Det var den unge bygningskonstruktørs ukuelige og engagerede tilgang til sit arbejde, og O’Mahony Pikes evner til både at udfordre og understøtte hans evner, der afgjorde valget.

 

”Han skal nok lykkes i verden – BIM-evner eller ej. Hvis alle mine medarbejdere havde den indstilling, ville det være nemt at drive virksomhed. Han ringer bare, hvis han skulle få lyst til at skifte branche,” lød det enstemmigt fra juryen om Kasper Miller.

”Alene hans gåpåmod og begejstring for hans arbejde er enestående. Men derudover har han udvist stor byggeforståelse, bemærkelsesværdige evner indenfor BIM (digitalt bygge og arkitekturprogram) og bliver fastansat. Han har også en stor interesse for arkitektur og et større perspektiv på sit arbejde, men han fortaber sig ikke i det, han operationaliserer det og får eksekveret på det.”

Juryen gav også stor ros til virksomheden O’Mahony Pike for deres på én gang imødekommende, men altid udfordrende tilgang til Kasper Miller og hans praktikophold. KasperMiller_Vækstfoto 3.jpg

Kasper Millers hjerte brænder for renoveringsprojekter og ikke mindst at bringe sine kompetencer indenfor BIM i spil også her:

”Jeg har netop skrevet specialeopgave om, hvordan renoveringsprojekter kan imødekommes igennem BIM, og hvordan sammensmeltninger af nuværende renoveringsstrategier og BIM kan være med til at accelerere renoveringsraten,” siger Kasper Miller.

Det er et af fokusområderne for EU's 2020 og 2030 energimål, og Kasper Miller kontaktede derfor en partner i Europa Parlamentets renoveringskonsortium RentalCal for at præsentere dem for de research områder, han har beskæftiget mig med.

”Det kan måske lyde en smule overambitiøst, da mine erfaringer er begrænsede, men renoveringsfaget er meget bagud på den tekniske front og hovedsageligt domineret af en konservativ ældre generation af håndværkere. Og det gælder ikke blot Danmark, men hele Europe og USA. Jeg er ung og kommer forhåbentligt med nogle akademiske og tekniske kompetencer, der kan bryde lidt med normen i renoveringsfaget,” siger Kasper Miller og fortsætter:

”Irland er et af de lande, der har den allerhøjeste renoveringsrate, og de er blandt pionererne indenfor integration af BIM i renoveringsprojekter. Det var den oprindelige årsag til, at jeg valgte at tage min praktik i Irland, og jeg vil gerne "presse citronen" for al den viden, jeg kan her, så jeg kan tage erfaringerne med tilbage til Danmark og være med til at gøre en kæmpe forskel for vores eksisterende bygninger i Danmark - og måske endda resten af Europa.” 

Kasper Millers visioner har medført, at både Hedeselskabet og Boligfondenkuben indstillede ham til deres jubilæums legat.

Kasper Miller går videre til den nationale konkurrence Årets Erhvervsakademipraktik, som afholdes i LEGO House i Billund den 16.maj.

Juryen bag Årets KEApraktik var Anne Christine Persson, CEO i Monies, Mikkel Jespersen fra 1508 og Charlotte Teinby, HR Business Partner i Solar.

Læs mere om Kasper Miller og O'Mahony Pike her.