Nyuddannede fra uddannelser i København har væsentligt lavere ledighed sammenlignet med tilsvarende uddannelser i andre byer. Sandsynligheden for at få job er altså større, når man kommer fra fx KEA. Ny analyse viser behov for at skrue op for optaget i hovedstaden, mener Dansk Erhverv.
Lavere ledighed på uddannelser i København

Som nyuddannet er ledigheden markant mindre, hvis man har taget sin uddannelse i hovedstaden, end hvis man har taget den i resten af landet.
Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, der har sammenlignet ledigheden for uddannelser, som udbydes forskellige steder i landet
Uanset om det er en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, så er ledigheden lavere, hvis man har taget sin uddannelse i København.
Dimittender fra korte videregående uddannelser udenfor København har en ledighed på 9,0 pct., mens dimittender fra de samme korte videregående uddannelser i København har en ledighed på kun 5,8 pct. Det er en forskel på 55 pct.
På de mellemlange uddannelser, der er udbudt både i og udenfor København, er ledigheden blandt dimittender fra København på 4,2 pct. mod 6,1 pct. blandt dimittender fra uddannelser udenfor København.
Behov for at skrue op for optaget i hovedstaden
”De unge vil gerne læse i vores hovedstad, og det er også der, hvor der er mest gang i arbejdsmarkedet,” siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
På baggrund af analysens konklusioner opfordrer Dansk Erhverv til at skrue op for optaget i hovedstaden.
”Uddannelsespolitikken skal ikke føres på bekostning af de velfungerende uddannelser, vi allerede har i hovedstadsområdet, hvor vi kan se, at beskæftigelsen er langt højere end udenfor København. Uddannelsespolitikken bør også have øje for erhvervslivet, og derfor bør uddannelserne have mulighed for at uddanne den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet efterspørger, og det har de ikke i dag,” siger Mads Eriksen Storm.
Internationale studerende til København – og virksomhederne
I regeringens forslag til en reform af de korte og mellemlange uddannelser fremgår det, at regeringen vil oprette 400 pladser til internationale studerende – men kun uden for de store byer.

”Flere internationale studerende er en virkelig god ide, men hvorfor må uddannelserne i de store byer ikke optage flere studerende. Det er jo et positivt bidrag til de danske uddannelser og senere det danske arbejdsmarked,” siger Mads Eriksen Storm.
Og det bakkes op af Eva Valcke, uddannelsesdirektør på KEA:
”Arbejdsmarkedet – ikke mindst det i København – mangler de internationale dimittender. De 400 internationale studiepladser, som regeringen foreslår, dækker ikke behovet, og slet ikke hvis de ikke må ligge i København, hvor jobbene er. Hvilket analysen fra Dansk Erhverv bekræfter.”
Alene på KEA var der før nedlukningen af de internationale uddannelser 700 engelsksprogede pladser om året, hvoraf cirka 300 af pladserne blev besat af danske studerende.
Der bør derfor oprettes mere end 400 engelsksprogede pladser, som inkluderer de store byer, siger Eva Valcke:
”Udover at dække behovet for arbejdskraft, er de internationale uddannelser også med til at styrke den internationale profil, som beriger både studiemiljøet, uddannelserne og de studerende – som senere får job i virksomheder, der arbejder globalt.”

Fjern dimensionering på Københavnske IT-uddannelser
Analysen fra Dansk Erhverv bør også give anledning til at kigge på dimensioneringen af KEAs digitale uddannelser. En dimensionering som baserer sig på høj ledighed udenfor København, og som forhindrer KEA i at optage og uddanne nok dimittender indenfor IT-området, hvor manglen på arbejdskraft er enorm.
”Dimensionering af IT-uddannelser har store konsekvenser for både offentlige organisationer og private virksomheder. På KEA kunne vi uddanne langt flere på uddannelser som datamatiker og IT-teknolog. Men vi er stadig dimensioneret trods lave ledighedstal og vedholdende nødråb fra danske virksomheder, som har brug for langt flere dimittender med en It-uddannelse, end vi må uddanne. Det er paradoksalt, at vi uddanner til et regionalt arbejdsmarked, men bliver dimensioneret på baggrund af nationale ledighedstal. Analysen fra Dansk Erhverv viser, at vi har behov for mere fleksibilitet i forhold til dimensioneringsmodellen,” siger uddannelsesdirektør Eva Valcke.
På universiteternes lange videregående uddannelser er ledigheden 4,4 pct. på uddannelser beliggende i København, mens ledigheden er 7,6 pct. på tilsvarende uddannelser beliggende udenfor København. Det er en forskel på 74 pct.

- Dimittendledigheden angiver andelen af dimittender, der er ledige 4 til 7 kvartaler efter, at de har afsluttet deres uddannelse.
- Den gennemsnitlige dimittendledighed på alle videregående uddannelser er på 6,9 pct., så alle ledighedstal i denne analyse kan ses i forhold til det.
- Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der er stor forskel på ledigheden alt efter, hvor uddannelsesinstitutionen ligger – selv når der korrigeres for, at uddannelserne er ens på tværs af landet. Der indgår 38.776 ud af i alt 53.991 dimittender som blev færdiguddannet i 2022. Det svarer til 72 pct. af det oprindelige datagrundlag.
Om forfatteren
