Hvordan får man gæsterne til at besøge museumsbutikken, se samlingen og lade være med at smide brugte klistermærker på gulvet? Det er nogle af de problemstillinger studerende på e-design har hjulpet SMK med at løse ved hjælp af nudging.
Forbud, afgifter og infokampagner virker ikke nødvendigvis. Hvis vi skal ændre adfærd, skal der andre virkemidler til fx nudging. Nudging er det kærlige puf, der skaber stor forandring, uden at det føles surt.
Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at det ’koster’. Vi føler ikke, at vi gør en indsats, men vi gør en forskel.
Et klassisk eksempel er fluen i toiletkummen på herretoiletterne. Denne simple designløsning kan være med til at reducere mænds tissen-ved-siden-af med op til 80 procent, fordi de prøver at ramme fluen. Og i Norge har man opnået 26 procents reduktion af madspild på hotelrestauranter ved at gøre tallerknerne mindre - uden at det påvirkede gæsternes oplevelse af måltidet. Vi mennesker kontrollerer nemlig vores påfyldning af mad på en tallerken visuelt ”nu er det en god portion, og der kan for resten heller ikke være mere på tallerkenen” fremfor gennem nøjere omtanke og overvejelse. Man kan således meget let og billigt nudge vores madspild ved blot at justere vores tallerkenstørrelser
SMK – Statens Museum for Kunst – præsenterede en række udfordringer for de studerende på 3. semester på E-design, som de ønskede nudgende input til. For eksempel løbske klistermærker.
Alle, der køber billet til SMK, får et klistermærke, som de skal have siddende på tøjet under besøget. Efter besøget ender klistermærkerne på gulvet, på bænke og lygtepæle uden for museet. Så hvordan kan man få gæsterne til at aflevere deres klistermærke, inden de går?
Gruppe 4’s løsning var en smuk guldramme på et staffeli, hvor der står Tak for dit klistermærke. I tilgift til at løse problemet med de løbske klistermærker, skaber gæsterne selv et værk i fælleskab med de andre gæster, når de sætter deres mærke i rammen.
”Vi ville gerne skabe en enkelt løsning, som både var nem for SMK og for de besøgende. Når man har været på museum i mange timer, er man okay fyldt op. Vi var først ude i en ’Were Ross and Rachel on a break?’-løsning hvor gæsterne skulle sætte deres klistermærke ved Yes eller No. Men endte med at konkludere, at folk er for trætte til at tænke, når de er på vej ud.”
For dem har SMK været en fed case:
”Vi har været mega glade. Det er ikke hypotetisk. Når vi har testet, er der måske passeret 100 gæster på en halv time, og vi kunne med det samme se, hvordan folk interagerede. Derudover har SMK været meget hjælpsomme.”
SMK’s helt store attraktion er museets samling – men for publikum kan samlingen godt være lidt usynlig, da den ligger på første sal og ikke nødvendigvis bliver opdaget, når de kommer for at se en særudstilling. Gruppe 5 greb udfordringen med at få gæsterne til at bevæge sig op på første sal og se samlingen.
Deres løsning fanger gæsterne fra første færd, nemlig i garderoben, hvor iøjnefaldende gule stickers på indersiden af garderobeskabene gør opmærksom på samlingen. En gul stribe i gulvet fører hen til et skilt, hvor gæsterne kan tage et postkort, og videre hele vejen op ad trappen til samlingen.
Bagsiden af postkortet informerer om, at gæsterne kan bytte deres billet til et årskort.
”Vi fandt ud ad, at vi skulle tage de besøgende mere i hånden og bogstaveligt talt lede dem op ad trappen. Det har været hårdt arbejde, men vi har fået en masse redskaber fra undervisningen, som vi har brugt ikke mindst idegenerering, visualisering og procesbog.”
For SMK har de studerendes engagement og indlevelse i museets udfordringer været en fornøjelse:
”At se dem rundt omkring på museet på alle mulige tidspunkter - altid venlige og imødekommende – og ikke mindst spændende, at der kom så meget konkret materiale ud af det. Alle fremlæggelser havde rigtig gode elementer, som vi glæder os til at se nærmere på. Overraskelsen lå især i de nye tilgange til nogle af de udfordringer, vi godt er klar over, vi har – og se hvordan de rimeligt enkelt og konkret kan blive løst,” siger Vivian Anholm, ansvarlig for Informationen på SMK.
Gruppe 4
Camilla Jensen
Sofie Glud
Sofie Gylstorff
Anne Sophie Overgaard
Victoria Junge
Gruppe 5
Rikke Haarboe
Meriam Agab
Emmeli Agerbeck
Frederikke Nyborg
Josefine Jensen
