E-bogen ’Fashion at a turning point’ viser, hvordan undervisere bedst kan støtte studerende i at ændre modebranchen i en mere bæredygtig retning. Og hvordan virksomhederne kan få mest gavn af de studerende og deres kunnen.
De studerende på KEAs designuddannelser har bæredygtighed som deres konsekvente udgangspunkt, og de besidder den allernyeste viden om materialer, farver og nye digitale værktøjer.
Men de kommer også ud i en modebranche, hvor det ikke nødvendigvis forholder sig sådan alle steder. Og hvor det kan være svært eller uholdbart at være en insisterende grønskolling overfor en stor cigar, som har sin faste måde at gøre tingene på.
“Den største forhindring i forhold til at opnå 100 procent bæredygtighed, er den nuværende kultur - den måde, vi opdrages på, vores samfunds normer og værdier såvel som de traditioner, vi opretholder,” siger Karen Blincoe også kaldet Mrs. Sustainability, fordi hun har arbejdet med bæredygtighed, længe før det blev hipt.
For hende er uddannelse simpelthen nøglen til en mere bæredygtig verden. Hvilket også er, hvad Center for bæredygtig mode peger på:
“Videregående uddannelsesinstitutioner spiller en aktiv rolle i at fremme økonomisk vækst, men de spiller også en vigtig rolle i udformningen af vores samfund gennem bidrag til ny viden og vores forståelse af verden. Læreanstalter har en unik position til at kunne reflektere over vores nuværende virkelighed og udvikle nye og relevante former for viden.”
En række undervisere på KEA Design har undersøgt, hvordan den unge generation kan være den kraft, der kan gøre moden bærdygtig, hvis virksomhederne er modige nok til at lukke dem ind. Resultatet kan læses i ’Fashion at a turning point’, som belyser emnet fra flere forskellige vinkler.
Hvad har modevirksomhederne brug for fra de studerende, så de kan fremskynde bæredygtige initiativer, og hvilke færdigheder kræver det?
Hvordan kan man bedst hjælpe de studerende til at komme igennem med deres passion for bæredygtighed og ikke mindst deres viden og færdigheder, som måske er et skridt længere fremme end virksomhederne?
Først og fremmest ved at invitere dem ind, siger Tina Hjort. Men ikke til business as usual:
“Den bæredygtige forandring er nødt til at være radikal, og det kalder på en kritisk tilgang. Den unge generation er klar til at handle og bidrage med deres evner og perspektiver, så inviter dem ind. Lad dem komme med deres perspektiv, lad dem være game changers og dem der skaber en bæredygtig fremtid.”
De unge har en iboende åbenhed og drift mod forandring. Som UNESCO har beskrevet det: ”Unge er ofte også bedst positionerede til at ændre, rette op, omkonfigurere og forny de sociale systemer, der sætter dem i fare.”
De studerendes dybe viden, færdigheder og kompetencer kommer fra et stærkt engagement med bæredygtighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Tina Hjorts interview med studerende Cam-Ly N Nguyen:
"Bæredygtig mode er ikke kun design og videnskab tilføjet forretning. Det er alt. Så ærligt talt er det viden. Du behøver ikke have stor viden om mode, men du skal have stor viden om bæredygtighed. Vi vil forbedre mode - det er ikke bæredygtighed, vi prøver at forbedre. Så vi tilegner os viden om bæredygtighed for at kunne gå tilbage og se på moden, for at se hvad der ikke er bæredygtigt i øjeblikket, for at skabe forandring.”
Men forandring er svært. Rigtig svært. Derfor peger Tina Hjorts undersøgelse på, at virksomheder der er startet ud med et bæredygtigt fundament, har langt bedre chancer for at lykkes med det.
Ungt mod
Unge er fulde af mod, og de har ikke noget at tabe:
“Vi er risikovillige. Hvis vi laver fejl, betyder det ikke noget, fordi vi har tiden for os. Det er ikke enden på det hele, hvis vi laver en fejl. Hvis vi kan se, at det fungerer, men skal forbedres, så forbedrer vi det,” siger Ly-Cam Nguyen i bogen.
Men den unge generation skal støttes i at bevare passionen, når de kommer ud i en virksomhed, som måske er knap så modig og står fast på business as usual.
I kapitlet ’Cultural Analysis as Key: Unlocking and Igniting Student Potential’ foreslår Regitze Nehammer derfor, at udover de tekniske færdigheder og den nyeste faglige viden, skal de studerendes selvværd og retoriske værktøjskasse også styrkes:
”Indsigt i kulturen og branchens vilkår, en retorisk værktøjskasse og tilknytning af mentorer under og efter uddannelsen kan give de studerende mere selvtillid og gøre dem i stand til at engagere sig konstruktivt med modeverdenen.”
De studerende Regitze Nehammer interviewede til sin undersøgelse lagde stor vægt på behovet for personlige relationer med mentorer og undervisere undervejs i deres uddannelse, men også efter de er dimitteret.
“Det hele står og falder med passion og motivation - hvis du er passioneret, kan intet stoppe dig. Mentorer kan hjælpe dem til at bevare motivationen, højne deres selvværd og støtte dem i at give sig i kast med modebranchen.”
Læs eller hent e-bogen gratis her
