Helt enestående har KEA fået lov til udstille materialer og kostumer fra kældrene på Det Kongelige Teater. En udstilling om livet i og udenfor kostumerne ved den kongelige ballet.

Har du nogensinde tænkt over, hvad der er inde i en balletsko, eller hvordan man syr et holdbart balletskørt? Det kan du få svaret på, når tidligere solodanserinde og nu KEA-studerende på Smykker, Teknologi og Business, Susanne Grinder, i samarbejde med Det Kongelige Teater, Material Design Lab og KEA Bibliotek giver et enestående indblik i en verden af fantastiske kostumer og komplekse materialer.

Skærmbillede 2019 05 10 kl. 09.37.04Helt enestående har KEA fået lov til at fremvise materialer og kostumer fra kældrene på det gamle traditionsrige teater. Genstandene er udvalgt således, at de giver et indblik i nogle af de mest klassiske balletkostumer, deres konstruktion og unikke kvaliteter.     

Den karakteristiske tåspidssko består blandt andet af hessian, majsmel og pap. Ydersiden er fin lyserød satin, men inden i skoen befinder sig en boks af hessian beklædt med en hård masse af majsmel og en hemmelig klistermasse. To silkebånd og et elastikbånd sikrer at skoen bliver sikkert på foden. En solodanserinde på Det Kongelige Teater slider i gennemsnit 80-100 par tåsko op på en sæson.

Tyl findes i både silke, nylon og bomuld. Hvis to lag tyl lægges oven på hinanden og forskydes let, dannes på magisk vis det fineste blomstermønster af de sekskantede masker. Den stive tyl, der anvendes til ballerinaernes tutu’er er støbt.

Mange mandlige balletdansere oplever at få kradsemærker på halsen, når de skal løfte deres kvindelige partnere og rammes af den stikkende tyl i tutu’en. Af samme grund bruger skrædderne skåneærmer under syningen.

Du kan opleve udstillingen på KEA Bibliotek, Guldbergsgade 29 N på Nørrebro fra 21. maj til 14.juni.

Fotos: Susanne Gry Grinder