det hele taget været en stor støtte igennem hele processen. Uden KEA ville vi ikke være her i dag."
Dermed ikke sagt, at det har været nemt. Fra de tog beslutningen til de slog dørene op til Just & Petrea, gik der et år. ”Et år med målrettet arbejde og en masse modstand.”
Rituelle ofringer til guderne
Da de endnu en gang havde fået nej fra endnu en bank, hørte de tilfældigvis en podcast med forsker og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, som fortalte, hvordan han ofrede til ånderne, når han havde brug for hjælp.
”Så vi lavede et ritual, hvor vi ofrede alkohol, kaffe og tobak, og bad om hjælp til at få købt butikken. Og ved det næste møde fik vi ja. Så siden har vi været lidt overtroiske. Vi føler også, vi har et spøgelse i kælderen, som vi skal holde os gode venner med. Det betyder, at vi har en del små ritualer, vi skal gøre, fx skal der altid være musik, når vi støber, så der er god energi. Og altid Radio Soft.”
Kreative samarbejder
Nu, en måned inde i butikkens levetid, begynder Asta og Julia langsomt at forstå, hvad det vil sige at være selvstændig, og hvor hårdt det er.
"Der er mange nedsmeltninger og lange aftener. Men vi får mere og mere rutine og selvtillid for hver dag der går, og det er utroligt betryggende at have hinanden."
På sigt vil Asta og Julia gerne udvide fællesskabet. I værkstedet er der nemlig plads til en tredje guldsmed.
”Vi vil gerne være et kreativt fællesskab og udvide med én mere, men økonomisk kan vi godt klare os uden, så vi venter på at finde den helt rigtige. På sigt vil vi også gerne lave kreative samarbejder på tværs af brancher og afholde events i butikken.”
"Men lige nu lever vi vores vildeste drøm, få måneder efter at vi dimitterede fra KEA."