Regeringens reformudspil indeholder positive takter med fokus på flere økonomiske investeringer og kvalitet på erhvervsakademierne. Men præmisserne for nedlæggelsen af erhvervsakademiernes top-up-uddannelser og etableringen af nye 3-årige professionsuddannelser er uklare.
Reformudspil: Gode takter, men også uklarheder
Regeringen har præsenteret et omfattende udspil for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, og Charlotte Lundblad, formand for Danske Erhvervsakademiers bestyrelse ser i udspillet "mange positive tiltag, som erhvervsakademierne har kæmpet for i lang tid, blandt andet en markant styrkelse af efter- og videreuddannelse, indførsel af et praktikum og flere engelsksprogede studiepladser. Læg dertil en tilsyneladende substantiel investering i uddannelseskvalitet, som vil styrke erhvervsakademiernes uddannelser til det private erhvervsliv.”
Reel investering?
Regeringen lægger imidlertid også op til, at uddannelsesstrukturen skal ændres:
Forkortelse af de eksisterende professionsbacheloruddannelser, etablering af nye professionsbacheloruddannelser, nedlæggelse af top up-uddannelserne og indførsel af en ny overbygningsuddannelse. Effekten af disse nye tiltag er imidlertid uklar:
”På trods af umiddelbart positive elementer i reformudspillet er det uklart, om der reelt er tale om en investering i at få flere til at nå et bachelorniveau med den nye konstruktion af 3-årige professionsuddannelser og nedlæggelsen af top up-uddannelsen," siger Steen Enemark Kildesgaard, rektor på KEA og formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegie.
"Regeringen skriver sort på hvidt, at den regner med, at færre samlet set har en sammenhængende vej til bachelorniveau på et erhvervsakademi som følge af udspillet. Det kan det private erhvervsliv selvfølgelig ikke være tjent med. Vi har længe ønsket os en investering i en stærkere uddannelsesstruktur, med flere muligheder for dem som søger mod erhvervsakademierne og styrkede kompetencer til det private erhvervsliv.”
Brug for større klarhed
Selvom Danske Erhvervsakademier anerkender udspillets gode og positive takter, vækker de foreslåede ændringer således også bekymring. Der vil i de kommende drøftelser derfor være særligt fokus på de nye overbygningsuddannelser, hvor kravet om to års karens særligt vil udfordre muligheden for udbud uden for de store byer, de økonomiske omkostninger forbundet med omlægning af uddannelsesstrukturen og omfanget af investering i sektoren.
I første omgang er der således brug for større klarhed om de enkelte elementer i udspillet og de bagvedliggende forudsætninger, og Danske Erhvervsakademier vil naturligvis gå aktivt ind i den forestående politiske proces.