Kysterne eroderer og forandrer sig, men det gør ejendomsskatten ikke. Jesper Sejberg Christiansen kan ved hjælp af data lave præcise og ikke mindst langt billigere opmåling af kyster og skel.

Hvis man har en ejendom, som grænser op til havet – for eksempel et sommerhus eller en strandvejsvilla, så vil vejr, vind og ikke mindst havet med stor sandsynlighed spise af grunden over tid. Men selvom halvdelen af grunden måske er væk, så vil det stadig være det oprindelige areal som er registreret, og som man betaler ejendomsskat af.

Den eneste måde at få det rettet på, er at få en landinspektør til at 'berigtige' matriklen, således at den bliver opdateret. Det skal ejeren selv sørge for og ikke mindst betale for.

Men der er også et voksende behov for at kunne se de korrekte arealer til for eksempel den digitale ejendomsvurdering og andre administrative formål vedrørende de kystnære områder.

Som det er nu, kan man korrigere matrikler enten ved manuel GPS-opmåling eller ved hjælp af optegning på et luftfoto. At opdatere over 8.000 kilometer kyststrækning er en kæmpe opgave, så hvis det offentlige skal gøre det, for at kunne beregne for eksempel ejendomsvurderinger, så bliver det en meget bekostelig opgave.

Der er med andre ord brug for en opmåling, som er nem at udføre og vedligeholde. Og det er præcis hvad Jesper Sejberg Christiansen, som netop er blevet færdig som Kort- og landmålingstekniker, har udviklet.

 Som det er nu defineres kysten som ’højeste daglige vande', altså der hvor vandet står højest i løbet af dagen under normale vejrforhold.

En datadrevet fastlæggelse af kystlinjen 5eb282ffe292f”Min metode kobler vandstandsoplysninger, oplysninger om højvande samt Danmarks Højdemodel for at bestemme hvor 'højeste daglige vande' - og dermed skellet - går uden at skulle ud til kysten for at måle manuelt eller tegne en manuel linje på et luftfoto. Derfor kalder jeg det også for en datadrevet metode, fordi den bygger på data og teori i modsætning til opmåling og skøn ude i marken,” siger Jesper Sejberg Christiansen.

Han blev inspireret til at arbejde med kysten af et tidligere speciale der handlede om kystens forandringer, og fordi Geodatastyrelsen havde udgivet et notat om denne problemstilling.

”Jeg tænkte, at man da måtte kunne definere kysten ud fra tilgængelige data og teori,” siger Jesper Sejberg Christiansen, som inden sin uddannelse på KEA har arbejdet som dataspecialist, og derfor har været vant til at tænke i, hvordan tilgængelige data kan skabe ny værdi.

”Det har været rigtig fedt at koble mine erfaringer med den viden, jeg har fået på KEA. Jeg håber også, at kommende studerende indenfor landmåler-faget vil prøve at tænke nyt som en modvægt til den del af faget, hvor opgaver og metoder grundlægende er de samme som for 100 år siden.”

En af de helt store fordele ved Jesper Sejberg Christiansens metode er, at den bygger på data som allerede bliver produceret til andre formål, og at processen med bearbejdningen er relativt simpel. Det sparer tid, og tid er som bekendt penge.

”Det er lykkedes at danne en kystlinje, som kan konkurrere med den meget tidskrævende GPS-opmåling. Og hvis man sammenligner det med manuel GPS-opmåling, så er der jo også sparet en miljøpåvirkning, fordi man ikke skal ud at køre og måle op.”

Målgruppen er landinspektører landmålere samt medarbejdere fra statslige styrelser. Og Jesper Sejberg Christiansens er blevet inviteret til at tale ved Kortdage 2020, som er en årlig konference for GIS (Geografisk informationssystem)- og geodatabranchen.