Pausen har fået plads

Hurtigere, bedre, mere! Vi lever i en altid-tilgængelig og evigt optimerende tid. Hvor pause og hvile er blevet små-forbudt og associeret med dovenskab. Ikke kun af andre, men i ligeså høj grad af os selv.

Hvilerummet Refugium er den pause, Nanna Sinnbeck selv trængte til og gerne vil give til andre.

Et sensorisk blødt og roligt rum, som mimer følelsen af at være i en livmoder eller sommerfuglepuppe, hvor der er trygt og plads til bare at være. Et øjebliks fred.

”Idéen kom i en periode, hvor jeg selv havde det ret svært i forhold til at jonglere mit studie, mit arbejde og høje forventninger til mig selv. Jeg var ude af balance og så overvældet, at jeg begyndte at trække mig socialt. Lige meget hvor jeg var, skulle jeg snakke og lytte og deltage. Nogle gange fandt jeg mig selv sidde ude på toilettet, fordi det var det eneste sted, der var fem minutters fred. Jeg kunne ikke overskue at være på otte timer i streg.”

Tilfældet ville, at Nanna Sinnbecks undervisning på Communication Design and Media på det tidspunkt havde fokus på kommunikation som forandringsværktøj.

”Jeg tænkte, der er mit bachelor-projekt! Jeg skal facilitere og afstigmatisere pausen.”

Til at begynde med testede Nanna Sinnbeck, om hun var den eneste, der satte sig ud på toilettet, eller om andre også havde det behov. Hendes research viste hurtigt, at det var der.

”Det gælder uddannelsesinstitutioner, men også arbejdspladser – især dem med åbne kontorlandskaber. I mange år har det været cool at køre med 200 kilometer i timen, og det er på tide, at vi siger, at det ikke behøver være sådan. Man må godt tage en pause, man må godt lade op. Og man kan godt være rigtig dygtig og have det svært med tempoet – de to ting kan sagtens gå hånd i hånd.”

Frygter stilheden

Hvilerummet er rammet ind af bløde gardiner, og du sidder i en blød omkransende stol med en pude i ryggen og ansigtet vendt mod en meditativ cirkel, en lysprojektion som illuderer en pastelfarvet sol. Man kan lukke øjnene eller fokusere på solen. Nanna Sinnbeck har også lavet spillelister med naturlyde og atmosfærisk elektronisk musik, som de studerende kan scanne via en QR-kode.

Hendes research viste nemlig tydeligt, at de studerende har brug for stimuli for at kunne slappe af. ”Det er næsten for farligt at holde pause i stilhed. Det er noget, de færreste er i stand til og måske endda frygter. De er bange for at være alene med deres tanker - der skal være noget, der afleder.”

Men man skal lægge sin telefon i en boks, inden man går ind i rummet. Fordi vi i allerhøjeste grad også trænger til en digital pause:

”Forskningen viser, at alle de konstante notifikationer, lys, input og stimuli går ud over vores evne til empati, at fokusere og faktisk også til at præstere. Derfor er det super vigtigt at facilitere digitalfri pauser. Hvilket er udfordrende for de fleste – inklusiv mig selv. Men så meget desto vigtigere,” siger Nanna Sinnbeck.

Ønske om senge

Projektet undersøger, hvad en god pause er, og derfor er Refugium også et co-design i samarbejde med studerende på KEA – både ift at finde ud af hvilke udfordringer der er med stress og pauser i uddannelse, og helt konkret hvordan de studerende godt kunne tænke sig et pauserum skulle være.

Rigtig mange drømte om senge, men tanken har aldrig været et soverum:

”Det er et hvilerum. En mental pause, hvor du re-setter og opbygger ny energi. Ikke et sted, hvor du crasher og tager en lur,” siger Nanna Sinnbeck og pointerer, at Refugium også er et udtryk for, hvad der kunne lade sig gøre på den tid, der var til rådighed.

Flytbar pause

”Et fokus i min bachelor var blandt andet at skabe et pauserum, der kan tilpasses forskellige rum, fordi arbejdspladser og institutioner ikke nødvendigvis kan allokere et helt rum hele tiden. På KEA er der fx rum, som nogle gange bliver brugt og andre gange står tomme. Så jeg havde forskellige tanker om, hvordan man kunne lave de her refugier, så de var nemme at folde ud og folde sammen.”

Unges mistrivsel debatteres meget disse dage, og derfor er det også nærliggende at spørge Nanna Sinnbeck, hvor hun tror, presset stammer fra?

”Der er helt sikkert mange gode grund til at vi har det sådan, ikke mindst sociale medier, men grundlæggende vil folk gerne præstere ekstremt godt på utrolig mange aspekter af deres liv og på en måde som er fuldstændig urealistisk. Og hvis vi som samfund og uddannelsesinstitutioner ikke forstår det pres og ikke tager hånd om det, så bliver det et strukturelt problem. Og omvendt.”

Nanna Sinnbeck påstår ikke at have løsningen på stress og mistrivsel, men hun har givet plads til pausen. Til hvile. Og det er nok et rigtig godt sted at starte.