Studerende på optometri har repareret, pudset og sorteret aflagte briller indsamlet hos danske optikere. Brillerne sendes til Ghana, hvor de doneres til ghanesere, som ellers ikke har råd til briller.

Der er fuld aktivitet i klinikken på Guldbergsgade. De studerende arbejder koncentreret.

Alle briller skal måles, så de kan komme i de rigtige kasser med de rigtige styrker. Nogle skal også repareres.

Danskerne smider ikke bare briller ud for et godt ord. Der er som regel noget galt med brillen – stellet er porøst eller bøjet og næsebøjlen skal måske skiftes.

Men ens for alle brillerne er, at de skal pudses. Særdeles grundigt.