Hvordan påvirker ChatGPT hverdagen i dansk erhvervsliv?

En af dem du kan møde er Ken Hyld, Technology Architect hos Microsoft. Han vil blandt andet vise, hvordan Microsoft er begyndt at lægge ChatGPT ind i Office-produkterne.

”Det kan fx være, at du efter et møde med en kunde går direkte ind i Office og beder programmet udarbejde et tilbud, baseret på det der blev talt om til mødet. Eller hvis man sidder med et stort Excel-ark, kan du bede om at få at vide, ’hvor er vi gået frem og hvor er vi gået tilbage det seneste år?’. Tidligere skulle man selv overskue og finde de data, og det kan være svært i et stort ark med meget data – nu skal man bare stille spørgsmålet, og så svarer den kunstige intelligens,” siger Ken Hyld. For ham er det et godt eksempel på, hvordan kunstig intelligens kan være en hjælp til at blive mere produktive og arbejde hurtigere, så vi får mere tid til de ting, der er mere interessante.

Tuborg og svar med Microsoft produkter

I sit oplæg vil han også vise eksempler på, hvordan man kan bruge ChatGPT til at stille spørgsmål, hvis man går i 9.klasse, på gymnasiet eller universitetet. Og ikke mindst vigtigheden af præcisionen af dine spørgsmål.

”I eksemplet fra 9.klasse bad jeg den svare på en ligning med to ubekendte, hvor jeg tog udgangspunkt i prisen på to Hof og to Tuborg. Men jeg blev nødt til at omformulere mit spørgsmål, for den kunstige intelligens gik bare ud på nettet og fandt priser på Hof og Tuborg. Men så snart jeg sagde, at det var til en matematikopgave, sagde den ’Ok, så skal du lave beregningen på denne her måde’. Jeg har også bedt den om kun at svare på spørgsmål, hvor svaret indeholdt Microsoft produkter og afslutte ethvert svar med en smiley. Når jeg spurgte til noget, der ikke indeholdt et Microsoft produkt, sagde den ’det kan jeg ikke svare på’.”

Er det ikke netop én af farerne ved kunstig intelligens – at den kan manipuleres til at manipulere brugerne?

”Man kan forestille sig alt, men det er ikke sådan, det fungerer. I Microsoft har vi Principles for AI, hvor vi netop skriver, at brugen af kunstig intelligens skal være transparent og non-biased. Det foregående eksempel er kraftigt biased, og det ville være direkte mod vores politik,” siger Ken Hyld.

Men det ville ikke være første gang i verdenshistorien, at virksomheder eller personer sagde ét og gjorde noget andet?

”Vi lever primært af at levere services til virksomheder. I samme øjeblik det kom frem, ville vi have en kæmpe udfordring, som ville udvaske vores forretningsgrundlag. Men det sker i øvrigt allerede: Det er helt accepteret, at de links, der ligger øverst på Google, er betalte. Hos Microsoft har vi et andet forretningsgrundlag, og hvis vi forbrød os mod det, ville det være en katastrofe. Men jeg er nok også en lille smule biased.”

Elon Musks nye firma og umuligheden af pause

Apropos biased er det nærliggende at spørge Ken Hyld til Elon Musk og de 1800 andre underskrivere, der for nylig råbte vagt i gevær og foreslog, at ChatGPT blev sat på pause et halvt år, fordi teknologien i deres optik er for farlig. Blandt andet fordi den allerede nu agerer uforudsigeligt og autonomt og egenhændig har benyttet sig af snyd og hacking for at opnå sit mål.

”Altså den Elon Musk, om hvem det lige er kommet frem, at han har startet et nyt firma, som er en direkte konkurrent til ChatGPT?” spørger Ken Hyld retorisk. Men medgiver, at mange af underskriverne udgør nogle af verdens førende tech-eksperter.

”Problemet med at sætte det hele på pause et halvt år er, at det reelt kun ville gælde Vesten – det er urealistisk, at fx Kina ville skrive under på sådan en aftale. Og mindst syv af de største super computere i verden står altså i Kina. Hvordan skulle vi i øvrigt kontrollere det? Der er universitetsstuderende over hele verden, der sidder og arbejder på kunstig intelligens.

Bill Gates har i stedet sagt, at vi skal bruge det næste halve år på at diskutere, hvad kunstig intelligens skal kunne ud fra nogle af de principper Microsoft har formuleret.”

Demokratisering af uddannelse

Ken Hyld er positivist og tror på, at de muligheder, der er i kunstig intelligens såsom ChatGPT, vil være til glæde og gavn for alle. Ikke mindst de børn, som ikke får hjælp til lektierne derhjemme.

”Vi har allerede Khan Academy, som har lagt undervisning på alle klassetrin ud frit tilgængeligt i hele verden. Men det er videoer og øvelser, så du kan ikke stille spørgsmål. Det kan du med ChatGPT. Jeg tror ikke på enten eller, men på både og. Vi skal have en lærer, men vi kan bruge den kunstige intelligens til at støtte i forbindelse med lektielæsning,” siger Keld Hybel og fortæller, at han selv har brugt ChatGPT som lektiehjælp i forbindelse med efteruddannelse:

”Jeg sad med en opgave i Python, som jeg ikke kunne løse, så jeg smed den i ChatGPT, hvorefter den gav mig den programstump, jeg manglede.”

Men blev du klogere?

”Ja, jeg blev klogere. Den forklarer ikke bare resultatet, men også hvordan man kommer frem til resultatet. Da jeg læste på universitetet, var der nogle der købte sig til hjælp, men det er ikke alle, der har råd til det. Og der er masser af børn, som ikke får hjælp til lektier, så for mig er det en demokratisering af uddannelse.”

Nye teknologier på KEA

Marie Birk Jørgensen, chef for Forskning & Innovation på KEA fortæller, hvorfor netop ChatGPT er emnet for Forskningens døgn på KEA i år:

”Viden fra KEA handler blandt andet om, hvordan nye teknologier som fx AI bliver bragt i spil i erhvervslivet. Samtidig er ChatGPT en ny kilde til viden for mange mennesker. Det er vigtigt, at vi sammen med erhvervslivet bliver kloge på, hvornår og hvordan den viden kan og skal bruges.” 

Hvorfor er Microsoft valgt som oplægsholdere?

”At forstå teknologien bag er helt essentielt for at forstå videnskildens muligheder og begrænsninger. Samtidig er tech-virksomhederne aftager af mange af KEAs dimittender,” siger Marie Birk Jørgensen.

Er det ikke vigtigt at være kritiske overfor teknologier såsom ChatGPT, og hvordan er vi bedst det?

”På KEA er vi begejstrede, når der kommer nye teknologier – vi ser det som nye udviklings- og forretningsmuligheder, der skal undersøges. Vores undersøgelser drejer sig om at forstå, hvordan det påvirker hverdagen og hvilke antagelser og systemer, teknologien bygger på. Vi er også optaget af, hvad det er teknologien erstatter, og om der bliver truffet kloge valg om brugen af den. Fx skal teknologi gerne bidrage til en bæredygtig udvikling – både for klimaet og socialt.”