Ganni, By Malene Birger og Mads Nørgaard til 3D VP workshop på KEA

Repræsentanter for InWear, Soaked in Luxuary, Hummel og mange flere sidder side om side, bøjet over deres computer, hvor de for første gang har prøvet det program, som ændrer grundlæggende på den måde, branchen designer og producerer på. Til det bedre. Og det er derfor også et begejstret hold, der som de første deltager i workshoppen som er arrangeret af KEA.

I århundreder har det været sådan, at man tegnede en skitse på et stykke papir, hvorefter man lavede en fysisk prøve i stof. For hver lille ændring. En fin, men også langsom proces. Med 3D virtuel prototyping er det muligt at lave en 3D model af fx en kjole, som kan ses fra alle vinkler, inden den overhovedet bliver syet op. Det er endda muligt at se, hvordan fx silke fremfor hør falder i det specifikke design. Materialegengivelsen er på 60-70 procent nu, men i rivende udvikling.

Augusta er teknisk designer hos Ganni, hvilket betyder, at hun visualiserer alt det designerne tænker. Indtil nu ved at tegne deres ideer på et fladt stykke papir og give det videre til konstruktørerne. Det ændrer 3D Virtuel Prototyping på:

”For mig har det været perfekt at komme herind på KEA og lære det her program. Det betyder, at jeg meget hurtigt kan visualisere designet, gå tilbage til designeren med det samme og sige ’var det det her du tænkte?’. Som det er nu skal man vente tre uger på en fysisk prøve. Mindst,” siger Augusta som er uddannet fra Pattern Design på KEA.

Teknologien giver nogle helt andre muligheder:

”Du kan putte print på designet, dreje det, gøre det længere, sætte en anden knap i, som ikke først skal bestilles hjem og sys på, for så at opdage at det skulle have været en anden. Skal der være seks centimeter eller 10 centimeter manchet - alle de ændringer, der går forud for et færdigt design, og som tager lang tid. Her kan jeg gøre det med det samme og nøjes med én prototype – måske slet ingen prototype, når man har arbejdet i programmet noget tid,” siger Augusta.

Også Simone, som kommer fra Hummel er glad:

”Det har været helt vildt spændende. Det er et meget intuitivt program og en helt vildt god og ny måde at arbejde med design. Meget hurtigere og færre ressourcer.”

3D virtuel prototyping har været muligt i andre brancher i mange år – fx indenfor arkitektur. Det er også en teknologi, som har været brugt i beklædningsbranchen i flere år, så den er ikke ny. Den har bare ikke været udbredt.  

Teknologien kan altså spare mange fysiske prototyper, hvilket er vigtigt i et bæredygtighedsperspektiv. Og en af grunde til at udvalgte studerende på Sustainable Fashion og Pattern Design har deltaget i en række workshops med det formål at teste, hvordan 3D prototyping bedst kan implementeres som en relevant teknologi på de to uddannelser. Og dermed implementeres i modebranchen i kraft af de studerende, når de er færdige og skal ud og arbejde.

3D prototyping er ikke bare godt for miljøet – der er også meget tid og mange penge at spare for producenterne. Så virksomhederne er meget interesserede, men der er bare ikke ret mange, der kan det.

”Det er ikke nødvendigvis svært, men det ændrer processen, og de skal arbejde på en helt anden måde, end de gør i dag, hvor design og konstruktion sidder i hver sin ende af bygningen. Når du arbejder digitalt med 3D prototyping laver du mønstert simultant med designet, så samarbejdet starter lang tidligere i processen og er mere ping pong,” siger Lotte Jørgsholm Nerup og Berit Konstante Nissen, som underviser på henholdsvis Sustainable Fashion og Pattern Design.

Teknologien er forholdsvis gammel og stammer fra spilleindustrien, men blev først rigtig implementeret i beklædningsbranchen i 2014, og en udvikling der først rigtig har taget fart indenfor de seneste to år, hvor det også er blevet meget nemmere at bruge.

Men hvorfor benytter alle virksomheder sig så ikke af 3D prototyping?

”Mange af programmerne er meget dyre, men der sker også en udvikling på prissiden. Og så er der det med at ændre vaner og arbejdskultur. Det tager ikke noget af den kreative designproces, men nogen vil gerne have det taktile med og sidde med materialet i hånden.”

Materialegengivelsen bliver kun bedre og bedre i takt med udviklingen og mange materialeproducenter er begyndt at lave digitale indholdsfortegnelser på deres stoffer, som så kan uploades i programmerne og dermed give en tro gengivelse af, hvordan materialet arter sig i et givent design.

3D teknologien muliggør også nye forretningsstrategier som production on demand og customization - typisk testes prototyper i str. 36, men ved hjælp af 3DVP kan du med færre omkostninger lave og teste styles i flere størrelser og dermed få en bedre pasform på alle størrelser.

Ligesom flere og flere virksomheder ikke længere syer styles op og tager billeder, men lægger renderinger op på hjemmesiden, som vises i 3D.

Lotte Nerup Jørgsholm og Berit Konstante Nissen har været på research i Hong Kong, hvor de har besøgt forskellige 3DVP-udbydere, skoler og virksomheder, der allerede arbejder med det blandt andet Li & Fung, som er en af verdens største producenter af tøj, og Alvanon som tilbyder 3D avatars.

De har også besøgt den svenske virksomhed Atacac, som er langt med inddragelsen af 3DVP – både i design, produktion og i deres markedsføring. De lægger også renderinger op på hjemmesiden, som bliver dyrere og dyrere jo tættere, du kommer med launchday. På den måde kan de minimere tøjspild.

I foråret 2020 udbydes et tre et halvt ugers valgfag i CLO på Designteknolog, og PBA i design & Business udbyder et seks ugers valgfag.

Lotte Jørgsholm Nerup og Berit Konstante Nissen udbyder desuden et forløb målrettet modebranvhen i december på KEA Kompetence.