Optikere kan være nøglen til kortere ventelister hos øjenlæger

Af Jane Bang Jensen og Anette Ristorp Ohlsen - lederne af landets to optometri-uddannelser på hhv. Erhvervsakademi Dania i Randers og KEA Københavns Erhvervsakademi

Ventetiden på at blive tilset af en øjenlæge er ikke for de utålmodige, uanset om man vil til i Skanderborg, Søborg eller Sønderborg. Forklaringen er simpel: Som befolkning bliver vi ældre, og med alderen følger problemer med synet. Ja, allerede i 2025 vil der være 80.000 flere danskere på 80 år eller derover, end der er i dag.

De lange ventelister og pressede øjenlæger har politikerne lige nu en god og oplagt mulighed for at afhjælpe via den kommende reform af uddannelsessektoren, som lander på den anden side af sommerferien.

Optometrister – eller optikere – er nemlig klar til at hjælpe. Det kræver en mindre tilretning af studiet, hvor vi gerne vil have ét af i alt tre praktikperioder byttet ud med klinisk undervisning for at kvalificere de nyuddannede til at påtage sig nye opgaver, som kan aflaste øjenlægerne og forkorte ventelisterne.

I dag skal vores studerende i praktik i 1,5 år ud af studiets 3,5 år. Den lange praktik er historisk betinget og fra en tid, hvor optometrister bl.a. skulle lære at slibe glas til brillestel, men ligesom resten af sundhedsvæsenet har den teknologiske udvikling ikke stået stille i faget.

Nu handler studiet og praktikken i langt højere grad om at kunne lave korrekte målinger, finde den rigtige behandling og opdage bittesmå forandringer på nethinden, så patienter opdages med fx den aggressive nethindesygdom våd AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration). Tidligere risikerede man at miste synet af sygdommen, men i dag kan den behandles, så synstabet begrænses eller stoppes. Tid er afgørende for behandlingsresultatet, og tid er præcis, hvad øjenlægerne mangler. For antallet af patienter, der er i kontakt med hospitalerne på grund af fx våd AMD, er vokset markant fra 2.684 i 2011 til 16.216 i 2021. Det svarer til en stigning på cirka 600 procent på 10 år. Og hvis udviklingen fortsætter, vil der ifølge Danske Regioner være 20.570 patienter om året i 2030 med våd AMD.

I øjeblikket skal folk med mistanke om øjensygdomme undersøges ved almen praksis, speciallægepraksis i øjensygdomme eller hos øjenafdelingerne på hospitalerne, hvor ventelisterne er lange.

Det kunne løses ved at lade screeningen foregå i optikerbutikker og lade årlige, rutinemæssige kontroller af fx grå stær blive foretaget af optometrister, som så sender disse videre til øjenlægen, når der er behov for enten operation eller medicinsk vurdering.

Allerede i marts 2023 foreslog en taskforce-rapport fra Regionerne om øjenlægernes ventetid denne opgaveglidning, hvor øjenlæger pegede på, at den øgede kliniske undervisning ville gøre optometristerne i stand til opsporing af specifikke øjensygdomme og hjælpe med screening inden for fx AMD, børneundersøgelser og kørekortsattester. Det kan være med til at øge patienternes adgang til tidlig opsporing af øjensygdomme.

Øjenlægerne mangler kvalificeret personale og lov til at lade rutinemæssige opgaver glide over til andre. Optometristerne kan og vil gerne aflaste øjenlægerne på samme måde, som tandlæger har lært at lade tandrensninger og rutinetjek gå til klinikassistenter, og læger bruger sygeplejersker til at tage blodprøver mv.

Lige om lidt lander den store reform af uddannelsessektoren, og selvom optometri er et delelement, håber vi, at politikerne giver os og vores optometrister lov til at hjælpe med at nedbringe ventelisterne til glæde for alle danskere med et semesters mere teori på uddannelsen.