Få en hvilken som helst oplevelse, hvor som helst, når som helst. Forskningens Døgn på KEA gør dig klogere på den hastigt voksende VR-industri, og hvordan Virtual reality kommer til ændre alt fra uddannelse til underholdning, sundhed og pleje.

Virtual Reality har i en årrække har ligget i toppen af Gartners hypecycle - det har med andre ord været utroligt hypet. Men nu er teknologien godt på vej fra de udvalgte få til hver mands eje.

”Virtual Reality er fascinerende, men debatten om, hvor det kan bruges, og hvor det måske ikke er så velegnet mangler stadig i den offentlige debat,” siger Peder Rudbeck, lektor på KEA Digital.

KEA folder fordele og ulemper ved VR-teknologien ud til Forskningens Døgn, så du kan blive parat til fremtiden.

Morten Haulik fra Khora fortæller om generelt om VRs udvikling frem til idag, hvor det allerede er implementeret og hvilken udvikling han ser komme inde for de næste par år samt et konkret sundhedsprojekt Khora arbejder på.

Studerende Rasmus R. Thomsen fortæller om, hvordan studerende ret nemt kan få teknologien i hænderne og bruge den til for eksempel at lægge et interaktionslag på en 360 graders film og dermed rykke fra statisk film til interaktivt VR-produkt..

Inge Wilms fortæller om sin forskning i hjernens plasticitet, og hvordan VR og spilteknologi kan bruges til at rehabilitere hjernens funktioner efter et traume.

Inviter venner og familie med til en spændende eftermiddag den 26. april kl.16.30-18.30 i konferencesalen på KEA Guldbergsgade 29 N – det er gratis og vi byder på forfriskninger og snacks. 

Tilmeld dig her.

Og se mere på Facebook.