Design som modstand: Hvordan snekugler og voksfigurer udfordrede Danmarks corona-politik

Først klappede stort set hele Danmark hælene sammen og gjorde, hvad der blev sagt. Efter noget tid rejste der sig langsomt en kritik på især sociale medier tilsat klassiske demonstrationer ført an af Men in Black.

Men der dukkede også to andre bemærkelsesværdige kampagner op: Snekugler fra Advice med 3D-printede hjemløse indeni, som satte fokus på de særligt sårbare og deres vilkår under Corona-restriktionerne. Og Mads Brüggers voksfigurer i naturlig størrelse af 10 embedsmænd, der var impliceret i den ulovlige beslutning om at nedlægge den danske minkbestand, kaldet Magtens Voksmuseum.

To typer – analog - kommunikation, som gjorde noget nyt, udfordrede den fælles sandhed og inviterede til debat. Kort sagt: nyskabende retorik.

Hvad betyder det, at de to aktører vælger en gennemført taktil kommunikation, i en tid der aldrig har været mere digital - ikke mindst under Corona-nedlukningen?

”De tvinger os til at sætte farten ned og reflektere. Det er én af de ting, der er så vigtigt ved modstandsdesign: Ofte tvinger modstandsdesign os til at tænke os grundigt om ved at indsætte lidt friktion. Altså, hastighed i beslutningsprocesser er et problem, fordi vi ikke får tænkt os grundigt nok om,” siger Per Halstrøm, docent på KEA, som er gæsteredaktør på et temanummer om nyskabende retorik i Rhetorica Scandinavica, det førende forskningstidsskrift på feltet sammen med lektor Stefan Iversen fra Aarhus Universitet og lektor Christine Isager fra Københavns Universitet.  

Det er også derfor, det er så vigtigt med alle procedurerne i retssager, fordi vi ellers haster imod en beslutning.

”Det er menneskeligt, at vi helst vil så hurtigt hen til en konklusion som muligt, men vi skal tænke os om. Design er et fag, som bør hjælpe os med at sætte tempoet ned og tænke os grundigere om,” siger Per Halstrøm.

Uventede kombinationer skaber opmærksomhed

Sammen med Christine Isager har han skrevet artiklen “Retorisk modstandsdesign: Urolige ophold ved sære ting”, der omhandler snekuglerne og voksdukkerne, to former for kommunikation, der får os til at stoppe op.

”Det er et interessant kreativt greb, som skaberne bag tager. Og som faktisk er ret let at arbejde med, hvis man vil lave noget, som virker nyt. Det handler blot om at tage en retorisk form og så sætte den ind i en uventet kontekst. Hvis du fx skal lave en anderledes tale, så kan du låne en form fra en helt anden genre fx en bageopskrift. Så har du en form, som føles ny for publikum. Og formen hjælper dig med at skabe talen. Den giver ideer og lyst til at skrive, fordi det pludselig er sjovt at genere nyt indhold til en velkendt form,” siger Per Halstrøm.

Design er meget mere end pæne møbler

Han kan godt lide at vise retorikere, at man kan bruge retorisk teori til at analysere fysiske genstande, altså designgenstande, fordi design påvirker os. Omvendt vil han også gerne vise retorikforskere, at designteori er relevant for retorikforskningen.

”Udenfor designforskningen tror man jo, at designforskning er sådan noget med at sidde og kigge på pæne vaser eller møbler. Men design er et fag, hvor der foregår så meget mere end vaser, tekstiler og møbler,” siger Per Halstrøm, som anbefaler at tage et kig på fx State Machine Agency.

”Det er en dynamisk visualisering af kampagnemidlers påvirkning af amerikanske senatorers politik. Den slags er også design, selvom det ikke ligner noget fra Politikens designtillæg.”

Aktivistisk tendens i international design

I deres artikel argumenterer Christine Isager og Per Halstrøm for, at de ser en tendens, hvor design bliver mere aktivistisk. Noget Per Halstrøm gerne så mere udbredt på KEA også:

”Når jeg læser internationale designforskere eller tager på designkonferencer, så ser jeg et fag, hvor mange er langt mere politisk aktive end blot at uddanne i at skabe æstetiske, kommercielle produkter for virksomheder med kapitalistiske interesser. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også tog ved lære af dette på KEA, så vi begyndte at uddanne endnu flere studerende, der tør udfordre virksomhederne mere. Det er krævende, men hvad skal vi ellers? De skal vel lære at bruge deres kreativitet til at gøre verden bedre og turde udfordre.”

Topkvalitet fra førende institutioner

Betydningen af denne form for forskning rækker både indover og udover KEAs mure. Som redaktør af det seneste nummer af Rhetorica Scandinavica er Per Halstrøm med til at positionere KEA sammen med prestigefyldte universiteter i en forskningskontekst.

”Tidsskriftet er det absolut førende forskningstidsskrift for retorikforskning i Scandinavian. Hvis man er retorikforsker fra et af de store universiteter, så publicerer man her. Derfor er det også sjovt at være i redaktionen. Det er topkvalitet, der kommer ind. Og hvis KEA skal blive endnu bedre til at forske og kunne markere os, så skal vi sidde med de steder, hvor forskere fra KU, AU, Bergen, Oslo, Uppsala og Lund sidder.”

Læs Per halstrøm og Christine Isagers artikel her.

Og hele temanummeret her.