Helene Christensen er nomineret til Salling Future Friendly Talent-prisen for sit arbejde med at skabe tøj udelukkende af eksisterende tekstiler i en cirkulær forretningsmodel. Med erfaringer fra Sea New York, Hôtel Vetements og hendes egen virksomhed Solrig.
Nomineret til designpris: Helene skaber tøj, du knytter dig til
Ingen jomfru-materialer. Helene Christensen designer kun med kasserede materialer – en skjorte, som får et nyt design eller kasserede lagener, som forvandles til beklædning.
”Vi skal bruge det, vi har. Jeg designer til kvinder, som gerne vil klæde sig på en måde, der kan give dem noget power. Det er kvinder, der arbejder i Miljøministeriet og FN, som gerne vil passe ind, men samtidig har stor lyst til at skille sig ud. Det kan være en skjorte, men med unikke detaljer. Det handler om æstetisk bæredygtighed, om at skabe en personlig forbindelse til tøjet, så man beholder det længere,” siger Helene Christensen.
SKRIDTET VIDERE
Hun stoppede dog ikke der, men gik skridtet videre:
”Det var naturligt at tænke cirkulært i hele værdikæden. At skabe en produktion i København bliver for dyrt, men cirkularitet i form af reparations-service, muligheden for tilpasning gennem made-to-order og et buy-back-system fungerer godt – ikke mindst for målgruppen.”
Helene Christensen har en bachelor i Sustainable Fashion Tech fra Design & Business på KEA og var i praktik og havde studiejob hos ligesindede Hôtel Vetements – som hun stadig freelancer for:
”Jeg syer unikke jakker af – ofte antikke - stoffer, som bliver sourced fra steder som Paris, Sydfrankrig og Marokko. Jeg har blandt andet syet en jakke ud af et gardin fra Hotel Ritz.”
VILD NEW YORK-OPLEVELSE
I sin anden praktikperiode var Helene Christensen hos Sea New York i New York.
”De var meget åbne og interesserede, da jeg kontaktede dem, og hvorefter der gik tre måneder, hvor jeg ikke hørte fra dem, og de ikke svarede på mine mails.”
Aftenen inden deadline for praktik og med koldsved skrev Helene Christensen en sidste gang. Og så svarede de pludselig, at de virkelig gerne ville, at hun kom over og arbejdede for dem.
”Det var en helt vild oplevelse – både New York og det amerikanske arbejdsliv. Der er ikke så meget work life-balance. Da jeg ankom, havde de ikke haft fri de seneste fire weekender. Jeg arbejdede fra 10-19, men mange kom før og gik efter mig – og frokostpause var ikke nødvendigvis eksisterende.”
Helene Christensen erfarede også, at Sea New York går meget op i craftmanship, hvordan ting er lavet og har en stor kærlighed til vintage, men de er ikke bæredygtige.
”De tænker ikke over det. Det mest bæredygtige er, at de har meget produktion i NY, men kun fordi de var bagud. Deres syersker og brodøser er fra Kina og Guatemala, og de måtte ikke bruge trappen, men skulle tage elevatoren, så kunderne ikke så dem.”
BREDT, KOMMERCIELT OG STADIG BÆREDYGTIGT
Helene Christensen har fået indsigt i, hvor slemt det står til i modebranchen, men også hvor mange muligheder vi har.
”Jeg har været helt vildt glad for KEA. Jeg har lært rigtig meget om bæredygtighed, materialer og processer, men også virksomhedsidentitet, æstetisk bæredygtighed og strategier for, hvordan man gerne vil have folk skal reagere - alt det man ikke kan slå op på nettet eller finde på Youtube. Jeg har lært, hvordan man kan tænke bredt og kommercielt og samtidig ændre noget – KEA har nogle virkelig dygtige undervisere.”
STOR ROS TIL VESTJYDEN
En af dem er Berit Konstante Nissen:
”Helenes innovative tænkning og engagement i at skabe positiv forandring inden for modebranchen, samt hendes visionære tilgange og dedikation til bæredygtighed og cirkularitet gør hende til en yderst værdig kandidat til nominering, og vi er overbevist om, at hendes fremtidige indflydelse vil være betydningsfuld og vigtig for fremtidens modebranche.”
De ord samt nomineringen til prisen som Årets Talent betyder meget for en vestjyde som Helene Christensen.
”Jeg er virkelig taknemmelig og føler, det er det største skulderklap, jeg kan få af mine undervisere og KEA. Som én der kommer fra Vestjylland, hvor Janteloven hænger som dekoration i folks stuer, er det sjovt at være endt i København og lave noget så kreativt, hvor man virkelig skal tro på sig selv - hvilket det kan være svært! Så jeg er utrolig glad for at der er nogle andre end mig, der også synes det.”