En erhvervsuddannelse er ikke en ’dead end’

Der eksisterer en fordom i store dele af samfundet om, at hvis man tager en erhvervsuddannelse, så vil man for evigt være fastlåst til dét fag. Den fordom vil Karoline Westphal Jensen, der er uddannet både automekaniker og senere produktionsteknolog, gerne slå et slag for at få ryddet af vejen.

Drømmen om at blive faglært

Fra helt lille drømte Karoline om at blive automekaniker. Hendes far er karosseribygger, og gennem hele sin barndom var hun med ham på arbejde og sad på kanten af graven på værkstedet og iagttog hans arbejde. Med tiden fik hun lov at arbejde med små serviceopgaver, og hun var ikke i tvivl om, at hendes fremtid lå inden for et håndværksfag. Desværre var der ikke den store opbakning til hendes drøm hos studievejlederen på hendes folkeskole, der nægtede hende at tage på teknisk skole, men i stedet tvang hende til at vælge den gymnasiale vej. Det ændrede dog ikke ved Karolines drøm, så da hun efter tre års slid på HTX stod med studenterhuen i hånden, søgte hun med det samme ind på automekanikeruddannelsen på TEC Hvidovre i 2014 for at udleve sin drøm om en praksisrettet erhvervskarriere:

”Hvis ikke jeg var blevet mekaniker, var jeg nok blevet konditor. Det håndværksmæssige har altid været min store interesse.”

Praktiske erfaringer åbnede nye døre

Efter en del udfordringer med at finde en læreplads landede Karoline et rigtig godt sted, hvor hun fire år senere i 2018 blev færdigudlært og opnåede sølvmedalje for sin svendeprøve, samtidig med at hun blev indstillet til Årets Lærling. Årene som lærling formede Karoline både fagligt og personligt, og det gjorde også, at hendes karrieredrømme tog en lille drejning:

”I min læretid observerede jeg ret hurtigt, at der var arbejdsprocesser, der med fordel kunne optimeres. Jeg mærkede selv, hvor nedslidende arbejdsprocesserne som automekaniker var, og jeg vidste, at det kunne gøres bedre. Selvom jeg efter kort tid som svend stod med et rigtig godt job på hånden i min virksomhed, kunne jeg godt mærke, at jeg var nødt til at vide mere om, hvordan man egentlig optimerer arbejdsprocesser, og derfor søgte jeg ind på Produktionsteknologuddannelsen på KEA. Jeg ville gerne vide mere om, hvordan man styrer det hele i en produktion, så jeg valgte uddannelsen med drømmen om at blive værkfører på et værksted en dag.”

Erhvervsuddannelser er et stærkt fundament

På KEA oplevede Karoline, at det at have den praktiske erfaring med sig i rygsækken var en kæmpe gave og et stærkt udgangspunkt for at kunne tage en videregående uddannelse:

”På Produktionsteknologuddannelsen var det en kæmpe fordel for mig at være uddannet automekaniker. Undervisningen i produktionsoptimering, kommunikation, tekniske tegninger og automatisering passede perfekt til mine oplevelser og erfaringer,” fortæller Karoline og fortsætter: ”I det hele taget havde alle os med erhvervserfaring en langt større forståelse for fagenes indhold, fordi vi forstod den praktiske baggrund for de teorier, vi gennemgik. Jeg ville slet ikke have fået samme udbytte af uddannelsen, hvis jeg var startet på den direkte efter HTX.”

Optimering af medicinalindustriens store anlæg

På Produktionsteknologuddannelsen blev Karoline klar over, at hun havde et talent inden for procesoptimering og kvalitetssikring, og hun blev også klar over, at netop disse kompetencer er meget efterspurgte i medicinalindustrien. Et talent og en praktisk forståelse, der uden tvivl udsprang af hendes praksiserfaring som automekaniker. Medicinalindustrien var dog ikke en industri, hun havde set sig selv i tidligere, da hun med egne ord altid har foretrukket motorolie under neglene. Til gengæld var tanken om at kunne forbedre produktionen af medicin og dermed indirekte bidrage til folks sundhed virkelig tillokkende, hvorfor Karoline under studiet fik praktikplads i Novo Nordisk og blev tilbudt en fuldtidsstilling efter endt uddannelse. Hun nåede dog aldrig at starte i Novo Nordisk, idet hun i afslutningen af sine studier på KEA blev headhuntet til NIRAS, da deres tilknyttede talentudviklingsvirksomhed Pharma Academy kontaktede hende med henblik på at blive graduate i deres life science consulting.

”Pharma Academy udvælger kun meget få til deres graduateforløb, som er et 2-årigt forløb i NIRAS med træning i medicinalspecifik procesoptimering og kvalitetssikring, så det var fedt at blive særligt udvalgt. Med graduateforløbet i NIRAS og Pharma Academy bliver jeg klædt grundigt på i forhold til GMP, dokumentation, validering og ledelse, og det er helt vildt lærerigt og spændende.”

Praksis på en ny måde

Som konsulent foregår det meste af Karolines arbejde foran computeren, og det er noget, der volder lidt udfordringer, da Karoline fortsat bedst kan lide at bruge sine hænder i et mere fysisk krævende arbejde:

”Jeg har det rigtig svært med, at jeg ikke bruger mine hænder så meget mere. Jeg savner den fysiske arbejdsgang; det er ikke mig at skulle stirre ind i en computer hele dagen! Jeg har en mentor tilknyttet igennem graduateforløbet, som jeg har drøftet det med, og vi er ved at finde opgaver, der kan kombinere det at være konsulent med det at bruge hænderne. Min mentor har opfordret mig til at tage fri midt på dagen og gøre noget aktivt og så lægge den arbejdstime, når børnene er lagt i seng. Det er enormt fedt med den fleksibilitet, som jeg ikke havde, da jeg var automekaniker.”

Til trods for en spirende karriere i medicinalindustrien er Karolines barndomsdrøm om at træde sine skridt på værkstedets olieplettede gulve ikke slukket. Hendes erfaringer som faglært og senere produktionsteknolog har tændt en drøm om selv at blive leder i f.eks. en produktionshal en dag:

”Jeg vil gerne være en leder, som både kan træde til på gulvet og også træffe de store beslutninger,” siger Karoline og afslutter:

”Motorolien er endnu ikke vasket af og bliver det nok aldrig helt.”