Select your language

Gør en forskel i den grønne omstilling – bliv Energiteknolog

Som energiteknolog arbejder du hver dag med at gøre danske bygninger grønnere. Men hvordan gør man lige det? Hør om uddannelsen fra Malthe og Carl, der uddanner sig til Energiteknologer.

Hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, bliver vi nødt til at gøre noget ved udledningen af CO2 fra vores bygninger. Byggeri og bygningsdrift er nemlig én af de helt store klimasyndere.

Det kræver viden og kunnen om bæredygtighed og energieffektivisering. Om hvad der er muligt med hvilke energikilder. Og hvad der er den bedste løsning - ikke bare på papiret, men i det samlede billede.

Som energiteknolog bliver du ekspert i optimering af energikilder, indeklima og adfærd. Men hvad er det præcist, man ender med at lave?

Hør om uddannelsen fra Carl og Malthe, der er på vej til at blive Energiteknologer.

De fortæller om uddannelsen og deres projekter – bl.a. har de arbejdet med energioptimering af en boligs klimaskærm og energiforsyning, og lavet et projekt om en renovering af en brandstations ventilationsanlæg for at se, om de kan skabe energibesparelser og bedre indeklima.

De arbejder også med, hvordan valg af byggematerialer kan gøre en stor forskel på, hvor meget et byggeri påvirker klimaet.

Carl og Malthe deler også, hvordan deres forskellige baggrunde som henholdsvis tømrer og fra gymnasiet supplerer hinanden og hjælper dem i studiearbejdet.

Tag med på webinaret d. 26. juni kl. 14:00 - du kan stille alle dine spørgsmål undervejs i chatten.

Hør om uddannelsen til energiteknolog