Teknologi og it er ikke bare glat stål og neutrale maskiner. Og der er masser af bias og eksklusion indlejret i digitalt design. Rasmus Sanko fortæller her, hvordan du navigerer udenom de værste faldgrupper.
Mennesket og maskinen
Rasmus Sanko, Chief Strategy Office hos Charlie Tango, har viet sit liv til at forstå samspillet mellem teknologi og menneskelig adfærd, og ikke mindst konsekvenser af de valg, vi træffer i det digitale landskab.
Alle har prøvet at føle sig udenfor, og det er for de fleste noget af det mest ubehagelige.
Rasmus Sanko indleder sit oplæg, til den store bæredygtighedsdag for de studerende på Multimediedesign, med at fortælle om Kipling Wiliams, professor på Purdue University, der overværede to studerende spille bold. Pludselig lander bolden hos Williams, og de spiller nu alle tre til hinanden - indtil de to studerende holder op med at spille til ham.
Williams føler sig udstødt og ekskluderet. Også selvom han godt ved, det er fjollet.
Oplevelsen får Williams til at lave Cyberball-forsøget, hvor intetanende deltagere, spiller et computerspil, baseret på professorens oplevelse, for at teste hvor hurtigt folk føler sig udstedt. Det gjorde de meget hurtigt. Og endnu mere, da de fik at vide, hvad forsøget gik ud på. En deltager sagde ”Du ved, at mennesker vil svigte dig, men det er ikke meningen, at computere skal svigte dig.”
Vi bliver alle handikappet på et tidspunkt
Rasmus Sanko præsenterer en række tankevækkende eksempler på, hvordan folk med høre, tale og bevægelsesproblemer bliver dybt udfordrede i det, der er dagligdag for de fleste andre fx at klikke eller tappe på et device, eller ringe og få en personlig forklaring af lægen på en test.
Men et handikap kan også ramme ikke-handikappede fx i tilfælde af sygdom eller en særlig situation. Et permanent handikap kan være, hvis du er født med én arm, men en brækket arm eller du har en baby, betyder også at du kun har én arm at gøre godt med.
Siden 2001 er handikap defineret som ”et resultat af fejlende interaktioner”. Et handikap er ikke længere defineret som det enkelte menneske, der mangler en evne, men som en fejlslagen interaktion mellem den, der har handikappet, og systemerne rundt om.
Som med Formel 1, hvor stort set alle nybrud i bilindustrien kommer fra, så er banebrydende opfindelser også udsprunget af handikap - fx blev email udviklet af en hørehæmmet mand til sin hørehæmmede kone, fortæller Rasmus Sanko. I dag bruger vi alle email, og foretager meget få opkald sammenlignet med tidligere.
”At udvikle og designe med særlige hensyn for øje, handler ikke om at behandle alle ens, det handler om at gøre det, der skal til, for at vi alle har de samme muligheder, det samme udgangspunkt,” siger Rasmus Sanko og deler en overraskende statistik: 96,3 procent af de mest besøgte websteder fejler på tilgængelighed - ofte på grund af tilsyneladende basale problemer som utilstrækkelig kontrast.
Kreativt benspænd
Det er derfor, det ikke er nok at markere en mangelfuld indtastning i en anden farve. Dem der ikke kan se farver eller har synsnedsættelse kan ikke se, hvad de har gjort galt – det skal fortælles med både tekst, farve og et ikon.
Hjemmesider skal også kunne benyttes alene med tabs – hvis det kræver mus, så kan alle dem, der bruger skærmlæsere ikke bruge sitet.
Men hvad så med min kreativitet, spørger Rasmus Sanko? Og svarer selv:
”Design skal stadig være smukt og sjovt. Tilgængelighed kompromitterer ikke kreativiteten, det er netop en mulighed for kreativ innovation.”
Vi er alle biased
Vi ser alle samme verden fra vores eget ståsted og udvikler fra det vi kender - med mindre vi er super opmærksomme på den bias, vi helt naturligt har med i bagagen, og som upåagtet kan komme til at ekskludere andre.
Det er derfor diversitet i udviklingsteams er så vigtigt. Rasmus Sanko illustrerede dette med et profilbillede af en asiatisk mand. Et billede der blev afvist på grund af "lukkede øjne." Sankos eksempel viser, hvordan bias, også utilsigtet, kan gennemsyre designbeslutninger.
Er Google Translate homofobisk?
Der er indbygget bias alle vegne, hvilket Rasmus Sanko blandt andet illustrerede ved at vise, hvad google translate gør, når man skriver:
Min kæreste laver mad = my girlfriend is cooking
Min kæreste er stærk = my boyfriend is strong
Min kæreste græder = my girlfriend is crying
Min kæreste er voldelig = my boyfriend is violent
Google translate er med andre ord chauvinistisk. Altså lige indtil man skriver ”Hendes kæreste laver mad”, så kan mænd pludselig godt lave mad (Her Boyfriend is cooking), for hendes kæreste kan jo ikke være en kvinde…
Men det er jo bare statistik, som en kollega sagde. Og det er jo sådan set rigtigt – kvinder står stadig for langt det meste madlavning i hjemmene, og der er langt flere voldelige mænd end kvinder. Omvendt bliver statistikkerne aldrig anderledes, hvis ikke vi er vores bias bevidst.
Gør som Pippi Langstrømpe
”Der er professioner, der er mere skadelige end design, men det er meget få,” sagde Rasmus Sanko. For design er altid manipulation, men det kan gøres i mere eller mindre grad.
Derfor handler det om at gøre sig etiske overvejelser, men hvad er etisk rigtigt? Det kan godt være komplekst, men som Rasmus Sanko påpegede, så går man ikke helt galt i byen ved at følge Pippe Langstrømpes vise ord: ”Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar.”
Og i en mere uddybende version anbefaler Rasmus Sanko ’Det digitale etikkompas’ udgivet af Dansk Design Center.
Slutteligt viste han et eksempel på, at inklusion ikke behøver være rocket science, nemlig Pinterest der har lavet en ændring i søgefunktionen. Hvis du søger på fx ’hairstyles’, så er det ikke længere kun hvide menneskers glatte hår, der dukker op – du kan nemlig klikke på curly, afro, straight etc.
”Det er så simpel en designændring, og det gør en verden til forskel.”
Vejen til bæredygtigt digitalt design er brolagt med en forståelse af menneskelige oplevelser, en forpligtelse til inklusion og en konstant opmærksomhed på de bias, vi bringer ind i den digitale verden.