Bliv klogere på Cybersikkerhed og mød folk fra industrien. Kom med på den første sommerskole i cybersikkerhed arranget i samarbejde med Center for Cybersikkerhed og en række universiteter. 

For første gang nogensinde kan studerende og erhvervsliv møde hinanden på en sommerskole i Cyber Security. Sommerskolen er et samarbejde mellem Center for Cybersikkerhed (FE) og en række uddannelses- og forskningsinstitutioner (KEA, AAU, SDU, CBS, DTU). 

Der vil være oplæg om aktuelle emner, som deltagerne en viden, de kan gå dirkete videre med og benytte i dagligdagen. Sommerskolen er samtidig et sted, hvor erhvervsaktive fra industrien og det offentlige samt studerende, mødes og uformelt snakker sammen om deres fælles interesse for Cyber Security, og hvordan vi som virksomheder og privatpersoner beskytter os bedre på Internettet. Sommerskolen fungerer dermed også som grobund for kommende samarbejder indenfor feltet.

Som deltager forventes du at arbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi eller være godt i gang med en uddannelse indenfor dette område. Det er en fordel, hvis du kender noget til programmering og til netværkskommunikation.

Sommerskolen forløber over dagene 19. til 23. august 2019 (kl. 9-17)

Studerende kan forhøre sig på egen uddannelsesinstitution om evt. mulighed for at opnå merit for deltagelse på sommerskolen.

Deltagere bedes medbringe egen laptop ved sommerskolen, da der indgår en række mindre praktiske øvelser undervejs. Alle undervisningsmaterialer vil være tilgængelige online.

Vi opkræver et deltagergebyr til dækning af forplejning (kaffe/the/vand, frokost mv., reception). Studerende betaler kr. 250,- og erhvervsaktive kr. 1.000,- (inkl. moms). Desuden tilbyder vi ekstra en networking middag på restaurant til kr. 600,- (inkl. moms).

Tilmeldingsfristen til sommerskolen er 5. august.

Sommerskolen vil finde sted på KEA - Københavns Erhvervsakademi.

Adresse: Lygten 37, 2400 København,  

Lokale A150

Tilmeld dig her