Sådan bliver forskellighed til styrke i gruppearbejde

Findes der forskellige typer af diversitet? Er heterogene grupper altid det bedste? Og hvordan kan man lære studerende at navigere i gruppearbejde med mennesker, der tænker og arbejder anderledes end dem selv?

Det er nogle af de spørgsmål, som Peter Rudbeck har undersøgt i den fagfællebedømte artikel ’Diversitet som styrke i gruppearbejde? Et casestudie’, som netop er publiceret i Dansk Universitets Pædagogisk Tidsskrift nr. 38.

Den handler om gruppedynamikker, og den måde KEA Byg har valgt at støtte studerende på Bygningskonstruktør-uddannelsen i at være i grupper med stor heterogenitet.

Peter Rudbecks artikel fremhæver, at det ikke er selve diversiteten, men måden, vi arbejder med den på, der afgør, om den bliver en styrke eller en barriere. Og den påpeger blandt andet en vigtigt skelnen mellem overfladisk diversitet som køn, alder, etnicitet, altså det synlige, og så den dybtliggende diversitet såsom erfaring, faglighed, læringsstil, motivation – det mere usynlige.

Kasserne har mere end fire sider

En underviser på bygningskonstruktøruddannelsen, som har været med til at udvikle en ny tilgang til gruppearbejde, fortæller, at da personen startede som underviser, var der en tradition med, at man når man dannede grupper, så sørgede man altid for at lave dem så overfladisk heterogene som muligt.

"Pigerne, som der er færre af, spredte man ud i grupperne, og så spredte man en håndværker ud i hver gruppe og en med anden etnisk baggrund og lidt med alder også," fortæller underviseren.

”Men min erfaring er i virkeligheden, at det kan man ikke, fordi en pige er ikke bare en pige, og en med anden etnisk baggrund er ikke ens med en anden med anden etnisk baggrund, og en dansk mand på 20 er en helt anden end en anden dansk mand på 20. Så jeg er faktisk gået helt væk fra den strategi."

Forskellige på et utal af måder

Danmarks Evalueringsinstitut påpegede allerede i 2018, at danske videregående uddannelser optager flere studerende end tidligere, og at heterogeniteten blandt de studerende er stigende.

Undersøgelsen, som Peter Rudbeck fra KEAs Learning Lab står bag, viser, at den traditionelle måde at tænke diversitet på er for simpel.

På bygningskonstruktøruddannelsen på KEA kommer 25 procent af de studerende med et svendebrev, mens 75 procent har en gymnasial baggrund. Men "en håndværker er ikke bare en håndværker." De kan have forskellige faglige baggrunde, være gode til at skrive eller omvendt, have brugt computer meget eller omvendt.

"Vi er i virkeligheden meget lidt optaget af, om man har studenterbaggrund eller håndværkerbaggrund, fordi det er blevet meget tydeligt, at de jo er forskellige på et utal af måder," forklarer en underviser.

Gruppearbejde som læringsarena – ikke blot arbejdsform

I stedet for at kategorisere studerende på forhånd har KEA udviklet en metode, hvor studerende får mulighed for at lære hinanden at kende gennem deltagelse i en række forskellige arbejdsgrupper på første semester.

Det handler om, at de studerende skal arbejde sammen med så mange som muligt på hele holdet. Både i forhold til at lære hinanden at kende, men også for at styrke vidensdelingen.

”Jo flere man har arbejdet sammen med og prøvet at have et eller andet forløb sammen med, jo lettere er det trods alt at gå over og sige, 'hvordan var det med det der?' eller 'var det noget med, at du vidste noget om det og det, eller hvad var det for et program du brugte?'"

Metoden fungerer ved, at studerende på første semester sættes i tilfældigt sammensatte grupper fem gange gennem korte projektperioder på mellem én og tre uger. De bruger også værktøjer som samarbejdsaftaler og gruppeanalyseskemaer til at reflektere over samarbejdet.

Erfaring frem for forklaring

En studerende fortæller, at det var ret fedt at arbejde med nærmest alle i hele klassen. Og ”det gjorde også, at da vi så startede på andet semester, var jeg ikke så nervøs for, hvem jeg kom i gruppe med. Jeg havde prøvet at være sammen med de fleste."

Og lige præcis den erkendelse bakkes op af en underviser:

"Jeg tror ikke, det har så stor en effekt at sige ting. Jeg tror, det har en rigtig stor effekt, at de bliver ved med at blive sat til at arbejde sammen, altså at de simpelthen kommer til at opleve, at så er de sammen med ham, der virker vildt sikker, og så kan de se, at der faktisk også er noget, han ikke er god til."

Ønskesedler og social dynamik

Metoden er ikke uden udfordringer. På andet semester får studerende mulighed for at ønske gruppemedlemmer - og også at angive, hvem de ikke ønsker at arbejde sammen med. Dette skaber ifølge undersøgelsen en "trykket stemning på holdet."

Men "dem, der kommer på listen over studerende, man ikke har lyst til at arbejde sammen med, er typisk studerende, der ikke møder op, eller studerende der er uengagerede. Det er ikke på grund af personlighed eller mindre gode kompetencer, at de ikke ønskes," lyder det i analysen.

Og så er der som altid forskellige perspektiver. En underviser påpeger kompleksiteten:

"Nogle af de studerende, som næsten alle de andre studerende på holdet ikke ønskede at komme sammen med, var faktisk nogle studerende, som jeg umiddelbart tænkte var rimelig velfungerende, altså som jeg oplevede som meget deltagende."

Mentorrollen er afgørende

Undersøgelsen fremhæver mentorrollen som central for metodens succes. Mentoren skal sammensætte grupper, mægle i konflikter og føre samtaler med studerende.

"Mentorrollen på Bygningskonstruktøruddannelsen er afgørende for, at den didaktiske metode kan fungere. Det er dermed væsentligt, at den/de undervisere, der udnævnes til mentorer, både får tilstrækkelig tid til opgaven og mulighed for at opnå kompetence som mentor," konkluderer Peter Rudbeck.

Inspiration til andre uddannelser

Peter Rudbeck håber, at metoden kan bruges som inspiration i hele den videregående uddannelsessektor:

"Der er identiske forhold på spil på mange videregående uddannelser, både hvad angår stor diversitet i studenterpopulationen og behov for didaktik og stilladsering omkring gruppedannelser for at sikre den bedste læring for de studerende."

Det bakkes op af en af underviserne, der opsummere,r at metoden skaber "et inkluderende fællesskab for alle studerende frem for at tilbyde individuelle didaktiske løsninger til forskellige grupper."

Vejen videre

Undersøgelsen peger på flere områder, der kræver yderligere forskning, herunder en mere systematisk evaluering af metodens langsigtede effekter og bedre kompetenceudvikling til mentorer.

Men allerede nu viser resultaterne, at når forskellighed håndteres rigtigt, kan den blive til en værdifuld ressource for læring - ikke bare et problem, der skal løses.

Læs artiklen her: https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148820/199474