Regnjakke lavet af alger renser også luften

Alger kan rense luften, og alger kan blive til både bioplastik og tekstil. Så hvorfor ikke skabe tøj, der samtidig renser luften og skaber energi?

Det er præcis den idé Adele, Nadia, Cecilie & Sereta, studerende på Sustainable Fashion Tech, har fået. Og idéen er så god, at den nu er udvalgt til konkurrencen Biodesign Challenge 2022, som normalt afholdes på MoMa i New York, men i år er virtuel.

Efter at have undersøgt flere forskellige typer alger, besluttede gruppen at fokusere på cyanobakterier, som er en fotosyntetisk mikroalge med et kæmpe uudnyttet potentiale i forhold til industriel anvendelse. Algen kan omdanne lys til energi og kuldioxid fra luften til biomasse, og som en ekstra gevinst, skal cyanobakterier bruge kulstof for at kunne lave biomasse, og det kulstof kan sagtens være affald fra mad, plastik og pap. Et sandt Kinderæg.

Bioplast skabt af cyanobakterier kaldes PHA, og det ligner på mange måder polyester, som er det mest brugte tekstil i verden - og desværre lavet af olie. Den bionedbrydelige PHA bioplast kan være både en fiber a la polyester, men også hård plast eller en gennemsigtig film.

De fire studerende har designet en regnfrakke lavet af en transparent PHA-film farvet med spirulina-alge. Spirulina-farven kan variere fra en mørkegrøn til cyanblå.

 ”Vi ønsker, at fremtiden skal være anderledes, og vi handler på vores mål ved at bruge mikroalger som ressource. Alger er fotosyntetiske organismer, som har vist sig at være et fremragende råmateriale til mange forskellige anvendelser bl.a. tekstiler, byggeri, farvestoffer, fødevarer, kosmetik og brændstof.” 

Grunden til, at gruppen har designet en regnfrakke, er fordi, det er en beklædningsgenstand, vi bærer udenfor. Derfor vil den fange meget lys, hvilket gør det muligt for bakterierne at formere sig og udføre den fotosyntetiske proces i de dertil designede lommer, som så kan skabe energi.  Lommerne er placeret på tøjet på en måde, så de er slidstærke og i stand til at fange mere sollys. 

Tasker og hatte vil også være velegnede til at fange solens lys. Og hvis PHA spindes til en fiber, kan den også bruges i mere traditionelle beklædningsgenstande som bukser og bluser. 

PHA bioplast er 100 procent nedbrydeligt, men de studerendes bioplast er velegnet til at være i kontakt med våde miljøer, fordi dens evne til at nedbrydes biologisk kan designes til kun at ske under bestemte forhold - for eksempel når den er nedgravet i jorden, eller når den smides i havvand.

Visionær forretningsmodul med indbygget fællesskab

De studerende udviklede idéen på modulet ‘Nature and creativity’, hvor undervisningen foregik i samarbejde med KEAs Material Design Lab samt udefrakommende forskere indenfor blandt andet biologi, kemi og botanik.

”Hver forsker gav en introduktion til algerne set fra deres faglighed, hvilket var enormt inspirerende. Undervejs i udviklingsprocessen fik vi deres feedback og validering, hvilket hjalp os til at tro på, at det vi gjorde var rigtigt.”

Ikke mindst, at det kan lade sig gøre at erstatte de nuværende materialer, som bruges i produktionen af tøj og som både optager en masse landbrugsjord, og som også forurener og koster ressourcer samt Co2.

Gruppen vil ændre folks vaner og forestiller sig en fremtid baseret på alger, som man selv gror derhjemme og siden bruger i alt fra beklædning til brændstof og isolering af huse. I det hele taget en meget visionær ide, fortæller Anke Pasold fra Material Design Lab:

”Mens plantefarve med blandt andet alger nærmest er på industrielt niveau nu, så tog denne gruppe brugen af alger skridtet videre. Det er virkelig visionært og også holistisk, fordi de ikke bare har skabt biodesign, men også en hel forretningsmodel, som inkluderer andet end beklædning og som også har et ejer og fællesskabs-element a la andels-tanken. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan indrette os i fremtiden, som både er visionært og videnskabeligt valideret.”

I konkurrence med 17 andre lande

Adele, Nadia, Cecilie & Sereta skal præsentere deres ide og konkurrere om prisen Glass Microbe ved Biodesign Challenge Summit 2022, som foregår den 20.-24. juni, og som altså normalt afholdes på MoMa i New York, men i år er 100 procent VIRTUEL. 

Studerende fra 17 forskellige lande præsenterer projekter, der anvender bioteknologi til at transformere arkitektur, mad, mode, sundhed, materialer, energi etc.

50 førende eksperter indenfor forskning, industri og kunstverden bedømmer projekterne og uddeler priserne.  

"Biodesign Challenge er ikke kun for videnskabsmænd, men også kunstnere, designere og mennesker med forskellige baggrunde, der bringer nye perspektiver til teknologien,” siger Daniel Grushkin, grundlægger og administrerende direktør for Biodesign Challenge.

"Vores håb er, at Biodesign Challenge vil generere nye samtaler om, hvad vi ønsker fra de nye teknologier."

Biodesign Challenge (BDC) er et internationalt konkurrence- og uddannelsesprogram, der fører gymnasie- og universitetsstuderende sammen med kunstnere, designere og videnskabsmænd for at visualisere, skabe og give et kritisk bud på fremtiden for bioteknologi. De studerende udvikler modige og gennemførlige projekter, der bruger bioteknologi til at løse presserende problemer eller til at kritisere bioteknologiens indvirkning på samfundet.