På KEA fandt jeg endelig en balance mellem teori og praksis. Det tekniske fokus og den metodiske tilgang til programmering giver genklang til mine oprindelige ambitioner om at være forsker og ingeniør. For mig er en datamatiker både håndværker og forsker, idet man mestrer et håndværk, men selv må finde frem til løsningerne, da de ikke er forudbestemte.
Maj 2025: Nicolaj Ene - Datamatiker
Nicolaj Ene har studeret Datamatiker, som han dimitterede fra i 2025. I dag arbejder Nikolaj som IT-integrationsudvikler hos Koncern-IT, og vi har talt med ham om hans tid på KEA og hans karrierevej.
Det om KEA...
Q: Hvordan vil du beskrive KEA med ét ord?
Relevant – Næsten alt jeg har lært på KEA, har jeg kunnet anvende i mit job, og det står i stærk kontrast til de andre steder, jeg har studeret. Der er plads til akademisk udfoldelse, men der er fokus på, at det, man lærer, skal kunnet anvendes. Et stærkt eksempel er inddragelsen af LLM'er såsom chatGPT, Gemini og deres API´er i undervisningen. Hvor andre bliver skræmt og stikker hovedet i sandet, har KEA givet min årgang interesse for og adgang til flere helt essentielle nye værktøjer.
Q: Hvad var dine yndlingsmoduler og/eller din yndlingsunderviser?
Blandt mine undervisere er der flere, der skiller sig ud blandt andre Jarl Tuxen, Ida Winberg Hemmingsen og Kristoffer Miklas. På hver deres måde har de bidraget til min vedvarende interesse for IT, programmering og systemudviklingsmetoder.
Hvis jeg skulle nævne én, der særligt har begejstret mig, vil det være Kristoffer. Han var koncis, venlig, dygtig og støttende gennem hele undervisningen i programmering. Hans livlige personlighed skabte et godt undervisningsmiljø, hvor det var både trygt og sjovt at lære.
Ida er en virkelig dygtig underviser, fordi hun giver de studerende plads til at udfolde sig fagligt, og er både fleksibel og pragmatisk. Mit yndlingsfag har været Digital Products Development (valgfag).
Generelt vil jeg sige, at underviserne på KEA både er kompetente og motiverede – ofte mere, end man kan forvente.
Erik var også superdygtig, idet han havde tilrettelagt undervisningen meget smart med Word-dokumentmanualer. Hvis man missede et par ord, kunne man læse guiden, hvilket gjorde al læring nemmere og mere belønnende. Han inddrog også et ChatGPT API-projekt i undervisningen, hvilket jeg synes var utroligt brugbart.
Jarl har været en stor støtte i programmering. Han er en ildsjæl, der har engageret sig i undervisningen og de projekter, vi har arbejdet med. Der har været plads til fordybelse og mulighed for at lære ud over pensum, og det er i høj grad Jarl, der har vakt min interesse for at skrive bedre og mere effektiv kode.
Q: Hvad er dit yndlingsminde fra KEA? F.eks. En sjov historie fra dine studier på KEA.
I faget Digital Products Development var der særligt fokus på samarbejde og det sociale. Vi startede med en mindre introfest i Tech Story Lab sammen med alle de udvekslingsstuderende, hvor formålet var at ryste os sammen. Det blev en sjov aften, og jeg blev hurtigt venner med flere af de andre studerende under et spil Meier.
Kulturforskellene mellem amerikanere, hollændere, portugisere, nordmænd, franskmænd og en enkelt fra Schweiz gjorde det både underholdende og lidt udfordrende at forklare spillets regler. Jeg husker især, hvordan de studerende fra New York nogle gange blev chokerede over den danske ligefremhed – særligt én replik står klart i min hukommelse: “Yo! Bro, you can’t say that,” råbte en af dem, efter en helt almindelig dansk bemærkning.
Både de sociale og faglige aktiviteter skabte et stærkt sammenhold mellem os, og det lagde grundlaget for et halvt år, hvor jeg lærte utroligt meget og glædede mig til undervisningen hver dag. I dag har jeg mere end fem nye venskaber, som stadig består. Gennem dem har jeg blandt andet lært at arbejde i Canva, Webflow, Figma, og jeg er blevet inspireret til at lære at skrive en fantasyroman.
Digital Products Development levede fuldt ud op til mantraet “Journey Before Destination.” Rejsen er det vigtigste – og de mennesker, man arbejder sammen med, er i sidste ende dem, der former ens fremtidige jeg.
Q: Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre en ting fra dine studier på KEA, hvad ville det så være og hvorfor?
Det første år af studiet brugte jeg næsten al min tid sammen med min studie- og projektgruppe. Det viste sig at være en fejl, for det sociale samvær med resten af holdet havde langt større betydning for både det faglige og det mentale udbytte, end jeg havde forudset.
Hvis jeg kunne ændre én ting, ville det være at engagere mig mere socialt fra starten. Mit råd til nye studerende er derfor: Vær social – også med dem, du ikke nødvendigvis har fag eller grupper med. Det gør en stor forskel at kunne lære af hinanden og finde daglig motivation i det fællesskab, der opstår.
Undervejs i uddannelsen sker det, at grupper går fra hinanden. I de situationer er det en klar fordel at kende flere af sine medstuderende, når man skal danne nye grupper.
En anden ting, jeg fortryder lidt, var ikke at lave flere hobbyprojekter med andre frameworks, værktøjer og sprog i min fritid. Især for dem, der programmerer, er at arbejde på små hobbyprojekter i fritiden guld værd. Det løfter ens faglige niveau markant og gør det nemmere at følge med – og nogle gange endda tage føringen – i de mere tekniske fag.

Om karrieren...
Q: Hvad var dit første job efter dimissionen fra KEA, og hvordan fik du det?
Mit første job som studentermedhjælper i Københavns Kommunes Integrationsplatform fik jeg et år før dimissionen. Det lykkedes blandt andet fordi jeg havde lært Java på KEA og havde kendskab til teknologier som Spring Boot, Linux, Azure og værktøjer fra Apache, herunder Maven. Derudover hjalp det, at jeg ifølge jobinterviewerne, gjorde et godt indtryk på tidligere KEA-studerende Johannes Faurskov, teamkoordinator Troels Nedergaard og Scrum Master Boy Nielsen.
Jobbet gav mig mulighed for at skrive min hovedopgave på datamatikeruddannelsen om et reelt projekt, som jeg stadig bidrager aktivt til: Modernisering af Integrationsplatformen.
Stillingen som studentermedhjælper gav mig en vigtig indgang til Koncern-IT og førte til en fastansættelse som IT-integrationsudvikler fra februar 2025 - altså umiddelbart efter dimissionen. Der er egentlig en 3 måneders prøveperiode, men Boy og Troels har været meget upfront om, at de gerne ville beholde mig, hvilket jeg sætter pris på. Jeg arbejder i dag inden for samme område og ser frem til at bidrage til transformationen af kommunens integrationsplatform.
Q: Hvad ville du gerne være da du var yngre og hvordan passer det med det du laver i dag?
Jeg har altid været fascineret af videnskab og teknologi. Først drømte jeg om at blive astrofysiker, senere partikelfysiker og til sidst raketingeniør. Jeg forsøgte aktivt at forfølge den drøm – først gennem en HTX-uddannelse med matematik, fysik og kemi, og derefter ved at starte på DTU’s uddannelse i Geofysik og Rumteknologi.
Men under mit ophold på DTU måtte jeg erkende, at den meget akademiske og virkelighedsfjerne undervisningsform ikke interesserede mig så meget, som jeg havde håbet. Til gengæld opdagede jeg, gennem fagene i programmering, en ny passion – kodning. Det blev startskuddet til et skifte, og jeg begyndte på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Softwareteknologi.
Efter et år mistede jeg dog motivationen. Undervisningen var præget af lærere, der ofte virkede uinteresserede i, om vi egentlig forstod stoffet, og pensum var så omfattende, at der nærmest ikke var tid til andet end at læse. Det føltes drænende. Jeg valgte derfor – modvilligt, endda grådkvalt – at skifte til datamatikeruddannelsen på KEA, hvilket i dag står som en af de bedste beslutninger, jeg har truffet.
På KEA fandt jeg endelig en balance mellem teori og praksis. Det tekniske fokus og den metodiske tilgang til programmering giver genklang til mine oprindelige ambitioner om at være forsker og ingeniør. For mig er en datamatiker både håndværker og forsker, idet man mestrer et håndværk, men selv må finde frem til løsningerne, da de ikke er forudbestemte.
I dag får jeg lov til at skabe nye løsninger hver dag og udforske computerteknologi og software. Jeg har ikke mistet noget ved dette valg – hverken i forhold til studietid eller fremtidige muligheder for lønudvikling.

Q: Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
I min stilling som IT-Integrationsudvikler møder jeg ind mellem kl. 7 og 9 hos KIT, hvor jeg arbejder som en del af KKI-teamet. Dagen starter typisk med et Daily Scrum-møde, hvor vi koordinerer dagens opgaver, potentielt efterfulgt af et refinement møde, hvor vi går mere teknisk i dybden med fælles spørgsmål.
Herefter varierer arbejdsdagen meget. Nogle dage arbejder jeg med kode, der skal i produktion, mens jeg andre dage rydder op i kodebasen eller udvikler nye API-integrationer til autoriserede klienter som OPUS, Dafolo, KMD og mange flere. Jeg har også deltaget i flere projekter, hvor vi planlægger og estimerer, hvordan vores fremtidige platform skal se ud. Er der problemer i vores integrationer, bliver der oprettet en sag, og indimellem får jeg også den slags spændende detektivarbejde, hvor jeg skal finde frem til problemet med logs og potentielt (men forhåbentligt ikke) lave et hotfix.
I jobbet er der, grundet vores systems kompleksitet og brug af mange forskellige teknologier, behov for at lære meget. Her har jeg heldigvis Stig Valentini til at lære mig op i alt muligt spændende: XSD-klasse-autogenereting, SOAP-kald, log fejl-tracing, kommandoer, ActiveMQ, servervedligehold mv. Det går der også noget tid med. Oveni det er der fri afbenyttelse af Udemy til kompetenceudvikling.
Et af de mest spændende projekter, jeg har været med til, var at pionere en løsning, der skulle teste AI’s evne til at oversætte kode fra vores gamle miljø til det nye.
Noget andet, der har været spændende, var at læse ansøgninger til et af vores stillingsopslag og interviewe ansøgerne sammen med mine ledere og en anden kollega. Det har været tilfredsstillende at se disse to nye ansatte, David Fraenkel og Clara Augusta Sønderborg være virkeligt dygtige og bidrage meget til teamet. Jeg er glad for at vores ledere har fokus på at ansætte studerende og give nyuddannede en chance i jobmarkedet. Det er klart et win-win scenarie for alle.
Der er altid noget nyt og udfordrende at tage fat på, og opgaverne er meget varierede – hvilket gør arbejdet både lærerigt og motiverende. Jeg har sjældent oplevet at have en opgave, der er identisk med en tidligere opgave.
Q: Hvad er det bedste ved din karriere?
Muligheden for at gøre en reel og mærkbar forskel for tusindvis af ansatte – det er det bedste ved min karriere. Jeg er med til at sikre kommunens data, løse fejl og udvikle integrationer, der effektiviserer Danmarks IT-infrastruktur.
Det er svært at forestille sig en anden stilling, hvor jeg kunne have fået så stort et ansvar så tidligt i min karriere.

Det personlige...
Q: Kan du fortælle os en sjov/anderledes ting om dig selv, og hvordan du bruger den i dagligdagen? F.eks. en kompetence eller en ting kun få kender til
Min hudløse ærlighed. Jeg er den, jeg er – og det er vigtigt for mig også at kunne være det på arbejdspladsen. Selvfølgelig skal man opføre sig professionelt, men det gavner både én selv og kollegaerne, når man tør være autentisk. På trods af det er jeg faktisk en introvert person, hvorfor det ofte hjælper at få sagt tingene.
Det gør mig i stand til at kæmpe for de sager, jeg tror på, og yde mest dér, hvor mine kompetencer kan gøre en reel forskel. Samtidig hjælper det meget, at jeg har ledere, der lytter, og kollegaer, der løfter i fællesskab.
En anden ting er mine spisevaner, hvor hoveddelen består af frugt. Det er lidt en super power at være små-høj på sukker efter frokost og klar til at arbejde og tænke, hvor man normalt ville have lyst til en lur, når man har spist fx en kartoffel eller en rugbrødsmad. De tungere typer mad venter jeg med til aftensmaden, hvor jeg alligevel skal sove kort efter. Min chef Troels har ofte set mig ”Trykke en liter juice” på kontoret som han kalder det, når jeg bunder en flaske.
Q: Hvad inspirerer/motiverer dig i hverdagen? Har du fx en favoritbog, en podcast eller en fritidsaktivitet, som hjælper dig i dit arbejds- eller privatliv?
I min fritid træner jeg for at holde formen ved lige, da mit arbejde er ret stillesiddende. Jeg svømmer, dyrker fitness, løber, står på skøjter, skriver på en fantasybog, laver musik og jeg er i gang med at lære at spille klaver.
Ja… jeg ved det godt – det lyder totalt stræberagtigt. Men på en eller anden syg måde giver det mig energi at lave alle disse aktiviteter i min fritid, især træning. Det hænger nok sammen med, at jeg på den måde føler mig i live og i udvikling både på arbejdet og derhjemme.
Til og fra jobbet lytter jeg til lydbøger – blandt andet The Power of Now og The Let Them Theory. Kombinationen af fysisk aktivitet, kreative projekter og lidt mental inspiration på farten giver mig energi, overskud og glæde i hverdagen.
Q: Hvilken personlig præstation er du mest stolt af, og hvorfor?
At gennemføre uddannelsen samtidig med at passe et job, holde fast i mine fritidsinteresser, pleje mit ægteskab og bevare venskaber, alt imens der var to mindre kriser i privatlivet med familiemedlemmer – det er den personlige præstation, jeg er allermest stolt af.
Det var hårdt, men meningsfuldt, og jeg har sjældent følt mig mere levende end i den periode, hvor jeg kæmpede fuldt ud for min fremtid. Jeg blev belønnet for indsatsen med et job, en titel – og en hverdag, jeg er oprigtigt tilfreds med.
Q: Hvis du kunne vælge at gøøre hvad som helst i løbet af én dag, hvad ville du så vælge at gøre, og hvorfor?
Jeg ville måske tage en tur til et buddhistisk tempel et sted i Asien og lære teknikker til at finde indre ro. Ja, helt seriøst.
Jeg tror, at det naturlige stadie for et menneske er at være fuldt ud til stede i nuet – uden at blive forstyrret af uvelkomne tanker. Men sådan som vores hverdag ser ud, med konstant travlhed og fokus på planlægning, bliver vi nærmest frarøvet den evne. Vi er altid på vej videre i hovedet uden at være her, lige nu.
Tænk bare: ingen e-mails, ingen opkald, ingen problemer, ingen bekymringer. Tja, det lyder måske lidt som en ferie på en strand i troperne – og det er det måske også, bare med lidt flere gonger og færre drinks med paraplyer.
Alle har deres måde at koble af på – det her ville nok være min.
Q: Hvis du kunne spise middag med fire personer, levende eller døde, hvem ville du så vælge, og hvorfor?
Et skud fra hoften:
- Nikola Tesla. Tesla er, i mine øjne, det mest opfindsomme menneske, der nogensinde har levet. At få indsigt i hans måde at opfatte verden på ville være intet mindre end fantastisk.
- Albert Einstein. Einsteins måde at tænke universets struktur på – idéen om at “lege Gud” og overveje, hvordan man selv ville designe et univers – fascinerer mig dybt.
- Niels Bohr. Niels Bohr interesserer mig på mange af de samme måder som Einstein.
- og så er der Lawrence of Arabia, han stikker helt af i en anden retning. Det er ikke de fysiske love, men den menneskelige kompleksitet, der gør ham interessant. Han havde en intens, inspirerende, larger-than-life tilstedeværelse, som jeg forestiller mig ville gøre enhver middag mindeværdig. Jeg kunne også nævne folk som Dalai Lama, Mahatma Gandhi eller andre af den slags sjælelige fyrtårne – men Lawrence fanger mig, fordi han var en sammensat skikkelse. En blanding af godhed og ondskab, styrke og sårbarhed – og det gør ham, på sin egen måde, mere menneskelig.
Leonardo da Vinci og Michelangelo melder sig også på banen af samme grund – visionære skabere med et nærmest grænseløst blik på virkeligheden. Det ville være en ret vild samtale over middagsbordet.
Q: Hvilket godt råd vil du give KEA studerende eller andre KEA Alumne?
Et godt råd er at være social med dine medstuderende. Det hjælper mere, end man skulle tro. Du lærer ikke kun af bøgerne og undervisningen, men også af de mennesker, du er omgivet af.
Netværk, sparring og fællesskab er guld værd – både fagligt og personligt. Ofte på totalt uforudsete måder.
Find et relevant studiejob, hvis du har mulighed for det. Det giver ikke bare erfaring, men kan også åbne døre.
Lav de projekter, der motiverer dig, og form din egen vej gennem uddannelsen. Det er dér, du finder din retning, motivation – og din egen personlige styrke.
Og vigtigst af alt: Fokusér på rejsen, ikke kun destinationen. Du skal leve nu – ikke kun for fremtiden. Vær glad på uddannelsen, vær glad på jobbet, vær glad når du en dag går på pension, frem for at se frem til det næste uden at nyde det sted du er.

Om forfatteren
