På KEA kårer vi hvert år Årets Underviser. I år har over 1200 studerende indstillet deres yndlingsunderviser til titlen. I løbet af den kommende tid afslører vi løbende de ni nominerede. Vinderen kåres på KEAs medarbejderdag den 17. august.
"...for mig er KEA et overflødighedshorn i skønne muligheder" - Jesper er nomineret til Årets underviser
Jesper Thisted er nomineret til titlen som Årets Underviser på KEA.
Se også video med Jesper, hvor han forklarer mere om sin passion for faget (i bunden af artiklen!)
Hvorfor syntes du, at det er fedt at undervise på KEA?
"For mig er KEA et overflødighedshorn i skønne muligheder. Dedikerede kollegaer med meget forskellige baggrunde som gør samtaler interessante og udviklende. Støttefunktioner som i den grad hjælper og støtter. Muligheder for meget spændende samarbejder på tværs og ud af organisationen. Skønne fysiske rammer med kant. Studerende, der er interesserede og klar til at gi den gaz, når de får muligheden for det.
Jeg oplever stor glæde og udfordring i at lave undervisning som rammer den enkelte - så hver studerende føler sig set og udfordret på sit niveau. For mig er det et mål at løfte og udvikle hver enkelt studerende. Det gør jeg bl.a. ved at benytte selvvalgte farvekoder i forhold til individuelle ambitioner og ved at lave undervisning og sparring, der er differentieret, så alle føler, at de får noget ud af at deltage i undervisningen."
Blå bog: Jesper Thisted
- Jeg er ansat på Design og jeg underviser på Design teknolog, Design & Business både på specialeretningen Fashion Management og på tværs af de forskellige specialer
- Har været på KEA i 1 år
- Efter en HA og ikke færdiggjort cand.merc tilbage i stenalderen (40 år siden) startede jeg egen virksomhed i modeindustrien. Den stoppede lidt brat i 2008 så tog jeg en cand.merc. Hvor jeg gravede mig ned i bæredygtighed - cand.merc, i supply chain management med minor i sustainabel business. Jeg har siden arbejdet i startup miljøet i Danmark i samarbejde med bl.a. den Sociale Kapital Fond, BikubenFonden og andre. For 8 år siden begyndte jeg at undervise på Cphbusiness og skiftede sidste sommer til KEA. En rigtig god beslutning.