Flere store sportsbrands vil have fat i Emilias airbag-vest, som er designet, så den passer til kvinder. Ideen opstod på KEA, men er udviklet på et udvekslingsophold på en designskole i Canada.
Udvikler airbag-vest til kvindelige skiløbere
Emilia Steinbock er fra Sverige og derfor vokset op med ski under fødderne. En dag talte hun med en af sine medstuderende på Sustainable Fashion Tech om, at det kunne være fedt at designe en airbag vest, som udløses i tilfælde af en lavine.
Som led i sin uddannelse på KEA rejste Emilia i januar på udveksling til Wilson School of Design på Kwantlen Polytechnic University i Vancouver, Canada. Og da hun der fik en opgave, som lød ’Design for women in dangerous contexts’, vidste hun præcis, hvad hun ville lave: airbag vesten.
Svært at få skiudstyr der passer til kvinder
På studiet i Teknisk Beklædningsdesign på Wilson School of Design udviklede Emilia Steinbock sin idé om en lavine-vest med airbag, egnet til kvinder der løber uden for pisterne. Den har nu vakt interesse hos Arc'teryx, et mærke med base i North Vancouver, kendt for deres udstyr til skiløbere og klatrere.
"Det er altid svært for kvindelige atleter at finde noget, der rent faktisk passer dem godt, fordi ryggen normalt er for lang, og stropperne ikke er ordentligt justerbare til en kvindes krop. Det er her, mit produkt kommer ind. Jeg udvikler et værdifuldt produkt med kvinden som standard, der senere kan udvikles til et unisex-produkt," siger Emilia og fortsætter:
”Jeg har altid ønsket at designe skitøj specifikt til kvinder, fordi det er en meget mandsdomineret branche. Mit mål har altid været at skubbe kvinders skitøj frem i industrien og skabe mere plads til kvindeligt skiløb."
Drømmen om Arc'teryx gik i opfyldelse
Og det at lige præcis Arc'teryx har vist interesse er kæmpestort for Emilia:
"Jeg flyttede til Vancouver med missionen om at komme i kontakt med Arc'teryx. Det tog tid, men oplevelsen har helt sikkert overgået mine forventninger.”
Udvalgt til forskningslegat
Og det at lige præcis Arc'teryx har vist interesse er kæmpestort for Emilia:
"Jeg flyttede til Vancouver med missionen om at komme i kontakt med Arc'teryx. Det tog tid, men oplevelsen har helt sikkert overgået mine forventninger.”
Ombejlet af branchen
Ved hjælp af avanceret computer-software såsom CLO har Emilia udarbejdet digitale designs, før hun udviklede fysiske prototyper.
”Jeg arbejder fortsat på projektet, og flere af de store outdoor brands såsom Arc'teryx, G3 og Mustang har vist stor interesse, og det samme gælder skibutikker samt helikopter ski guide-arrangører, som er interesserede i at bruge vesten.”
Emilia skal holde oplæg om vesten på design-konferencen KORE outdoor rech-tech summit i Kimberley, som foregår den 11.-13. oktober.