Cecilie Mejer Nielsen har fået større faglig selvtillid og er blevet mere selvstændig i sit arbejde, siden hun begyndte på Akademiuddannelsen i HR.
“Det fedeste er, at underviserne ikke bare er undervisere”
Cecilie Mejer Nielsen indrømmer, at hun selv er lidt overrasket. Man kan åbenbart godt blive lidt høj af noget så nørdet som personalejura.
Hun er 38 år og har indtil for tre år siden arbejdet med salgsledelse. I 2021 skiftede hendes arbejdsliv spor, og rimer i dag på alle afskygninger af HR i virksomheden MV Polering, der specialiserer sig i vinduespudsning og har godt 130 ansatte.
Skiftet fra salg til HR har betydet en masse nye arbejdsopgaver for Cecilie, der har skulle sætte sig ind i et nyt område. Og det har fint kunne lade sig gøre, fordi hun har kunne lære en masse på arbejdspladsen af bl.a. hendes chef, fortæller hun.
Men der er også ting, man ikke nødvendigvis kan samle op, mens dagligdagens arbejdsopgaver ruller. Derfor begyndte Cecilie Mejer Nielsen sidste år på Akademiuddannelsen i HR på KEA.
“Jeg har en god leder, der selv har læst en HDO, og som har kunne lære mig rigtig meget. Men det jeg mangler, er papirer på, hvad jeg kan. Meget af det, jeg har fået med fra fagene HR i Praksis og Personalejura, er også det, jeg arbejder med til daglig. Men nu får jeg bygget teori på - og anvendt det i praksis,” siger hun.
Selvtillid og selvstændighed
Teorien fra undervisningen har været meget til at give hende både mere faglig selvtillid og større selvstændighed, fortæller hun. Samtidig har hun fået en masse elementer fra HR-værdikæden, som hun kan plukke og bruge i hverdagen.
“Der er ingen tvivl om, at uddannelsen har løftet mit faglige niveau. Allerede nu kan jeg se, at der er mange situationer, hvor jeg tidligere ville have spurgt til råds, og nu tør træffe beslutningerne. Så jeg har nok både fået mere faglig tyngde – og derigennem også mere selvtillid,” siger hun og fortsætter:
“Der er også mange ting, jeg griber mere professionelt an. Viden giver en robusthed. Jeg står fx med en case, hvor jeg nu ved, at den kan gå tre veje. Måske havde jeg valgt at gå samme vej – men nu vælger jeg på et langt mere oplyst grundlag. Jeg kan identificere de bump på vejen, der kan være. Udfordringerne bliver tydelige, og jeg kan lure, hvornår vi har et problem, lang tid før de sker. Det er virkelig fedt at mærke, at jeg bliver dygtigere og kan stole på mine valg af alle de rigtige grunde.”
Tydelig kobling til praksis
For Cecilie Mejer Nielsen har det også været vigtigt, at koblingen mellem teori og praksis har været en tydelig rød tråd igennem hele uddannelsesforløbet.
Hun peger bl.a. på undervisernes baggrund som en væsentlig styrke. For det giver noget særligt, når underviserne kan tale med om konkrete problemstillinger fra dagligdagen, mener Cecilie Mejer Nielsen.
“Det fedeste er, at underviserne ikke bare er undervisere. De har haft - og har stadig - store stillinger i erhvervslivet. Det er enormt troværdigt med undervisere som fx Søren Dam Hansen og Tina Krag, der er fantastiske profiler at blive undervist af,” siger hun.
På Cecilies hold i HR i Praksis aftalte de studerende, at klasselokalet var et fortroligt rum, hvor man kunne dele cases og udfordringer fra hverdagen. Og her var det en stor styrke, at hun tydeligt kunne mærke undervisernes egne erfaringer fra praksis:
“Jeg finder det klart mere inspirerende. Det gør undervisningen mere relevant og nærværende for os, fordi underviserne kan relatere, når vi nævner cases fra vores dagligdag. Det gør også, at man kan få flere vinkler på tingene, så det ikke er ren teori det hele, men har en klar forankring i praksis. Man kan få sparring, relevante input og løsningsforslag, fordi underviserne selv har været der.”
Bare gør det
Før Cecilie begyndte på uddannelsen, var hun i tvivl om, hvordan det ville være at komme tilbage på skolebænken. Følelsen blev dog hurtigt gjort til skamme – og derfor opfordrer hun også andre til at springe ud i det.
"Jeg har tøvet i nogle år, men jeg vil sige: Bare kom i gang! Det er aldrig for sent. Jeg var spændt på, hvordan det ville være at komme tilbage på skolebænken - det er trods alt længe siden, jeg har gået i skole. Men det er en så skøn oplevelse, og vi har en meget varieret undervisning med mange arbejdsformer og gruppearbejde. Det har bare været rigtig godt,” siger hun.