Selvom den grønne omstilling er på alles dagsorden, kan det være svært at omsætte de gode initiativer til praktiske måder at håndtere den grønne dagsorden på. Høje-Taastrup Kommune spurgte studerende fra Energimanagementuddannelsen på KEA til råds, og det kom der konkrete løsningsforslag ud af, som kommunen nu vil arbejde videre med.
Den 18. februar 2022 var de to energimanagement-studerende Mikael Christensen og Bo Nielsen inviteret til Høje-Taastrup for at fortælle kommunen om deres forslag til, hvordan kommunen kan indføre energiledelse i forbindelse med realiseringen af kommunens vækststrategi og strategi i forhold til den grønne omstilling. Det var en case, kommunen havde stillet til hele årgangen i forbindelse med eksamenen i Energiledelse på 5. semester.
”Vi står i den situation, at vi skal finde ud af, hvordan vi skal gribe energiledelse an i praksis. Vi har i kommunen længe arbejdet med grøn omstilling, og de lavthængende frugter er høstet. Derfor skal vi nu skridtet videre og få systematiseret vores arbejde og dermed vores energiledelse, og her havde vi behov for inspiration til, hvordan vi kunne gribe det an,” fortæller Jens-Emil Syrach Nielsen, projektmedarbejder i Høje-Taastrup Kommune og fortsætter:
”Høje-Taastrup Kommune er en vækstkommune, hvor vi ser ind i en stor tilflytning af både borgere og virksomheder. Det er vigtigt for os at understøtte virksomhederne i at bidrage til den grønne omstilling. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi gør det bedst. Det var vores forventning med at hente hjælp fra de studerende på Energimanagement-uddannelsen, at de både ville se ind i det tekniske og det organisatoriske, og vores forventninger er i dén grad blevet indfriet.”
Decentral og transparent klimaledelse
De studerende havde undersøgt kommunens hidtidige energioptimeringstiltag, ligesom de havde analyseret blandt andet varmeforbruget i udvalgte kommunale bygninger. De studerende fandt frem til, at selvom de politiske ambitioner i Høje-Taastrup Kommune er rigtig gode, så er der meget viden om energiforbruget, kommunen ikke har, da der mangler teknisk udstyr til at indsamle energidata. De systemer, kommunen har, leverer ikke tydelige nok rapporter til, at man kan trække præcise analyser og konklusioner ud fra det data, der indsamles, ligesom at der slet ikke indsamles nok data. For at lykkes med de grønne ambitioner kræver det derfor mere transparens i forhold til at kunne aflæse energiforbruget i kommunen og arbejde med disse data, og de studerende kom med konkrete løsningsforslag til, hvordan denne problematik rent teknisk kunne imødekommes.
Derudover havde de studerende fundet frem til, at det en svær organisatorisk opgave i at tænke klimaledelse mere ind i blandt andet drift og vedligehold af bygningerne i kommunen, da det vil kræve, at alle brugere tænker klimaledelse ind i deres dagligdag oven i deres daglige opgaver. Derfor foreslog de studerende, at der også i kommunikationen om klimaledelse i kommunen kommer en større gennemsigtighed og ikke mindst brugerinvolvering, så der herigennem kan komme en større opbakning til kommunens ambitioner om den grønne omstilling set i forhold til vækststrategien.
”De studerende rammer hovedet på sømmet i forhold til de udfordringer, vi står over for. Deres analyser bekræftede os i de tanker, vi allerede havde gjort os, og deres konkrete forslag var også spot on. Især deres forslag om at decentralisere energiansvaret på de enkelte lokationer og lade brugerne komme med initiativer til at spare energi – både i forhold til brug af bygninger og forbrug i bygningerne – var vi svært begejstrede for. Og så er det en rigtig god idé at være gode til at dele de gode historier internt i kommunen og inspirere hinanden. Det er helt klart et forslag, vi vil undersøge nærmere,” fortæller Jens-Emil Syrach Nielsen.
En lærerig og udviklende opgave
For de to studerende Mikael og Bo var det meget bekræftende at arbejde med projektet og præsentere deres resultater, da det bekræftede dem i, hvor meget de rent faktisk kan og ved og dermed kan gøre af forskel i samfundet.
”Jeg synes, det har været enormt lærerigt at arbejde sammen med Høje-Taastrup Kommune. Vi har blandt andet fået et indblik i, at der er mange udfordringer, både politisk, økonomisk, og samfundsmæssigt, når man virkelig vil rykke på den grønne omstilling. Det kræver ressourcer og en holistisk tilgang, for at få politikere og borgere med i den grønne omstilling,” fortæller Energimanagement-studerende Bo Nielsen.
Bos udtalelser understøttes af hans studiekammerat Mikael Christensen, der udtaler:
”Det har været rigtig spændende at arbejde med en rigtig kunde i forbindelse med energiledelse, og det var rigtig dejligt at blive bekræftet i, at vores analyser ramte plet. Det var en rigtig stor oplevelse, og det bekræfter for mig, at vi allerede på nuværende tidspunkt i vores uddannelse er klædt rigtig godt på til at kunne gå ud løse problemstillinger forbundet med den grønne omstilling.”
Samarbejde med erhvervslivet er afgørende for læringsprocessen
Et tæt samarbejde med erhvervslivet er kernen i alle KEAs uddannelser. Det kræver gode relationer i erhvervslivet og godt samarbejde i tilrettelæggelsen af læringen, og her er det relativt nye underviserteam, der er kommet til i forbindelse med oprettelsen af Energimanagement-uddannelsen på KEA i august 2021, kommet rigtig stærkt fra start. Ifølge underviserne selv har den store samarbejdsvillighed fra Høje-Taastrup Kommune været et centralt element i at nå godt i mål med projektet:
”Et fint læringssamarbejde kræver i mange tilfælde en god portion forberedelse og tæt koordinering mellem udbyderne af problemstillingerne og de undervisningskræfter, som involveres. Høje-Taastrup Kommune har været særdeles samarbejdsvillig i forhold til at planlægge et godt projektforløb for de studerende,” udtaler underviser på energimanagement-uddannelsen, lektor og ph.d. Robert Schønrock Nielsen.
