Med sin uddannelse i Softwareudvikling skaber Simon alle de digitale systemer til habitatet, som skal holde astronauterne i live - i første omgang i tre måneders isolation i det nådesløse Nordgrønland.

Softwareudvikling er i sandhed en alsidig uddannelse. Simon Kristensen bruger sin på at bygge en bolig, der kan fungere som et hjem for astronauter på månen – og hvem ved, måske for os almindelige mennesker på et tidspunkt?

Skærmbillede 2020 05 05 kl. 15.57.37Ved at kombinere den japanske papirfoldeteknik origami med ’biomimicry’ – en efterligning at naturens geniale design – har SAGA Space Architects skabt en bolig, som kan foldes ud ved ankomst på månen.

Men i første omgang skal habitatet testes i det nordlige Grønland, hvor projektets to co-foundere Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen til efteråret skal bo tre måneder i en simuleret månemission.

”Vores mål med missionen er at teste psykologien, når man bor i så lille et habitat og med ægte farer, da mange andre analog-missioner desværre ikke er realistiske nok i vores optik - man kan jo ikke teste tingene ordentligt, hvis man til hver en tid kan gå ud af døren og køre hjem,” siger Simon Kristensen, som kender de to andre fra gymnasiet og allerede dengang begyndte at interessere sig meget for arkitektur i rummet og tanken om, hvordan fremtidige beboelser i disse farlige miljøer kan fungere og se ud.

At habitatet skal testes på Grønland er ikke tilfældigt. Det nordlige Grønland er - i modsætning til forsøg udført andre steder - reelt farligt i form af fx ekstremt vejr og isbjørne. Og på Grønland vil deltagerne i ekspeditionen også blive udsat for psykologiske udfordringer meget lig dem på månen. Det gælder fx den totale isolation og mangel på kommunikation, det konstante dagslys, det monotone landskab og bevidstheden om, at man altså ikke bare lige kan få hjælp eller komme væk.

simonEt af målene er at skabe et optimalt indeklima i en hermetisk lukket boble – de skal ikke blot overleve, men trives. Det betyder et fuldoptimeret indeklima, brug af planter indendørs, nul-affald og solenergi. Og det kommer ikke kun fremtidige måneekspeditioner til gode. Eftersom vi mennesker tilbringer 90 procent af vores tid indenfor, er målet, at de løsninger som SAGA Space Architects udvikler skal komme os mennesker og beboelserne på jorden til gode. Løsninger som Simon Kristensen i høj grad står bag.

Holdet bag habitatet har netop i dag lanceret en kickstarter-kampagne med det mål at samle 150.000 kroner til materialer SE MERE HER

Du kan også læse meget mere om habitatet og missionen her