Digitalt design kan spille en afgørende rolle for, hvordan vores bæredygtige fremtid skal forme sig – og om der er opbakning. Det fortæller Rune Kirt, som har specialiseret sig i visualiseringer af fremtidens energiformer.

Et kig ind i fremtiden. Det er grundlæggende, hvad Rune Kirt fra KIRTxTHOMSEN tilbyder. De laver nemlig digitale visualiseringer af endnu ikke-eksisterende energisystemer og produkter. Og hjælper dermed med at forstå og oversætte energiprojekter visuelt - fra luftskibe til havenergi.

Visualiseringens kraft kan have afgørende betydning for alt fra finansiering til borgeropbakning og udførelse, og dermed også blive en katalysator for forandring.

For når dybt komplekse fremskrivninger af 117 tal og komponenter bliver præsenteret i farverige figurer, forstår vi det pludselig. Og det samme gælder de havvindmøller, der skvulper rundt i havet som bøjer og ikke ligner noget, vi før har set, men som er et nyt bud på vindenergi - med færre gener.

Til den store Bæredygtighedsdag for Multimediedesign-studerende på KEA, fortalte Rune Kirt, hvordan deres digitalt skabte visualiseringer kan bygge bro mellem visionære, politikere, forskere, borgere og medarbejdere i virksomheder.  

”Digitalt design kan på den måde være med til at drive transformerende forandringer ikke mindst mod en mere bæredygtig verden.”

Sci-Fi blev til virkelighed

Visualisering: KIRT x THOMSEN

Det er deres egen historie et bevis på. Rune Kirt og hans kompagnon udviklede nemlig et luftskib-koncept til at transportere vindmølle-dele som deres afgangsprojekt. En ide der blev modtaget med en vis skepsis og som science fiction, men Vestas kunne godt se fidusen, og endte med både at ansætte makkerparret og patentere ideen.  I dag er der en decideret luftskibsindustri.

I det store verdenshistorie-perspektiv er det dog også et faktum, at hver gang vi opfinder nye og mere effektive energiformer, leder det ikke til et fald i energiforbruget – vi bruger bare endnu mere energi.

Og desværre ser det ud til at fortsætte, ikke mindst i kraft af vores enorme digitale forbrug – bla i form af fysiske devices, som vi udskifter alt for ofte, og hvis mineraler graves op fra miner, der smadrer landskabet og biodiversiteten fuldstændig. Pt. er der tale om et areal, der svarer til Danmark, men i 2030 vil minerne fylde, hvad der svarer til hele Norges areal. Forestil dig hele Norge, som et stort dødt krater. Dét er virkeligheden.

Skyen æder jorden

Visualisering: KIRT x THOMSEN

Og så er der ’skyen’, som lyder blødt og naturligt, men jo i realiteten er kæmpestore datacentre, der forbruger eksorbitante mængder energi og også æder naturen. Helt bogstaveligt.

For de kræver plads. Og de energisystemer, der skal fodre dem med strøm, kræver plads, hvilket betyder mindre natur og en enorm påvirkning af vores landskaber.

Også når det er den gode bæredygtige energi fx i form a giga-vindmøller, som Rune Kirt viste en visualisering af - der måske gav Københavnerne noget at tænke over.

Det er svært at forestille sig, hvor store gigamøllerne er. Men på billedet kan man se, hvordan det ville se ud, hvis man placerede bare én af dem på Christiansborg. Vindmøllerne er bogstaveligt talt så giga, at Christiansborg kommer til at ligne noget fra Legoland.

Tanken er, at der skal opsættes 600 giga-møller, som alle har et vingefang på intet mindre end 250 meter.  

Kunsten ind i STEM

Det er afgørende, at vi udvikler og iværksætter bæredygtige energisystemer, men i disse bestræbelser fortrænger vi samtidig biodiversitet, dyrearter og fødevareproduktion. Det er derfor endnu mere afgørende, at vi bryder cirklen og forbruger mindre – fysisk såvel som digitalt. Og det er her, de studerende på KEA spiller en rolle, sagde Rune Kirt og pegede på, at i det politiske lag er samtalen skiftet fra STEM til STEAM, idet man anerkender kunstens (Arts) centrale rolle - herunder design – i forhold til at accelerere og udvikle innovative løsninger. 

Rune Kirt opfordrede til, at de studerende bruger deres magt og vælger både deres kunder og projekter med omhu, og på den måde påvirker i en positiv retning.  

”I er en magtfaktor. Bedre kommunikation skaber acceleration og alignment over hele linjen. Og derfor gør virksomhederne også klogt i at investere i jer.”