På KEA kårer vi hvert år Årets Underviser. I løbet af den kommende tid afslører vi løbende de ni nominerede. Vinderen kåres på KEAs medarbejderdag den 18. august

Santiago Donoso

  • Underviser på Webudvikling
  • Har været på KEA i 12 år

Santiago portræt

Santiago Donoso er nomineret til titlen som Årets Underviser på KEA. 

Hvordan startede din karriere som underviser?

"For omkring 12 år siden, mens jeg arbejdede i en virksomhed, bad min chef mig om at undervise mine kolleger. Det gik så godt, og jeg indså, at jeg virkelig godt kunne lide at undervise, og derfor besluttede jeg mig for at sige det job op og blive underviser. Min chef forstod fuldt ud med et smil, at han havde begået en fejl" fortæller Santiago med et smil.

Er der noget særligt, du lægger vægt på i din undervisning?

"Jeg er godt klar over, at min undervisning kommer til at blive brugt direkte ude i virksomhederne, og derfor inviterer jeg virksomheder til at undervise i min klasse. Mange af de øvelser de studerende får, er komplekse og tidskrævende, og derfor sørger jeg for, at alle studerende ved, at jeg sætter pris på den indsats, de sætter i læring." 

En af dine studerende har i sin indstilling udtalt følgende om dig og din undervisning. ”Santiago is sharp and always well prepared for classes, with materials and knowledge of the current market needs. Santiago can share skills and guide students to gain competencies that are rare and difficult to gain in other circumstances.”

Hvad tænker du om den udtalelse?

"Det er jeg rigtig glad for at høre, for det er præcis, hvad jeg forsøger at opnå i klassen. Jeg vil hjælpe de studerende, så de kan komme videre ud i livet og være godt opdaterede med, hvad der er behov for på arbejdsmarkedet."

Hvad betyder det for dig at blive nomineret?

"At blive nomineret er en ære. Det får mig til at indse, at mit arbejde bliver godt modtaget af mine studerende, og det inspirerer mig til at blive en endnu bedre underviser." slutter Santiago.