Episode 2.1: I afsnittet dykkes ned i, hvordan fortolkning af udbudsjura kan stå i vejen for det gode udbudsmateriale, og hvad man kan gøre for at formulere krav som giver leverandøren en tilstrækkelig forståelse og samtidig gør, at man har mulighed for at blive klogere sammen undervejs.
At skrive brugerkrav med juraen som vilkår
Om IT-Udviklingsrejsen
I denne podcast kigger vi på den rejse, man skal igennem som en offentlig virksomhed, når man gerne vil købe et nyt IT-system. Der er nogle trin i den rejse, man ikke kommer uden om, men som byder på en række udfordringer. Hør om de problematikker, der kan opstå, hvis man ikke bygger et godt fundament for en fælles forståelse – og hvordan brugen af UX-metoder i it-udviklingsprocessen kan bidrage til at gappet mellem brugerbehov og it-løsning reduceres.
Podcastværten er docent Per Halstrøm, faste deltagere er adjunkterne Janni Høyer Thoft, Birgitte Heide og Helle Schade-Sørensen, alle fra KEA. Derudover deltager Elvi Nissen fra Trustworks, og der vil i de enkelte episoder deltage eksperter indenfor fx projektledelse, jura etc.
Find alle episoder og bliv klogere på offentlige it-projekter