P.A.R.I.S-aftalen består af et værdisæt, som de studerende har formuleret, der fremmer imødekommende og anerkendende adfærd - og dermed et endnu federe studiemiljø.
Har du hørt om KEAs PARIS-aftale?
Paris-aftalen - er det ikke noget med klima og Co2-udledning? Jo, det er det, men det er også et værdisæt, udviklet af de frivillige på KEA, som er med til at skabe et trygt og godt studiemiljø for alle studerende.
- Positivitet: Mød hinanden med positiv energi. Det smitter.
- Ansvar: Vær et godt forbillede for andre. Tag ansvar for fællesskabet.
- Respekt: Sammen sætter vi standarden for respektfuld adfærd. Det skaber tryghed.
- Inklusion: Alle er velkomne. Bidrag til et inkluderende studiemiljø.
- Sammenhold: Sammen skaber vi et godt studieliv. Vær en del af fællesskabet.
Noget helt andet i dag
Mathilde Baisgaard Bech studerer til Bygningskonstruktør på KEA, hun er introvejleder og så har hun sammen med de andre frivillige på KEA været med til at udvikle P.A.R.I.S-aftalen – og ikke mindst bruge den i praksis. Derfor var det også hende, der fortalte, da Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var på besøg på KEA for at høre mere om initiativet.
Og bare på de tre år, der er gået, siden hun selv startede på Bygningskonstruktør, er der sket meget.
”Det var et andet miljø. I dag er der langt større fokus på at respektere hinanden ikke mindst kvinder og mænd imellem.”
I’et i Paris står for inklusion. Det kan være mange ting, men et konkret eksempel er, at tidligere, når der var arrangementer, var det ikke muligt at vælge madpræferencer. Hvilket betød, at hvis du havde allergier, eller ikke spiste fx svinekød, så kunne du ikke deltage i spisningen.
Vigtigt at være konkret
Og netop konkrete eksempler og konkrete tiltag er en vigtig pointe, hvis man vil lykkes med at udvikle og implementere et værdisæt, fortæller Mathilde Baisgaard Bech:
”Få noget konkret på papiret, så det ikke kun bliver et blødt koncept, som kan betyde alt og intet og være svært at få greb om.”
Hvad nu hvis....
Derfor har Studievejledningen og KEA Bibliotek også udviklet et dilemmaspil. Spillet består af 11 dilemmakort med konkrete og realistiske situationer, som studerende (og ansatte) kan diskutere og vende gruppevis.
”På KEA skal der være plads til alle, og ingen skal opleve at få deres grænser overtrådt. Derfor er det afgørende, at der etableres en god dialog om grænser, trygge relationer og vores fælles ansvar for et godt studiemiljø,” lyder det om begrundelsen for at udvikle spillet.
Når introvejlederne i dag arrangerer en aktivitet, er det uden alkohol.
”Fokus er ikke længere på druk, men på sociale fællesskaber - især på tværs af alder og køn. Det betyder blandt andet, at det bliver et meget mere safe space at være som kvinde. Især på de uddannelser, hvor der er en overvægt af mænd,” siger Mathilde Baisgaard Bech.
Men hvad vil det sige at opføre sig ordendeligt, og hvordan bliver man enige om det?
”Vi frivillige på KEA, på tværs af alle uddannelser, havde en workshop, og selvom der er forskellige holdninger, så var der mange ting, der gik igen, og som alle kunne blive enige om. Vejen frem har helt sikkert været, at de frivillige og introvejlederne går forrest, og viser hvad ordentlighed er.”
Og der er masser af vinde ved at indføre et værdisæt a la P.A.R.I.S fortæller Mathilde Baisgaard Bech:
”Du får et værktøj, som støtter dig, både som introvejleder og som studerende. Som støtter dig i, om noget er rigtigt eller forkert - også hvis du er i tvivl om din egen opførsel. Og så kan vi bruge det til at minde hinanden om, hvilket miljø vi gerne vil skabe.”
Er der ikke nogen, som synes, det er noget politisk korrekt pis?
”Helt sikkert, men de bliver færre og færre. Jeg plejer at fortælle mine egne historier, hvad jeg selv har oplevet, og hvor fedt jeg synes, der er på KEA. Det plejer at hjælpe. Humor er også virkelig vigtigt. Og hvis man allerede opfører sig ordentligt, så er alt jo godt.”