Omstilling til grøn energi er ikke uden konsekvenser

Island er kendt som et foregangsland, når det kommer til grøn energi, og islændingene har i mange år haft adgang til uanede mængder af energi igennem blandt andet deres geotermiske anlæg. Men som bekendt er der ”no such thing as a free lunch”, og det har studerende på Energimanagement-uddannelsen studeret nærmere på en studietur til Island.

”Selvom Island er foregangsland inden for den grønne omstilling, så fandt vi ud af på vores tur, at det ikke er uden omkostninger i befolkningen. Island har en enorm aluminiumsproduktion, og befolkningen er begyndt at få øjnene op for, at denne produktion i sin nuværende form har store konsekvenser for naturen. Derfor er der en bekymring i befolkningen for, hvilke konsekvenser grønne teknologier som for eksempel Power-to-X-teknologien vil medføre,” fortæller studerende på Energimanagement-uddannelsen Philip Røtting Poulsen.

Islands energiforbrug sætter de danske vaner i perspektiv

Ud over et fagligt indblik i grønne teknologier gav studieturen også de studerende en stor indsigt i, hvad vaner og kultur har af betydning for den grønne omstilling; både i forhold til at skulle tænke nyt, men også i forhold til at ændre gamle vaner. De studerende fik eksempelvis et stort kulturchok over at opleve, hvordan islændingene – i et dansk perspektiv – ødsler med energien, fordi de er vant til at have uanede mængder af den:

”Da vi kom ind på vores værelser, stod vinduet åbent, og radiatoren kørte på fem. Det var tydeligt på vores tur, at islændingene med danske øjne ødsler med energien, fordi de er vant til at have billig energi, man bare kan bruge af,” fortæller Philip Røtting Poulsen og fortsætter:

”Det var en øjenåbner at se, hvad et privilegie som billig energi gør ved adfærden – at man på Island slet ikke tænker på det enorme spild af ressourcer, de har. Som dansker har vi et rigtig højt klimaaftryk. Vi føler, vi gør rigtig meget for klimaet, men spørgsmålet er, om vi i virkeligheden har set os blinde på vores eget forbrug – ligesom islændingene har?”

Behov for øget vidensniveau i befolkningen

På studieturen besøgte de studerende blandt andet et vandkraftværk og så grøn energiproduktion i praksis, men for at blive klogere på de sociokulturelle aspekter af den grønne omstilling foretog de også interviews i befolkningen.

”Vi fandt ud af igennem vores interviews, at der i befolkningen er en stigende bekymring for nye teknologier i forbindelse med den grønne omstilling. Det siger noget om, at det er vigtigt at informere befolkningen om så store tiltag og ikke mindst gøre det på et niveau, som alle kan forstå og relatere til, da man ellers kan møde en enorm modstand i befolkningen, der i værste fald kan forsinke hvis ikke forhindre vigtige tiltag i forbindelse med den grønne omstilling,” fortæller Philip Røtting Poulsen.

Som et resultat af studieturen har de studerende udviklet informationsmateriale, så islændingene kan blive klædt bedre på i forhold til at forstå de grønne tiltag, så skepsissen imødekommes.

Energimanagers skal kunne forstå grøn omstilling fra et holistisk perspektiv

Netop det at kunne forstå de sociokulturelle aspekter af den grønne omstilling og transformationen hermed, er et centralt fokus på den relativt nyoprettede Energimanagement-uddannelse, da den teknologiske udvikling ikke kan stå alene.

”Klimaforandringerne giver anledning til innovation. Det er både teknisk innovation, som driver den grønne omstilling frem, da det er en af de få redningsplanker, vi har i en verden med stadig stigende vandstand. Men den teknologiske udvikling på energiområdet gør det ikke alene. Udvikling af grønne markedspladser, adfærdsændringer, hvad angår forbrug, og politiske initiativer er afgørende for at inddæmme konsekvenserne af de klimatiske forandringer i tide,” siger lektor og ph.d. på Energimanagement-uddannelsen Robert Schønrock Nielsen og fortsætter:

”Det er alle temaer, vi beskæftiger os med på uddannelsen. I undervisningen udpeger vi de dilemmaer, der er i forhold til grøn omstilling. Vi går tæt på de industrier, som nok arbejder med bæredygtighed, men alligevel er belastet af deres CO2-aftryk. Det giver anledning til, at de studerende får en refleksiv måde at se den grønne omstilling på, ligesom vi ser holistisk på, hvordan vi kan bruge innovationen produktivt til at komme klimaforandringerne i møde,” afslutter Robert Schønrock Nielsen.