Få samlet trådene - sidste skridt på vejen til en akademiuddannelse.
Afgangsprojekt - Akademiuddannelse i VVS-installation
På dit afgangsprojekt får du mulighed for at fordybe dig i et selvvalgt emne, der er relevant for din nuværende eller fremtidige jobsituation, eller som interesserer dig særligt meget.
Du vælger selv, hvilket område du vil specialisere dig i. Emnet skal dog falde inden for din fagprofil eller inden for de fag, du har arbejdet med i løbet af din uddannelse.
Akademiuddannelse i VVS-installation er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, og hvis du ønsker en autorisation (og har taget de krævede fag), kan dit afgangsprojekt også blive din prøve til selve autorisationen. KEA sørger for det praktiske. Læs hvilke fag du skal tage for at få en fuld VVS-autorisation
Indhold på kurset
På faget lærer du om:
- Formulering og afgrænsning af en problemstilling
- Valg af relevant faglig metode
- Anvendelse af valgt metode i en praksisnær problemløsning
- Præsentation af problemstilling, teori- og metodevalg, problemløsning og konklusion i rapportform
- Præsentation af rapporten i mundtlig form
Dit udbytte
Når du har gennemført dit afgangsprojekt, kan du
- Demonstrere, hvordan installationstekniske projekter håndteres og ledes
- Demonstrere, hvordan et autorisationsmæssigt ansvar håndteres
- Vise, hvordan man udvikler sin egen praksis i forhold til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVS-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi
Vil du have en fuld VVS-autorisation?
Hvis du ønsker at tage en fuld VVS-autorisation, kan du se uddannelsesforløbet her. Forløbet VVS-autorisation består af syv obligatoriske fag og et afsluttende projekt, som også kan være din prøve til selve autorisationen. Den fulde autorisation tager ca. to år at gennemføre. Fagene skal tages i nedenstående rækkefølge.
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
Afgangsprojekt
10 ECTS
Praktisk info
Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.
-
Målgruppe
Akademiuddannelsen i VVS-installation er en oplagt mulighed for dig, der allerede har erfaring indenfor branchen, og som ønsker at kunne søge autorisation, samtidig med at du passer dit daglige arbejde.
Vil du vide mere om VVS, men er ikke VVS’er?
Er du ingeniør, murer eller tømrer? Arbejder du i byggebranchen eller et andet sted, hvor du ønsker at vide mere om VVS? Så har du nu mulighed for at følge nogle af vores VVS-fag, også selvom du ikke er uddannet VVS’er.
Du kan følge fagmodulerne Grundlæggende VVS-tekniske begreber (10 ECTS), Sanitet (10 ECTS), Varmeinstallation bolig (5 ECTS) og Kvalitet, sikkerhed og miljø (5 ECTS) på Akademiuddannelsen i Energiteknologi.
Du har også mulighed for at tage Delautorisation i VVS - for andre, hvis du drømmer om at blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisationen VDBO.
-
Undervisning
Undervisningen er primært bygget op omkring vejledning om din opgave.
Faget afsluttes med en mundtlig eksamination af den skriftlige opgave.
Afgangsprojektets emne skal godkendes af KEA.
-
Niveau
Faget hører til akademiuddannelsen i VVS-installation. Uddannelsen er på akademi-niveau.
Akademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.
-
Tilmeldingsfrist
Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.
Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.
Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt.
-
Økonomisk tilskud
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden i 2023?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært, ufaglært, eller har en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangkravet:
- Uddannelsesbevis for adgangsgivende uddannelse (svendebrev)
- CV med 2 års relevant erhvervserfaring
Relevant uddannelse
For at blive optaget på AU i VVS-installation, skal du have en af følgende uddannelser:
- Smedeuddannelsen (med specialer)
- VVS-uddannelsen
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Relevant erhvervserfaring
Du skal have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor ovenstående arbejdsområder, som du skal dokumentere overfor KEA via dit CV. Den erhvervserfaring, du har opnået i dit uddannelsesforløb, tæller med som relevant erhvervserfaring.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Startdatoer
-
3. februar 2025
- Hellerup
-
DKK 9.000
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere
- Tilmelding senest 20/01 2025
-
Holdtype:
Fremmøde undervisning - Undervisning:
03/02 2025 08:30-15:30, Klasseundervisning
20/02 2025 08:30-15:30, Vejledning
10/03 2025 08:30-15:30, Vejledning
25/04 2025 08:30-15:30, Vejledning - Eksamen:
26/05 2025, 27/05 2025 - AU: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt afgangsprojekt
- 10 ECTS
- Mulighed for
økonomisk tilskud:
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere