KEA-studerende har undersøgt, hvordan vores opfattelse af kød påvirkes af producenternes design, og hvordan vi i virkeligheden har det med kød - blandt andet via face-tracking.

Vi danskere elsker kød – måske fordi vi (og producenterne) forbinder det med noget andet, end det, det er: nuttede dyr med pels, der for størstedelens vedkommende lever og slagtes under kummerlige vilkår.

FN har konkluderet, at industrielt landbrug er en af de største årsager til de mest alvorlige miljøproblemer på alle niveauer lokalt som globalt.

Og vi ved det godt. Vi ved også godt, at de får alt for meget antibiotika, hvilket giver multiresistente bakterier, og vi ved også godt, at konventionelt kød kommer fra dyr, der lever jammerlige liv.

Alligevel elsker vi kød. For det er ikke det, vi tænker og får af vide, når vi rækker ud efter kyllingelårene eller de 400 gram hakket oksekød. Der præsenteres et design, som enten intet har med dyr at gøre eller er et idyllisk billede af det ideelle dyreliv i fri natur.

Andreea Vlad har skrevet bachelor-opgave i Design & Business om det design, som kødindustrien anvender på deres produkter. Og sammenhængen (eller mangel på samme) mellem vores empati overfor dyr og vores underbevidste reaktioner på kød:

”Industrien former deres produkter og kommunikation på en måde, som giver en følelsesmæssig distance og får folk til at se opdrættede dyr som noget snarere end nogen, og i skarpt adskilte kategorier hvor for eksempel hunde og katte er venner og familie, mens grise og køer er mad. Man øger viljen til at spise kød ved at reducere empati og afsky. I supermarkedet er kødet i de fleste tilfælde ordnet og pakket i pakker med forenklede illustrationer af dyrene, hvilket leder folk til at se dyr som abstraktioner. I andre tilfælde viser pakkerne idealiseret landliv  - en glad ko/gris/kylling på en græsmark under den blå himmel), som henviser til humane eller "glade" dyr, hvilket reducerer skyld og bekymringer om dyrevelfærd. I andre tilfælde viser kødemballagen billeder af det kød, der allerede er kogt og serveret på en plade, der tiltrækker folks smag og sensuelle natur, når det kommer til valg af fødevarer, hvilket reducerer empati og afsky.” 

Face tracking som metode

Andreea Vlad har blandt brugt face-tracking til sine undersøgelser. Nærmere bestemt aflæste Andreea Vlad folks umiddelbare ansigts reaktioner, når de så en video, hvor en kvindehånd rørte ved et stykke pels – som så viser sig at skjule en pakke kød. 

”Det er en ny måde at validere design-løsninger på, og et spændende værktøj til aflæse mere præcist hvad folk rent faktisk føler, kontra hvad de siger. Det er mere ærligt så at sige,” siger Rasmus R. Simonsen, PhD og lektor i Communication Design & Media.

Væmmelse og empati er regulatorer, som egentlig ’burde’ få os til at spise mindre kød eller slet intet, men de formindskes eller viger til fordel for det indtryk, som design og indpakning giver os.

Andreea Vlad tager udgangspunkt i Kritisk design, der har til formål at udfordre antagelser om de daglige genstande.

”Jeg undersøger, hvordan vores opfattelse af kød påvirkes af bestemte designbeslutninger, som kødindustrien anvender på deres produkter. Hvordan psykologiske reaktioner afslører disse opfattelser, og hvordan Kritisk design kan udfordre disse antagelser og opfattelser ved simpelthen at gøre os bevidste om og stille spørgsmål ved vores virkelighed.”