Studerende på produktionsteknolog konverterede to IKEA-stole til mere bæredygtige møbler. Og det viste sig både sværere og nemmere end forventet.
Bæredygtige stole var en øjenåbner
De to klassiske IKEA-modeller POÄNG og FÄRGGLAD blev sat under bæredygtig lup, og så blev de studerende på 3.semester på Produktionsteknolog bedt om at komme op med nyt design og en ny forretningsmodel, der forbedrer miljøpåvirkningen.
Og som et ekstra benspænd skulle de studerende udskifte det nuværende materiale med en selvudviklet bioplast eller upcycklet affaldsmateriale.
”Til at begynde med var hele min gruppe og jeg ret skeptiske - hvordan skulle vi på den korte tid lære at forstå alle aspekter af, hvad bæredygtigt i forhold til produktion, samfund, mennesker og natur?” siger Andrea Gravgaard Jørgensen fra Gruppe 1.
”Samtidig skulle vi selv producere bioplast, og det virkede på en måde for lige til at skulle producere bioplast med en simpel opskrift selv. Men det var selvfølgelig langt mere kompliceret og krævede langt mere tid, fordybelse og forståelse end først antaget.”
Andrea og resten af gruppen er selvsagt ikke kemikere, men de forsøgte, udviklede, analyserede og forsøgte igen med at producere deres egen bioplast, og det gav både gode reflektioner og gode erfaringer. For eksempel, at materialet skrumper, så det skal der tages højde for i produktionen. Men også, at nogle materialer lugtede grimt eller udviklede mug over tid.
”Vi fik en dybere forståelse for at udvikle bioplast, og hvor mange forsøg, prøvelser, antagelser, erfaringer og frustrationer det kræver at udvikle og opfinde noget nyt og bæredygtigt. Og så fik vi en virkelig bred forståelse for, hvad det vil sige, at noget er bæredygtigt, hvor meget og hvor lidt der kan og skal ændres, hvis man vil producere noget og gøre det bæredygtigt. Men også hvor let det er at snyde mennesker med greenwashing,” siger Andrea Gravgaard Jørgensen.
Gruppe 5 fjernede ret meget materiale fra den oprindelige FÄRGGLAD, men formmæssigt ligner deres stol stadig den originale. Blandt andet lavede de et kryds på sædet, som minimerer materiale og samtidig betyder, at man kan undgå svejsning, fordi ryglænet kan glides ned over rørene bagpå. Super simpelt og super effektivt ift. miljøregnskabet.
”Det betyder noget for miljøpåvirkningen, hvilken rørtykkelse du fx vælger. De studerende har fået både praktisk og teoretisk indsigt i, hvordan man arbejder med bæredygtighed og produktudvikling – hvilke håndtag kan vi dreje på, og hvordan påvirker det forretningsmodellen,” siger underviser Dina Jacobsen.
Som en af de studerende sagde, så ”burde al produktudvikling være bæredygtig”.
”Det giver virkelig mulighed for at bidrage. Der er nærmest ikke grænser for, hvad de studerende kan bruge denne læring til i deres fremtidige arbejdsliv, hvad end de skal ud og arbejde med design, produktion eller forretning,” slutter Dina Jacobsen.