Efteruddannelse giver mere i lønningsposen

Lars Møgelvang, akademiuddannelsen i Energiteknologi

Lars Møgelvang Damgaard arbejdede som elektriker, et job han var glad for. Men han trængte også til udvikling.

Og det fik han med en efteruddannelse til Energiteknolog på KEA. De nye kompetencer betød samtidig, at Lars Møgelvang Damgaard steg i løn.

Det var igennem Dansk Elektrikerforbund, at Lars Møgelvang Damgaard blev opmærksom på, at han kunne læse Akademiuddannelsen i Energiteknologi på deltid.

"Det lød interessant i forhold til grøn omstilling og energibesparelser. Og så var den deltid – med hus og børn ville det ikke hænge sammen for mig med fuldtidsstudie og SU."

Det fungerede godt for Lars Møgelvang Damgaard at studere på deltid. Undervisningen lå én dag om ugen, og han var så heldig, at hans arbejdsgiver både betalte for uddannelsen og for den dag, han var væk hver uge.

"Jeg foreslog det til en MUS-samtale, og de synes det lød fint. Min kæreste var også med på det."

Hvad har du fået ud af at tage uddannelsen?

"Jeg har fået et bredt kendskab til energioptimering, vedvarende energi, bæredygtighed osv. Uddannelsen åbnede en masse nye veje, men jeg har også stadig meget at lære. Det er en uddannelse, der giver lidt af det hele, og det har stor betydning, hvad du kommer med i forvejen. På sigt kunne jeg godt tænke mig at læse videre og specialisere mig," siger Lars Møgelvang Damgaard, som efter uddannelsen avancerede fra elektriker til energiingeniør.  

Dirthe Friehling, akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Dorthe Friehling arbejdede som Social- og sundhedsassistent, et job hun var glad for. Men hun trængte også til udvikling.

Og det fik hun med en efteruddannelse i Sundhedspraksis. De nye kompetencer betød samtidig, at Dorthe Friehling steg betragteligt i løn.

Og hun er ikke den eneste. En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2017 viser, at det kan betale sig at tage en efteruddannelse – i hvert fald på akademi- og diplomniveau, som alle efteruddannelser på KEA hører under:

"På det videregående niveau finder vi positive løn- og beskæftigelseseffekter af akademi- og diplomkurser, som over en årrække må formodes at resultere i positive samfundsøkonomiske effekter," står der i rapporten.

Dorthe Friehling tog hele uddannelsen i Sundhedspraksis. Bagefter søgte hun et nyt job, som hun fik, og til lønforhandlingen lagde hun vægt på sin nyerhvervede uddannelse, hvad den kunne bruges til og at hun derfor skulle honoreres for de kompetencer.

Helt konkret lavede hun en beskrivelse af, hvad hun havde lært og skrevet opgave om på hvert eneste modul, og hvad det kunne bruges til. Og det blev honoreret – hun fik et lønhop på tre trin.

I dag er hun tilbage på sin gamle arbejdsplads på Holmegaardsparken i Ordrup, men med nye opgaver. Dorthe Friehling skal træne og undervise medarbejdere i et nyt system på tværs af institutionerne i Gentofte Kommune.

"Det er et af de største projekter, der er kørt i kommunen i mange år. Så jeg er ekstra glad for, at jeg tog modulet i pædagogik og kommunikation."

Det har givet Dorthe Friehling et boost både personligt og fagligt at tage uddannelsen.

"Jeg kender flere, der overvejer at læse videre til sygeplejerske, men jeg anbefaler dem at tage et kig på Sundhedspraksis, som også kan bruges andre steder og ikke bare i pleje og sygepleje. Og så kan jeg godt lide, at uddannelsen er praksisnær – at du arbejder med en problemstilling eller en succes fra din arbejdsplads."

Dorthe Friehling søgte økonomisk tilskud via den Kommunale Kompetencefond, og fik hele sin uddannelsen betalt derigennem.