Knibestribe skal minde os om at knibe

I Frankrig ved de det godt: at med relativt simple tiltag, kan man hjælpe gravide kvinder til at huske at lave deres knibeøvelser. Og det er vigtigt, fordi knibeøvelser sikrer, at man undgår inkontinens. Hvilket især er et problem for kvinder, der lige har født, men i virkeligheden alle, hvis man vil være sikker på at kunne holde på vandet, når man bliver en gammel mand eller dame.

36 millioner EU-borgere lider af inkontinens, og man regner med, at salget af voksenbleer vil overstige salget af babybleer i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.

46 procent af nybagte mødre lider af inkontinens. Men risikoen for at blive ramt af inkontinens halveres, hvis man laver knibeøvelser på fast basis under sin graviditet. Ikke desto mindre er offentlige tilbud om træningsprogrammer til forebyggelse sparet væk i Danmark, så de berørte kvinder i vid udstrækning er overladt til deres egen træningsdisciplin.

Adjunkter og docenter fra KEA Digital og KEA Design samt Jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole har arbejdet sammen om at designe imod inkontinens.

Det er der blandt andet kommet en knibestribe ud af. Knibestriben er placeret i Guldbergsstræde ved Empire Bio, Brus og ikke mindst KEA.

Forskningsprojektet begyndte, da grundlægger og direktør bag startup-virksomheden NoviPel holdt oplæg for KEA’s undervisere om IoT-produkter og sundhedsteknologi. NoviPel har nemlig udviklet et redskab til at vurdere biomekaniske ændringer i underlivet og assistere behandlere af inkontinens med et moderne værktøj. Værktøjer hedder VisU og kan visualisere knibeøvelser på en helt ny måde.

Det førte til et undervisningsforløb, hvor et hold KEA-studerende fik stillet en opgave af NoviPel, hvor de skulle  finde metoder til at bekæmpe inkontinens. Her udviklede de studerende blandt andet mobilspil, og de arbejdede med nye grænseflader og måder at motivere brugeren til at lave knibeøvelser

De studerende arbejdede også i KEAs Wearable Lab med at programmere tøj og smykker, som indimellem kan minde én om at knibe - fx ved at vibrere let.

Efter undervisningsforløbet designede KEAs undervisere sammen med Marie Mansachs fra jordemoderuddannelsen på KP forskellige workshops, som førte til en samskabende proces med mødregrupper i København.

Knibestriben er én ide blandt mange

Knibestriben, som man kan se i gården foran KEA under Forskningens døgn, er blot én blandt mange ideer, som arbejdsgruppen samskabte med kvinder fra forskellige mødregrupper. 

Idéen til knibestriben er født ud af bilfri søndag på Nørrebrogade. Kvinderne talte om, hvor motiverende og samlende det havde været den søndag, hvor Nørrebrogade var lukket og alle lå og tegnede med kridt på fortovene. Kunne man tegne på et stykke af Nørrebrogade og gøre det til en knibevej?

Knibestriben, som de siden omdøbte til ’Nørrebro Kniber Sammen’ for at gøre det til en fælles aktivitet, ville minde folk om at knibe, og den ville give ens knibeøvelser et tidsrum, fordi det er et afgrænset areal. Den ville også gøre det mindre kedeligt, fordi det sker i fuld offentlighed og alligevel privat, og det ville skabe opmærksomhed, aftabuisere emnet og samtidig markere, at alle har gavn af at knibe.

”Da vi talte med mødregrupperne opdagede vi, at det ikke var mangel på viden om at knibe, der var problemet. De vidste godt, at knibeøvelser er vigtige. Problemet var vedholdenhed og manglende fokus på deres egen krop især efter fødslen. Opmærksomheden går til barnet. Alt føles nyt. Éns liv er fuldstændig forandret, og så må de der knibeøvelser altså lige vente, til det bliver et rigtigt problem,” siger adjunkt Claus Leth Jeppesen, som sammen med docent Per Halstrøm er en del af forskningsprojektet

Men det er ikke kun kvinderne selv, der ikke længere fokuserer på deres krop. Det er også omverdenen. Undervejs i graviditeten bliver der fokuseret rigtig meget på moderens krop. Så føder man, og vupti så er alles øjne på barnet.

”Systemet fokuserer på barnet. Ens venner og familie fokuserer på barnet. Og det er let at glemme, at man også skal tage sig af sig selv,” siger Per Halstrøm og fortsætter:

”Det har været en kæmpe øjenåbner for mig at være med i det her projekt. Der er så meget, som de her kvinder har fortalt os, som passer på min kones forløb, og som jeg slet ikke forstod dengang, vi fik børn. Det kæmpe skift af opmærksomhed, alle kroppens forandringer, de konstante afbrydelser fra et barn, der kræver én hele tiden, nat og dag. Ens underliv, der slet ikke er, som det var før. Angsten for om der er noget galt med én, noget galt med barnet. Om ens krop vender tilbage, som den var før, eller om man må lære at leve med forandringerne. Det er først nu jeg er forberedt på at få et barn med hende - femten år efter min første søn blev født…”

Flashy produkter er ikke løsningen

Undervejs var Claus Leth Jeppesen og Per Halstrøm nervøse for, om de var i gang med at udvikle et flashy produkt, som kunne give politikere en undskyldning for blot at skære endnu mere ned på området. Det ville de ikke – for dem er pointen det modsatte:

”Hele pointen med det her forskningsprojekt er, at der ikke er én ting eller én dims, der kan løse så stort et samfundsproblem. Det kræver en større indsats. Ellers får problemet en social slagside, hvor dem, der har råd, kan købe sig til hjælp, og dem der ikke har, ja de er i risikozonen,” siger Claus Leth Jeppesen og Per Halstrøm.

”Vi kan se, at offentligt finansierede træningsprogrammer før fødslen virker. Vi kan også se, at produkter som NoviPels virker, og vi kan høre fra mødregrupperne, at det skal ind i deres hverdag. Man skal have hjælp til at huske at knibe. Man skal påvirkes socialt, så man ikke er alene om det, når man samtidig lige er blevet mor og alt andet i verden er helt nyt og overvældende. Og problemet skal afstigmatiseres, så vi kan tale om det.”

Knibestriben og Forskningens døgn kan opleves til torsdag den 29. april kl. 11.

Fotos af Georg Liljenberg Halstrøm.