Hvordan laver man et smykke til en nazisoldat?

”Hvordan laver man et smykke til en nazisoldat, som man skal kunne lide? Hvordan kan man overhovedet det i 2022?” tænkte Sara Laurine Ziegler Nielsen temmelig opgivende, da hun så det billede, hun var blevet tildelt: En Waffen SS propaganda-plakat med hagekors og hele molevitten.

Hendes studiekammerater havde fået mere spiselige malerier af blandt andet Lord Byron og Frida Kahlo.

Men da Sara kiggede nærmere på plakaten, så hun, at den var fuld af vikinge-symboler, og hendes research ledte til erkendelsen af, at vikingerne er blevet misforstået som værende racerene, og at racistiske grupper fra nazisterne til finske Soldiers of Odin fejlagtigt bruger vikingerne og vikingesymboler i deres kamp for racerenhed.

Og at blandt andre Asatroende er ret trætte af dette fejlagtige tyveri.

Sara Laurine Ziegler Nielsen udviklede personaen Bjarke, som er IT-konsulent og ikke rigtig passer ind nogen steder – undtagen i det asatroende fællesskab, hvor han kan udfolde sig. Og går under navnet Ulfhild.

”Jeg havde først tænkt, at han skulle have et kæmpe vikinge-smykke a la tv-serien Vikings, men det er ikke ham. Så jeg fandt på det her smykke, som han kan have på under sin skjorte på arbejdet, og som minder ham om, at han er del af et fællesskab.”

Og det kontroversielle udgangspunkt – nazismens brug af vikingetidsretorik – mundede ud i ”en ret original og troværdig persona og et godt bud på et design,” lyder det fra Anette Dreyer, underviser på Smykker, Teknologi og Business på KEA.

Kulturel appropriation som benspænd

Modulet ’Reinterpretation’ omhandler smykke- og designtraditioner, epoker og væsentlige tendenser, og hvordan disse gentages over tid. Modulet er også tilbagevendende på smykke-uddannelsen, men som noget nyt i år fik de studerende fænomenet kulturel appropriation som et ekstra benspænd i deres research og designløsninger.

”Tidligere har udgangspunktet været den mere klassiske og eurocentriske stilhistorie, som vi synes er mangelfuld i forhold til væsentlige epoker indenfor smykkehistorien. Det viste sig at være en udfordring for mange af de studerende ikke at blive låst i deres designproces, fordi de var bange for selv at komme til at appropriere,” siger Anette Dreyer.

Men udfordringer og benspænd kan også give mere interessante og ikke mindst originale resultater. Og det var i høj grad tilfældet for Sara og hendes medstuderende.  

Camilla Emilie Dølpher fik George Merles maleri ’Troldkvinden’ fra 1883, hvilket ledte til personaen Jade, som er spirituel og gerne vil have mystiske og symbolladede smykker. Camilla skabte et smykke, som er en form for totemdyr med et markant øje, der både ser og beskytter.

Frida Kahlo kondenceret i en ørering

Sofie Kofoed-Sørensen fik et selvportræt af Frida Kahlo, som malede enormt symbolladet og selv er blevet et symbol. Hendes liv var en kontrast af prøvelser, overflod, styrke og svaghed.

Og netop kontrasterne formår Sofie Kofoed-Sørensen at formidle i sit smykke, som på en gang er meget stort og meget spinkelt. Levende og stift, abstrakt, men samtidig en tydelig krop fuld af symboler på Frida Kahlos liv – fx de tre aborter.

Med udgangspunkt i Gauguin har Sofie Josefine Nørreriis skabt et smykke af flere forskellige dele, som synes at svæve frit og på en gang er et billede på vanilleorkideen og kvindens æggestokke.

Benspænd kan noget. Og du kan se alle de studerendes smykker på udstillingen 'Jewellery of Tomorrow' den 31. maj kl. 17-19 i kantinen på KEA Guldbergsgade.

Her kan du også se 6. semesters digitale wearable smykker og 4. semesters Jewellery for change projekter.