Dennis løfter energien i Ishøj

På et kontor i Ishøj Kommune ligger et bud på løsningen af nogle af kommunens største klimaudfordringer i en bacheloropgave skrevet af nyslået Energimanager Dennis Feldstedt. I sin bachelor kastede han sig nemlig over et af de mest omfattende tiltag i den grønne omstilling: implementeringen af EU's nye energidirektiver.

Gennem Dennis Feldstedts analyse tegner der sig et nuanceret billede af de muligheder og udfordringer, som Ishøj Kommune står over for i implementeringen af EU's ambitiøse energidirektiver.

"Det var tungt læsestof, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg blev udfordret, og det var det jeg gerne ville. Jeg ville virkelig gerne lære noget nyt, og noget jeg kommer til at arbejde med i fremtiden, i stedet for bare at skrive om det, jeg havde beskæftiget mig med i forvejen,” siger Dennis Feldtstedt.

”Og Ishøj Kommune vil gerne være på forkant, så konsekvenserne af de her direktiver ikke pludselig kommer ind fra højre som en syngende lussing.”

En kompliceret opgave med store perspektiver

EU-direktiverne kræver, at offentlige bygninger, hvert år skal reducere energiforbruget med 1,9 procent. Og mindst 3 procent af de offentlige bygninger skal energirenoveres. Ligesom alle fossile brændstoffer skal være udfaset i varmeforsyningen senest i 2035.

Men Dennis Feldtstedts bachelor handler om mere end blot tekniske detaljer. Den handler om at omdanne komplekse EU-direktiver til konkrete, lokale løsninger, der kan forbedre borgernes liv og kommunens bæredygtighed.

Opgaven kombinerer en dybdegående analyse af direktivernes tekniske, økonomiske og sociale aspekter og giver et bud på, hvordan kommuner kan blive frontløbere i den grønne omstilling.

Fokus på social retfærdighed og energieffektivitet

Dennis Feldtstedt har blandt andet fokuseret på, hvordan implementeringen af direktiverne kan afhjælpe energifattigdom og skabe mere bæredygtige lokalsamfund – hvis man gør det rigtigt. Energifattigdom kan ramme sårbare borgere hårdt ikke bare i forhold til høje energipriser, men også i forhold til de udgiftsstigninger, de kan blive pålagt i forbindelse med energirenoveringer.

”Selvom EU’s støtteordninger såsom Social Climate Fund kan hjælpe med at finansiere sådanne projekter, afhænger deres succes af medlemsstaternes evne til at tilpasse støtteordninger til de mest udsatte. Derudover kræver bekæmpelse af energifattigdom en langsigtet strategi, der sikrer, at energirenoveringer og teknologisk udvikling ikke skaber yderligere ulighed mellem forskellige sociale grupper. Det bliver også afgørende at engagere lokale aktører og borgere i dialogen om energiforbedringer for at sikre, at løsningerne er bæredygtige og retfærdige.”

Ift. til blandt andet energifattigdom og direktivernes krav om at opgradere eksisterende offentlige bygninger og reducere CO2-udledninger peger Dennis Feldtstedt på vigtigheden af strategisk ressourceanvendelse. Han anbefaler, at kommunen udnytter nationale og europæiske støtteordninger, fokuserer på installation af vedvarende energikilder såsom solceller og sigter mod langsigtede økonomiske besparelser.

Udfordringer og gevinster

Selvom direktiverne giver et solidt fundament for en grøn omstilling, påpeger rapporten også, at implementeringen kræver både politisk vilje og strategisk planlægning. Udfordringer som finansiering, tekniske barrierer og ejerskabsproblematikker i ejer/lejer-forholdet skal håndteres omhyggeligt for at sikre, at de opnåede energibesparelser ikke undermineres af for eksempel rebound-effekten – fænomenet hvor energibesparelser paradoksalt nok kan føre til øget forbrug.

"Når folk oplever besparelser og lavere energiregninger, kan de utilsigtet komme til at bruge mere energi."

Det er altså ikke gjort med teknologiske forbedringer, der skal også uddannelse og bevidstgørelse.

Lys fremtid med masser af muligheder

Opgaven konkluderer, at grebet rigtig an kan Ishøj Kommune tjene som model for andre kommuner, bidrage til national og international vidensdeling om grøn omstilling og skabe et lokalt engagement i den grønne omstilling.

Ishøj Kommune kan blive en case study for, hvordan mindre kommuner med begrænsede ressourcer alligevel kan navigere i de komplekse krav og dermed bane vejen for en bredere grøn omstilling – både nationalt og internationalt.

For Dennis var processen mere end blot en akademisk øvelse. Det var også en opdagelse af, hvor meget han kan og har lært.

”Når man er midt i uddannelsen, føler man ikke, at man lærer så meget, men når man kommer ud og får job, går det op for en, hvor meget man har lært,” siger Dennis Feldtstedt, som er blevet kaldt til mange jobsamtaler og mærket den store efterspørgsel på både Energiteknologer og Energimanagere.