Corona-undervisning kan godt være analog

På KEA arbejder vi meget praksisorienteret, men hvordan gør man lige det, når Corona ruller igen, og de studerende sendes hjem? Det gør man ved at sætte Teams på pause og i stedet bruge naturen og køkkenbordet som lab. Og ved at udvide ideen om, at research og viden er noget man henter på nettet eller i en bog til også at være eksperimenter og skabelse.

”Ofte er processen, at de studerende researcher, og så skaber de til sidst i processen. Men man kan også begynde med at skabe noget, hvor skabelsen kan være metoden til at indhente viden, prøve viden af, reflektere og så prøve igen,” siger Stine Behrendtzen og Trine Bekkersgaard Stark, som underviser de 200 studerende fra Design & Business på modulet ’Hvis naturen kunne tale’, og som også selv hoppede ud i naturen og lavede deres Teams-sessioner fra hønsegården, baghaven og en park.

”Det handler om ikke bare at læse sig til emnet, men også mærke, høre, røre, dufte og måske smage det man beskæftiger sig med.”

En af grupperne skabte ’Letters from tomorrow’, hvor de fik folk til at skrive afskedsbreve til de elementer og arter, der er ved at forsvinde i naturen. Ideen er, at brevene skal samles og gøres til en større udstilling, som animerer til flere afskedsbreve. Når du skriver et afskedsbrev, bliver arternes og elementernes forsvinden meget virkelig og meget personlig.

En anden gruppe havde studeret havet og bølgerne og eksperimenteret med at oversætte havets lyde til morsekode og helt bogstaveligt lyttet til, hvad havet sagde.

’Spread the seed’ er små frøpakker udformet som kondompakker, som det er meningen, at folk kan tage med sig.

Gruppe C7 spurgte ’Hvis vi ikke kender arterne, hvordan forholder vi os så til, at de forsvinder? De ville gerne gentænke Botanisk Haves formidling af deres helt utrolige samling af planter fra at være et lille bitte skilt med et latinsk navn til en mulighed for ekstensiv information samt en sansebog til børn.

”Vores mål er at så et lille frø, som kan spire og vokse til ægte naturglæde samt at styrke børns sprog for, og dermed tilknytning til, naturen i en digitaliseret hverdag.”

En anden gruppe ville gerne arbejde med detox af børn og unge fra sociale medier - og gøre det i naturen. Men hvordan kan man overføre sms’er og snapchat til naturen? Det diskuterede de, mens de gik på stranden. En af dem skrev for sjov ’Hi, how are you?’ i sandet, og så gik gruppen videre. Da de kom tilbage, var der en, der havde skrevet ’Fine, how are you?

”Eksperimenter handler ikke kun om at hælde én væske ned i en anden og få det til at eksplodere. Det handler grundlæggende om at være nysgerrig, spørgende, undersøgende og blive inspireret. De løsninger, der har været gode, er dem, der har forstået at prøve ting af og blive ved med at arbejde med metoden. Dem der kørte efter ’plejer’ og facitlister, kom knap så langt,” siger Stine Behrendtzen og Trine Bekkersgaard Stark og fortæller om en gruppe, der tog aftryk af grene og stammer, som de ville bruge til at lave et logo. Men det gjorde de ikke, de endte med noget helt andet. Og det er fint.

12-tallet kan godt være en fejl

Fra ministre, erhvervsfolk og kloge hoveder lyder det, at de unge skal turde fejle, men hvordan gør man det, når man samtidig er afhængig af karakterer i et stadigt mere målingsparat samfund?

”Eksperimentet udgør rammen, så selvom eksperimentet ikke bliver ligeså godt som håbet, eller decideret slår fejl, så kan man stadig argumentere for, hvad man gør og har gjort, hvilket sagtens kan udløse en god karakter. Og derfor skulle de studerende udarbejde lab journals, hvor de dokumenterede deres eksperimenter og nye viden, hvilket samtidig giver dem et sprog for at dokumentere processer.”

Modulet er blevet til i smarbejde med Botanisk Have, og i begyndelsen af processen var FN også inde over. Så modulet var et eksperimentarium for alle: Hvordan kan man finde innovative løsninger til bekæmpelse af klimaforandringer, hvis de her tre parter går sammen?

Et af KEAs strategiske pejlemærker er bæredygtighed, FN står bag verdensmålene og Botanisk Have som rummer Danmarks største samling af plantearter er ved at lave en helt ny Botanisk Have og derfor yderst interesserede i nye ideer.

Og det har de fået.

Men den åbne facitliste udløste også ideer i andre retninger. For Gruppe B4 ledte eksperimenterne til udviklingen af app’en Plantometer, hvor man kan registrere sine stueplanter og modtage notifikationer, når de skal vandes, gødes, bruses etc. App’en kan desuden kobles til et fysisk jordtermometer, som hjælper app’en med at fortælle, hvordan den enkelte plante har det og eventuelt mangler.

I dag vil mange studerende vide, hvordan de kan få 12. Men det svar findes ikke her. Der er ikke nogen skabelon – det handler om eksperimentet:

”Metoden kræver, at man hengiver sig til den. Det er så frisættende og inspirerende at arbejde med at kaste noget ud i verden, og være lydhør overfor, hvad der bliver kastet tilbage i stedet for at tænke ting ihjel. Jo hurtigere, du afleverer, jo hurtigere kan du få feedback. Det betyder også, at man kan have en dialog om noget konkret, og det giver hurtigere et fælles sprog istedet for bare at dele tanker,” siger de to undervisere.

For nogle har den frie form været en udfordring, og nogle har spurgt, hvad de skal bruge det til. Og her er svaret enkelt:

”Det giver bedre ideer og mere viden. Vi kan se det på nogle af de studerende vi satte i gang i foråret med det her modul, og som vi har nu som bachelorer – de komme frem til vilde resultater. Det udvikler også deres mod - det er sundt at turde kaste noget halvfærdigt ud og få feedback,” siger Stine Behrendtzen og Trine Bekkersgaard Stark.

”Og selvom vi ikke kan mødes fysisk, kan vi godt gøre andet end at sidde foran Teams.”

Udover Stine Behrendtzen og Trine Bekkersgaard Stark underviser Martin Hesseldahl, Sofie Edvard Nielsen og Berit Konstante Nissen også på modulet.