Det begyndte som et studie-projekt, men blev hurtigt til modeugen i Berlin, flere designs og et nyt firma.

Fanni Fabian og Julie Christensen som læser PBA i Design & Business har skabt en minikollektion for det bæredygtige firma Kara Weaves, en kollektion som blev vist på sommerens Berlin modeuge.

Minikollektionen blev skabt som et resultat af “ Sustainable fashion company” specialet på KEAs PBA i Design & Business. Som et led i undervisningen rejste Fanni og Julie til Kara Weaves´ kontor i Indien sammen med deres medstuderende og undervisere.

Opgaven gik ud på at starte et fiktivt firma og lære, hvordan man opbygger netværk, udveksler viden og undersøger markedsmulighederne for at bruge bæredygtige indiske tekstiler og inkorporere lokalt håndværk i stoffer og tilbehør på det europæiske marked.

Kara Weaves er et socialt foretagende, der arbejder med at skabe fair-trade håndvævede tekstiler i det sydvestlige Indien. Virksomheden samarbejder med lokale kooperative væveselskaber i Kerala og hvert produkt er skabt af håndvævet stof på traditionelle trævævestole.

Efterfølgende spurgte Indu, medstifter af Kara Weaves, om Fanni og Julie kunne tænke sig at skabe nye designs med vores stoffer, de accepterede vores tilbud. Det blev til bluser, strandkjoler og hverdagsbukser og minikollektionen blev altså vist under modeugen i Berlin.

Og det var en succes:

”Fanni og Julie sendte os perfekt udførte tegninger af mønstrene med præcise mål og anvisninger, hvilket gjorde det meget nemt for os at sy dem. De svarede meget hurtigt på ethvert spørgsmål fra os vedrørende deres designs. Vi har fået et nyt perspektiv på vores produkter og nogle tips til hvilke farver, der er de foretrukne på det europæiske marked og hvilke metoder, der er de bedste til at tilskære beklædningsgenstande ud fra vores tekstiler. De testede nogle af vores produkter og foreslog nogle mindre justeringer, som fungerede rigtigt fint. De gjorde den strålende iagttagelse, at vores produkter er ’Zero Waste’. Lige siden deres dejlige besøg, har vi været meget opsatte på at samarbejde med holdet, ” siger Indu, medstifter af Kara Weaves.

Og hun vil gerne gentage forløbet og samarbejde med nye studerende:

“Det må blive et stort ja! Jeg er spændt på at se, om de studerende vil designe ting til hjemmet såsom duge, viskestykker og håndklæder. Vi ville elske at få deres input og ideer på dette område også.”

Inspireret til at starte en rigtig virksomhed

Oplevelsen med at skabe og designe en minikollektion har inspireret Fanni så meget, at hun også er blevet iværksætter I det virkelige liv:

”Vores skoleopgave gik ud på, at vi skulle starte en virksomhed, og to af mine medstuderende og jeg besluttede os for at realisere denne opgave i virkeligheden,” fortæller Fanni.

”Lige nu samarbejder vi med Kara Weaves om et 100 procent bæredygtigt projekt, der hedder SAMMAN, som løber parallelt med vores samarbejde fra modeugen i Berlin. Vi designer accessories, og Kara Weaves er vores leverandør. Selve studieforløbet var en virkeligt dejlig oplevelse, hvor vi lærte en masse under deres kyndige vejledning, men de gav os fuldkommen frihed – de er virkeligt de mest tålmodige, afslappede, fordomsfri og professionelle mennesker på jorden. En anden stor hjælp var vores undervisere, som gjorde dette til en livsændrende oplevelse – og endda en meget velplanlagt en af slagsen.”