Brug uddannelsesreformen til at skabe attraktive uddannelser til erhvervslivet

Charlotte Lundblad og Steen Kildesgaard
Hhv. formand for bestyrelsen og formand for rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier

Det private erhvervsliv finansierer velfærdsstaten. Derfor skal udvikling af attraktive og efterspurgte uddannelser til virksomhederne stå centralt i regeringens kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.  

Fleksible uddannelser med gode muligheder for videreuddannelse er afgørende for at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og de faldende ungdomsårgange.

Erhvervsakademiuddannelsernes attraktivitet skal øges til fordel for både samfundet og de studerende, hvis uddannelserne fortsat skal forsyne erhvervslivet med kompetent arbejdskraft. 

Vi skal opretholde muligheden for at få en 2-årig eller 2,5-årig uddannelse, der hurtigt og kompetent sender kvalificerede dimittender ud i virksomhederne.

Reformen skal sætte fokus på tydelige veje igennem uddannelsen, der sikrer kvalificeret arbejdskraft i hele landet og ret til videreuddannelse, styrke det praksisnære vidensgrundlag og forløse potentialet i de grønne uddannelser på erhvervsakademierne.

Klare veje til virksomhederne i hele landet og ret til videreuddannelse

Erhvervsakademiernes opgave har altid været at dække behovet for tekniske og merkantile uddannelser til det regionale arbejdsmarked, og flertallet af erhvervsakademiernes dimittender finder arbejde tæt ved, hvor de har studeret. 

Erhvervsakademiernes korte, intensive uddannelser er efterspurgte i det private erhvervsliv, og vi skal opretholde muligheden for at få en 2-årig eller 2,5-årig uddannelse, der hurtigt og kompetent sender kvalificerede dimittender ud i virksomhederne.

Men vi skal se på systemet med de studerendes øjne, og for dem handler det om at holde muligheder åbne. Så selvom erhvervsakademiuddannelser i øjeblikket kan løftes til professionsbachelorniveau med en top-up-overbygning, er det næsten halvdelen af kvalificerede studerende, som ikke får den ønskede plads på en top-up-overbygning. De studerende skal kunne se en klar vej til professionsbachelorniveauet og videre

Internationale studerende bør ses som en ressource der, hvor ungdomsårgangene er smallest, men også på de uddannelsesområder, der er mest efterspurgt – for eksempel på mangeluddannelser inden for IT og STEM, hvor der anslås at mangle 7.000 dimittender fra erhvervsakademiernes it-uddannelser allerede i 2030.

Det er vores anbefaling, at en reform både fastholder den hurtige vej til arbejdsmarkedet via korte videregående uddannelser og samtidig giver flere og tydeligere veje til professionsbachelorniveauet.

Lad os sikre, at der i fremtiden er det rette antal kvalificerede dimittender de rette steder i landet, så manglen på arbejdskraft reduceres og ikke koster danske virksomheder vækst og indtjening.

Styrk det praksisnære vidensgrundlag

Den teknologiske udvikling inden for AI, digitalisering og bæredygtighed stiller nye krav til, hvad erhvervsakademiernes dimittender skal kunne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Undervisningen skal bygge på den nyeste viden og praksis i virksomhederne, så dimittenderne kan hjælpe virksomhederne ind i den nye teknologiske virkelighed.

Hvis ikke uddannelsernes vidensgrundlag følger med udviklingen, risikerer dimittenderne at stå uden de rigtige kompetencer til at arbejde med teknologierne i virksomhederne.

Hvis ikke vi får styrket søgningen og mindsket frafaldet på de tekniske uddannelser, risikerer danske virksomheder at miste deres styrkeposition inden for den grønne omstilling.

Brug derfor reformen til at styrke erhvervsakademiernes vidensgrundlag og det praksis- og anvendelsesrettede forskningsarbejde, så både store og små virksomheder får bedre vilkår for at udnytte de nye teknologier.

Forløs potentialet i de grønne uddannelser

Erhvervsakademierne er den videregående uddannelsessektor, hvor flest studerende gerne vil arbejde med den grønne omstilling og knap halvdelen modtager undervisning i grøn omstilling allerede på første år af uddannelsen.

Mange af uddannelserne til den grønne omstilling, typisk de tekniske uddannelser, er fanget i en ond spiral med lav søgning, små udbud og højt frafald. På trods af at efterspørgslen fra virksomhederne næppe kunne være højere. Den gennemsnitlige dimittend er i job efter godt og vel en måned.

De tekniske uddannelser udgøres af mange små, specialiserede uddannelser. Uden for de fire store byer er der de seneste ti år kommet markant flere uddannelsesudbud med færre end 20 optagne, og de små udbud er særligt udsatte, når det kommer til frafald.

En stor andel af studenterpopulationen udgøres af studerende med STX-baggrund, der desværre ofte udfordres på deres tekniske forståelse på en anden måde end deres medstuderende med faglært baggrund. Det gør dem særlig udsatte i forhold til at falde fra især de tekniske uddannelser.

Det er afgørende, at en reform kan fremtidssikre uddannelserne til den grønne omstilling. Hvis ikke vi får styrket søgningen og mindsket frafaldet på de tekniske uddannelser, risikerer danske virksomheder at miste deres styrkeposition inden for den grønne omstilling.

Med reformen har regeringen mulighed for at gøre en reel forskel for vækst og velstand gennem attraktive, vigtige erhvervsrettede videregående uddannelser – til gavn for både velfærd og udvikling.