På IT-arkitektur fik de studerende seks timer til at designe den mest underlige og meningsløse app. Metoden stammer fra Japan, og er genial til at kickstarte kreativitet og lyst til læring.
På IT-arkitektur fik de studerende seks timer til at designe den mest underlige og meningsløse app. Metoden stammer fra Japan, og er genial til at kickstarte kreativitet og lyst til læring.
Selfiestangen, som ingen vidste de manglede, men alle måtte eje, er et produkt af Chindogu. En japansk filosofi, som bygger på to kinesiske skrifttegn, der betyder ’underlig’ og ’værktøj’, og som i sin essens går ud på at skabe noget næsten fuldstændig værdiløst.
Det kunne fx være en app med én knap, der lukker app’en ned. Eller en limstift med smør i stedet for lim, eller babytøj med påsyede mopper, så babyen gør rent, når den kravler.
”Fuldstændig meningsløst, men alligevel mærkeligt fascinerende. Disse tilsyneladende latterlige ideer baner ofte vejen for praktiske innovationer, som fx med udviklingen af selfiestangen,” siger Benjamin Hughes, som underviser på IT-Arkitektur på KEA.
Baggrunden for workshoppen handler om integration af to fag, som har meget med hinanden at gøre, nemlig Brugerinddragelse (UI og UX) og App-udvikling. Med udgangspunkt i Chindogu får de studerende seks timer til at gå fra prototype til en fuldt funktionel app.
Måske lyder det absurd, men der er en mening med galskaben. For ’rapid prototyping’, som det hedder, giver de studerende en tro på dem selv og egne evner:
"Man kan gå fra ide til app på seks timer – hvilket alle grupper gjorde. Og når de studerende oplever det, næres deres entusiasme og drive. De får et indblik i deres eget potentiale, der får dem til at tænke, hvad kan jeg så ikke skabe på 48 timer?" siger Benjamin Hughes.
”Det giver virkelig noget blod på tanden. Den ene af de studerende talte allerede om en ekstra feature. Og det er præcis det, jeg stræber efter: at de studerende driver deres egen læring. Når en studerende siger, den skal også kunne det her, så har de et eget drive frem mod at finde ud af, hvordan det kommer til at ske. Jeg har dem hooked på at lære mere.”
Til workshoppen i Tech & Story Lab blev der genereret en række bizarre, men alligevel interessante app-koncepter. Fra en anti-tyveri-app, der udløser en tsunami af ’Jeg er blevet stjålet’-alarmer, til en adgangskodegenerator med absurde kriterier, som fortsætter i det uendelige og en oversætter-app, hvor man hiver i et håndtag, ligesom en enarmet tyveknægt, som så oversætter en sætning til et tilfældig sprog.
De seks timer blev afrundet med en konkurrence, og her blev vinderen ’Chop Sticks Challenge’, en app som generer spisepinde-udfordringer såsom ’Saml et riskorn op’. Det lækre design kombineret med absurde opgaver udløste en velfortjent tur i biografen.
Workshops som denne Chindogu-designudfordring er et godt eksempel på, at IT-arkitektur ikke kun handler om tekniske færdigheder, men i lige så høj grad om innovation og kreativitet. Ved at omfavne det absurde, åbnes der for nye perspektiver.
Medlemmerne i vindergruppen var