'Jewellery for Change' er syv kollektioner af smykker inspireret af FN’s bæredygtighedsmål. De kan ses og købes på Designmuseum Danmark de næste to uger.

Skærmbillede 2018 05 18 kl. 10.29.40

En af de syv kollektioner hedder Planet A – for der er jo ikke nogen planet B.

De syv kollektioner er designet og produceret af studerende fra Smykker, Teknologi og Business på KEA inspireret af FN's 17 verdens mål for en bæredygtig udvikling og fremtid. 

I grupper på fire har de studerende udviklet et forretningskoncept og etableret et firma ud fra deres egen forretningsplan med koncept, produktide, produktion og salg. 

De næste to weekender kan smykkerne opleves og købes på Designmuseum Danmarks Design X Change – et stort marked med fokus på 

Skærmbillede 2018 05 18 kl. 10.27.45

bæredygtighed og design i museets have. Det er gratis at deltage og man kan tilmed få repareret de ting som trænger til en kærlig hånd, bytte de bukser man aldrig får brugt, lære om hvordan designere, kunstnere og virksomheder arbejder med genbrugsmaterialer, og få tips til at leve grønnere i hver

dagen.

I forbindelse med Design X Change tilbyder museet gratis entré til alle gæster hele weekenden.

De studerende bag de syv kollektioner vil alle være til stede. Og søndag mellem kl.12-13 holder de oplæg om deres projekt.

Frem til den 24.maj kan man desuden købe smykkerne i pop-up shoppen i Teglgårdstrædet.

Skærmbillede 2018 05 18 kl. 10.27.09

Skærmbillede 2018 05 18 kl. 10.29.29