Ernæringsassistenterne på Hotel & restaurantskolen har som de eneste ikke deres egen uniform. Studerende på Sustainable Fashion Tech gav deres bud på en identitetsskabende og bæredygtig uniform.
Da Hotel & Restaurantskolen for nylig gennemførte en undersøgelse gav både elever og undervisere såvel som branchefolk udtryk for et brændende ønske om en stærkere identitet i faggruppen. I modsætning til andre faggrupper som fx kokke og sygeplejersker har ernæringsassistenter nemlig ikke deres egen uniform.
Hotel- og Restaurantskolen tog derfor hul på udviklingen af en uniform og bad de studerende på 5. semester på specialet Sustainable Fashion Tech på KEA om hjælp.
Men en uniform skal ikke bare være flot eller behagelig – det er arbejdstøj, som også skal opfylde praktiske behov og eventuelle lovmæssige krav.
Gruppe 3 gjorde det og mere til. De har designet en bæredygtig uniform, hvor materialet er genanvendt, og som tilmed produceres on demand for at undgå spild. Fordi der ofte er varmt i et køkken, er stoffet tyndt, og der er mesh-net ved ærmegabet og på ryggen for at skabe ventilation. Uniformen kan også justeres både i størrelse og i fit. Udover uniformen har Gruppe 3 også designet en kalot-lignende hovedbeklædning med indbygget hårnet.
Også Gruppe 5 har lagt vægt på bæredygtighed på flere forskellige niveauer. Deres uniform er syet af kasserede duge fra De Forenede Dampvaskerier. Derudover har uniformen en multifunktionalitet i form af justerbarhed og aftagelige elementer – som dels dækker forskellige behov, men som også betyder, at nedslidte eller ødelagte dele kan udskiftes, fremfor at man skal anskaffe sig en helt ny uniform.
Ernæringsassistenter får job mange forskellige steder blandt andet i daginstitutioner, og de ser sig selv – og mad – som bidragende til sundhed og omsorg. Gruppe 5 havde derfor også ønsket at
skabe et rent og enkelt udtryk, der signalerer omsorg og tillid.
”Derfor har vi arbejdet med et organisk og ’blødt’ formsprog samt en rolig farvepalet.”
Det kom bag på Hotel & Restaurantskolen, hvor hurtig og effektiv en proces samarbejdet med KEA var:
”Fra vi gav vores første oplæg, og til vi så de færdige tanker og opsyede uniformer, gik der forbløffende kort tid!” siger udviklingskonsulent Ronny Isvik og uddyber:
”Forklaringen er måske, at de studerende allerede stod stærkt i deres faglighed samt deres kendskab til tekstiler og konstruktion, og at de kunne stille skarpe og relevante, men også ’skæve’ og afdækkende spørgsmål. Mine bange anelser i forhold til om resultatet blev for ’artsy’ og kunsthøjskole-agtigt blev gjort komplet til skamme.”
De studerende på Sustainable Fashion Tech havde taget sig tid til at tale med og ikke mindst lytte til ernærringsassistenterne:
”De følte sig både set og hørt. Vi var imponerede over den respekt for emnet, der skinnede igennem alle forslag, men blev naturligvis draget mest af de forslag, der lignede og lugtede lidt at afprøvet og testet praksis – for eksempel at der ikke var en overpræsentation af tekniske detaljer,” siger Ronny Isvik.
”Vi vil elske, hvis ernæringsassistenternes uniform kunne inspirere deres madfaglige kollegaer til en bæredygtig forandring med fokus på større slidstyrke, mindre kemisk vask og stivning samt mere naturfarver, upcycling eller genanvendte fibre. Vores branche træner jo også i at mindske madspild og finde de klogeste anvendelser for råvarer og dyrke den smukkeste smag.”
